Så er der virkelig gået hverdag i den hernede. Vi har for første gang haft lange lektie aftener/nætter og begynder at kunne mærke væsentlig forskel på at rejse som backpacker og studerende. På den positive side kender vi efterhånden flere bydele rigtig godt mht. indkøbsmuligheder, gå-i-byen steder og busruter, på den anden side, kan vi ikke bruge hele dage på at gå hyggeture i området, da der pludselig skal laves research, læses artikler og afleveres opgaver. Vi vidste jo nogenlunde, hvad vi gik ind til før vi tog afsted, men måske havde vi alligevel håbet, at man kunne slippe lidt let gennem dette semester. Nu må vi se. Måske skal vi bare lige ind i rutinen igen.

Man føler sig også ret etableret i landet nu, hvor vi har australsk mobil og også australsk konto i banken Westpac. Årsagen til sidstnævnte var, at vi ikke må betale huslejen med Visakort, så enten ville man skulle hæve penge til den ugentlige husleje, hvilket jo koster 30 kr. per transaktion eller vi skulle oprette en australsk konto og betale med kortet tilknyttet denne konto.

Vil lige indvie jer lidt i hvad jeg laver i de forskellige kurser, jeg har valgt hernede (da det jo er en ret stor del af min hverdag). Hvis du ikke på nogen måde er interesseret i at høre om dette, spring da til afsnittet "…Tilbage til fritiden".

Kurset Reflective Practice handler om at reflektere over design og designprocesser. Vi skal indledningsvis skrive et 'Litterature Review' om et valgfrit emne, hvor jeg regner med at skrive om forskellige tilgange til Sustainable Design/ Eco-Design, så jeg evt. kan drage fordel af de efterhånden mange "miljø-kurser" jeg har haft på DTU. Vi skal også lave et mindre design projekt, og igen er der helt frit valg. Vores klasse består af folk, der specialiserer sig indenfor grafisk design, Interiør design, industrielt design, accessory design og tekstildesign, så der er mange forskellige interesser, der var dog én der nævnte, at hun gerne ville lave et online portefolio, hvilket jeg også tænkte, kunne være et relevant projekt for mig. Vi skal desuden hver uge skrive blog omkring vores refleksioner i forhold til kursets temaer og vores eget projekt.
Det er i øvrigt en ret anderledes måde, de underviser på, for vi har endnu kun oplevet én powerpoint præsentation. I de fleste timer taler læreren lidt om løst og fast af relevans til kurset og skriver måske et vigtigt ord eller to på en whiteboardtavle, inden de så åbner for diskussion i klassen. Vi har heller ikke skulle købe nogle lærebøger eller kompendier og det virker som om de designstuderende ikke på samme måde som ingeniørstuderende er vant til at læse mange tekster og skrive mange opgaver. De har selvfølgelig også flere kreative og hands-on fag end vi har på DTU.

Et sådan kursus er Object and Accessory Design, hvor skal designe en vase til en enkelt Gerbera og producere den i keramik vha. processen "slip casting". Det virker som lidt af et hyggefag, men tvinger mig til at holde mine tegnefærdigheder ved lige. Hvilket jeg har virkelig brug for, hvis jeg ikke skal komme helt ud af træning.

Sidste fag er Industrial Design Digital Communication, hvilket er delt op i tre blokke: 1) Solidworks, 2) Grafisk design, 3) Illustrator, Photoshop og Indesign. Hver blok har vi 2½ time af om ugen og ret mange hjemmeopgaver, så det er heldigt at jeg faktisk finder programmerne ret sjove at sidde at eksperimentere med på universitetets mega store (og mega lækre) Mac skærme. Eneste undtagelse er Grafisk design, der har verdens mest monotone og kedelige lærer. Han kan desuden ikke svare forståeligt på spørgsmål, så det bliver vist desværre noget, der bare skal overleves.

…Tilbage til fritiden. Fredag d. 13/8 var der Fest på The Loft med temaet Black Friday. Vi havde oprindelig tænkt os at gå all-in i udklædning, da vi havde fundet en kostume shop i nærheden af hvor vi bor. Men pga. tidspres måtte vi undvære mærkeligt tøj og satsede derfor blot på uhyggelig make-up og speciel frisure. (Se evt. billederne) Da vi kom til festen, var vi dog så godt som de eneste bortset fra barpersonalet, der havde overvejet temaet, hvilket var lidt ærgerligt. Vi må nok bare selv arrangere en temafest på et tidspunkt og kræve at alle dukker op i udklædning.

Lørdag var både Stina og jeg hos frisøren for at få klippet de slidte (især efter den voldsomme toupering dagen før) spidser. Det var ganske vellykket og kostede kun 125 kr, hvilket placerer frisører på listen sammen med sushi og offentlig transport over de ting, som rent faktisk er meget billigere her i forhold til derhjemme. Resten af weekenden stod mest på lektier.

Mandag d. 16/8 oplevede vi pludselig at stå uden penge og uden mulighed for at få adgang til sine penge. Jeg fik afvist mit visakort i to omgange i en butik omkring middagstid, hvorefter jeg gav ekspedienten mine sidste kontanter i stedet. Jeg prøvede derefter at hæve penge med mit visakort i en hæveautomat uden held. Gik lidt i panik, for vi skulle betale husleje (ca. 700 kr.) inden kl. 16. Vi har endnu ikke fået pin-koden til vores nye Westpac konto, så det kunne vi ikke bruge til huslejen.
Var helt sikker på, at jeg ikke havde overskredet grænsen på de 20.000 kr. man max. kan hæve i løbet af en måned og også ret sikker på at pinkoden var den rigtige (selvom det efterhånden ligger i fingrene, så jeg ikke kunne være 100% sikker). Men i værste fald kunne Stina jo lægge ud for mig, og da vi også skulle købe ind til aftenens fællesspisning, besluttede vi os for først at gøre det først (på Stina kort), hvorefter jeg måtte prøve en anden hæveautomat. Vi har sammen med de mennesker vi ses mest med hernede, lavet en madklub, hvor vi hver uge skiftes til at invitere til aftensmad. Vi skulle derfor have 10 personer til hjemmelavet Thai karry ret om aftenen.
Da vi kom hen til kassen med alle vores varer, prøvede jeg alligevel med visakort og derefter mit mastercard - begge blev afvist!! Og for at gøre katastrofen større blev Stina's kort også afvist og hun havde heller ingen kontanter tilbage. Aaaarrrghh…!! Vi forsøgte ligeledes at spørge, om vi evt. kunne bruge vores nye Westpac kort uden pin kode vha. at skrive under, hvilket man mange steder kan nøjes med ved visa-transaktioner, men heller ikke dette ville virke. Situationen føltes ret ubehagelig, for vi virkede som totalt fuskere, der lige havde fundet en pung og nu prøvede at anvende samtlige kort i den. Kassedamen måtte så hive alle varer op af vores medbragte poser og vi gik slukørede og helt forvirrede ud af butikken. Da det nu var samtlige af vores kort, der ikke virkede, var vores teori, at der måtte være noget galt med PBS-systemet i Danmark. Dette blev lidt senere bekræftet efter at Stina fik hendes mor i DK til (kl. 6 mandag morgen) at ringe til PBS og forhøre sig om situationen. Vedkommende kunne desværre ikke gøre noget, så vi måtte jo "bare" vente tålmodigt til de teknikere, der skulle fikse systemet stod op! Typisk altså.. Vi ringede så til vores udlejer og aftalte, at vi kunne betale huslejen den følgende dag, og vendte og drejede vores muligheder uden penge.
Da vi kom hjem opdagede Stina desuden, at hun jo havde taget og åbnet en tyggegummipakke efter den var blevet scannet og i forvirringen glemt at aflevere den tilbage - så nu var vi helt ubevidst blevet tyve oveni. Vi kom i tanke om den screensaver, de anvender på UTS (se billederne) hvor de opfordrer til at passe på sine ting under overskriften "Thiefs go to Uni too". Tja.. de gør de jo åbenbart!

Efter ca. to timer gik vi til den nærmeste Westpac bank for måske at kunne få udleveret en pinkode eller lign. til det australske hævekort. Det vil nok ikke undre nogen, men banken havde lukket! Deprimerede og irriterede, indså vi at vi nok måtte aflyse aftenens arrangement og leve af morgenmad produkter til vi igen havde penge, men prøvede alligevel en sidste gang deres hæveautomat… Og så kom der pludselig penge ud af den!! Det må have været skørt at se på, for vi nærmest sprang i vejret på samme tid og råbte "Vi har penge!" Sikken en lettelse.. Vi tog direkte hen og betalte vores husleje og købte ind (hvor vores kort igen virkede, som de skulle) og vi havde en fantastisk hyggelig aften med god mad og meget tilfredse og mætte gæster. Meeen de har altså bare at holde systemet kørende derhjemme i PBS, for sådan et postyr, gider vi ikke igen.

Nu vi er ved mad-temaet, indeholdt forrige blog en liste over spisesteder i Glebe, og som bevis på at man også kan spise varieret for et langt mindre budget, følger nu en liste med smagsvarianter af tun på dåse her i Australien: Lemon Pepper - Lime & Cracked Black Pepper - Natural Smoke Flavour - Sundried Tomato & Basil - Tomato & Onion - Oven-dried Tomato & Onion - Herb & Garlic - Sweet Chilli - Spicy Chilli - Salsa - Tomato & Carmelised Onion - Antipasto - Mixed Beans - Red Curry - Sea salt and Cracked Pepper - Tomato & Capsicum. Et lille udsnit kan ses i mit fotoalbum. Pludselig virker tun i olie eller vand bare virkelig kedeligt.

Det var alt for denne gang.. masser af Aussie hilsner fra mig!