Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :-)
Efter lidt pause får i endelig en lille opdate igen.
Vi havde tre helt fantastiske uger i Fillipinerne. Ingen af os havde haft de helt store forventninger til landet, men vi blev positivt overrasket lige fra begyndelsen. Det er et utroligt sødt og hjælpsomt folkefærd, som fra begyndelse til slut var så søde ved os. En ting vi dog lærte omkring landet var at infrastrukturen er ualmindelig dårlig og vi brugte derfor længere tid end beregnet på at bevæge sig rundt i landet - særligt med bus, men vi tog det som en oplevelse.
Den første uge brugte vi oppe i bjergene i det nordlige af Fillipinerne. Her var vi i en by, Banaue, hvor vi var ude og gå i 2000 år gamle risterrasser. Det var så smukt! Ingen af os havde nogensinde set noget lignende. Vi var meget importeret :-).
Efter en uges tid oppe i bjerg "kulden" tog vi ned syd på til to mindre byer, Lagazpi og Donsol. Lagazpi var blot et mellem stop for at komme ud til den lille fiskeriby Donsol, som er blevet "kendt" de seneste år pga. at der i området er rigtig mange hvalhajer at spotte, særligt i marts-april, så vi var forventningsfulde (særligt Anneline) og håbede inderligt vi ville se en hvalhaj eller to. Vi var i byen 4 dage og brugte halvdelen af tiden ombord på deres små fine lokale bambus både og det blev kun til et kig på en 'lille' hvalhaj fra båden, mens Anneline var nede og dykke.
Vi havde fire rigtig gode dage og vi nød at være ombord på deres både, Anneline fik 3 rigtig fede Scuba dyk, vi så de smukkeste solnedgange og var på den mest fantastiske aften tur på den lokale flod hvor vi så den flotteste stjerne himmel og så utallige fireflies.
Efter Donsol gik turen videre til øen Boracay som har en strand, White Beach, som er kåret til verdens 3. bedste strand her levede vi livet i 8 dage hvor vi ikke lavede meget andet end af ligge på stranden, sole, bade drikke frugt shakes og få massage for ingen penge.:-)
Vi er nu ankommet til vores fjerde land, Malaysia. Her fløj vi direkte til Kota Kinabalu som ligger på øen Borneo. Hjemmefra havde vi bestilt en bjerg hiking, så dagen efter vi ankom kørte vi afsted mod Mount Kinabalu. Vi klarede bjerg bestigningen i stor stil og var begge helt høje og overvældet over oplevelsen. Vi var så stolte af os selv og glade for vi klarede udfordringen, og vi var begge enige om at det ikke var sidste gang vi besteg et bjerg.
Lige nu er vi i en mindre by som hedder Sandakan. Vi er lige kommet tilbage efter en tre dags jungle tur hvor vi har været ude og spotte diverse dyr. Vi så alt fra små klamme kryb til kæmpe store krokodiller, for ikke at nævne de kendte næseaber og søde orangutanger. Stor succes.
Her i Sandakan er vi blever genforenet med Zenia og Ida, to søde piger som vi rejste med i New Zealand. Dem har vi to dage med inden deres rejse slutter og de rejser tilbage til Danmark mens vores rejse fortsætter ud i den store hvide verden :-)
Vi har det godt og nyder nyder nyder alt hvad vi kan.
Knus kram og mange tanker fra Malaysia.
- comments