Heej alle derhjemme ;)

Lige en opdatering herfra Queenstown, vores sidste rigtige stop foer turen imorgen gaar mod Christchurch og videre til Australien, ja tiden gaar alligevel ret hurtigt ..

Men ja Queenstown er en rigtig laekker by, vi bor paa Hostel med masser af mennesker, og kan godt fornemme det er noget af en party by. Men vi faar nu mest tiden til at gaa med at slappe af oven paa det store spring igaar. De har en stor tv stue/biograf, hvor mandag aften blev brugt.

Vi kom til byen den 7. feb og tog en tur rundt i byen, og spiste en lidt for dyr aftensmad :( meen det smagte heldigvis godt! Mentalt skulle dagen ogsaa bruges paa at forberede sig til Bungy jump dagen efter, og det kunne godt maerkes i maven. paa vores hostel er der en stor tv stue/biograf, hvor mandag aften blev brugt.

Tirsdag stod vi op foer alle andre, og sagde hele morgenen 'jeg goer det altsaa ikke' .. !? men faerdige blev vi, efter utallige besoeg paa toilettet (ej) .. Vi gik ned til bussen og blev koert laaaangt op i bjergene. Vi blev tjekket ind og vejet, og fik seler paa. Derefter gik turen ellers ud paa ja et lille hus, spaendt ude mellem 2 bjerge. (skal lige siges at selve turen derud var det vaerste af det hele! ) men hold kaeft hvor var vi nervoese! Helt uvirkeligt. men Julie skulle springe foerst og blev ret hurtigt ifoert resten af udstyret, det hele gik saa staerkt at man ikke naaede taenke foor man ret faktisk stod helt ude paa kanten!! .. Det naeste kan ikke beskrives med ord. Men proever. Det hele gik ud paa at lave et stort spring ud, som om man ville kramme bjergene foran sig, ikke noget med at springe med benene foerst. Der blev talt til 3 og paa 1 springer man. s*** man! . Smil til kameraet og 3,2,1 .......... Det var FANTASTISK og sikke et sus i maven. Havde slet ikke luft til at skrige. Floden kom taettere og taettere paa, og alligevel foeltes det som om man floej langsomt. saa kom rykket o g man blev hevet langt op igen og langsomt ned igen, anden gang man roeg op, skulle kam hive i en snor nede paa benet, som gjorde man kom op at side, og derefter kunne resten at turen nydes siddende, med rystende arme og ben.

Saa kom jeg op til Line som stadig stod og ventede paa at det blev hendes tur, kunne ingenting sige, udover at jeg vil have en tur mere! Fik taarer i oejnene, og med rystende ben, kunne jeg se til at det blev Lines tur. (Da hun er taget paa en heldagstur ud til Milford Sound i dag, er hun ikke lige ved computeren, men der kommer helt sikket en opdatering fra hende ogsaa) ..

Men enige var vi i hvert fald, det var for sygt! Vi har koebt billeder, som desvaerre ikke er digitale, saa vi ved ikke lige om vi kan faa dem ind paa bloggen. Vi vil proeve at faa dem sendt hjem, saa I kan se dem derhjemme og saa vi heller ikke risikere at miste dem.

Efter det store spring tog vi hjem og var total udmattede, kunne intet foretage os udover at spise til frokost og saa tage en laaang lur bagefter. En maerkelig foeelse.

Dagen efter (idag den 9. februar TILLYKKE LAURA) stod Line tidligt op for tage til Milford Sound, en 2 1/2 times selvtur. Imens hygger Julie paa Hostel, med ikke saa meget :D Bliver nok til en tur ved soen om lidt.

Imorgen gaar turen som skrevet til Christchurch, hvor vi den 12. flyver videre mod Australien og nye eventyr.

Haaber alle har det godt derhjemme :)

Vi snakkes ved Knus herfra