Profile
Blog
Photos
Videos
Saa ramte vi Australien, DOWN UNDER :)
Allerede i Darwin lufthavn blev alle passagerer tjekket af narkohunde, og kontrolleret for at de ikke havde nogle planter, mad, dyr eller andet spaendende goejl med ind i landet, og den australske accent broelede gennem hoejtaleren.. Welcome to OZ. Da vi skulle have lidt morgenmad i lufthavnen, opdagede vi allerde der, hvor dyrt det var. Vi var tilbage i DK priser +.. OEV! Saa spareplanen begyndte hurtigt. Vi er blevet rimelig hardcore til at flyve, saa den tog vi i stiv arm, og det var ingenting. Et par timer fra eller til goer ingen forskel.
Vi landede i Cairns omkring kl. 10 om morgenen, og havde ikke bestilt noget hostel, men havde taenkt os at tage hen til YHA Hostels, som er en backpacker-hostel-kaede. Dem har vi allerede betalt 15 overnatninger hos, saa vi kan foele at vi bor gratis engang i mellem :) Da vi ankom til YHA Hostel havde de samlet en lille pakke til os med en masse brochurer og guides om hele Australien, saa der var nok at laese. Derudover var der 30 papirer vi skulle skrive under paa een gang, og receptionisten grinte ogsaa lidt af vores ansigtsudtryk, da vi fik det af vide. Vi valgte et 6-mands dorm, da det var halv pris i forhold til dobbeltvaerelserne, som er ret dyre. Men vi kunne foerst tjekke ind fra klokken 13.30, saa vi havde et par timer til at se os omkring paa vores hostel og omraadet. Det var et meget hyggeligt hostel med pool, faelleskoekken og faelles toilet og bad. Da vi fik vores vaerelse, boede der allerede tre i forvejen, saa vi skulle selvfoelgelig have de to overkoejer.. I starten skulle man lige vaenne sig til, at der boede andre, og at man blev noed til at tage hensyn i forhold til lys, stoej og brug af plads. Men nu er det blevet meget normalt for os. Det sjove er, at man ikke snakker saa meget med dem paa ens vaerelse, for folk er ude og inde paa vaerelset paa meget forskellige tidspunkter, saa det bliver for det meste kun til et "Hej" hist og her.
Anden dag i Cairns havde vi koebt en heldags-dykkertur til Great Barrier Reef. Vi skulle vaere paa havnen klokken 8.00 for at tjekke ind. Det var et enormt venligt personale, og der var naermest lige saa meget personale som passagerer. Vi blev sejlet ud til en slags platform, hvor de havde deres base midt paa Great Barrier Reef. Som YHA-medlem fik vi et gratis scubadive, altsaa dykning med ilt, hvor vi kom 4 meter ned. Paa sejlturen derhen fik alle os der skulle dykke en masse informationer af vores instruktoer Carl, som var mega sjov. Han maatte flere gange gentage overfor alle "Julie you're laughing at me again" :) Der var TRE VIGTIGE REGLER VED SCUBA DIVING! RULE NUMBER 1: ALWAYS BREATH... RULE MUMBER 2: ALWAYS GO SLOOOOOW. RULE NUMBER 3: EQUALIZE
Vi var lidt nervoese inden, specilt Jose, som allerede havde problemer med at lave vejrtraekningsoevelserne oppe paa landjorden :D Hun fik en maske, som sagde som en gris. Saa hoejt at hun havde svaert ved at traekke vejret. Men hun synes overhovedet ikke, at det var sjovt, men det synes Julie! Da vi saa var blevet udstyret med dykkermaske, vaaddragt, iltbeholder og svoemmefoedder, blev vi sendt i vandet, og igen havde Jose problemer med vejrtraekningen (sandsynligvis fordi hun taenkte for meget over det), saa hun var lige ved ikke at tage med, men Carl fik ordnet problemerne, og ned dykkede vi, arm i arm med to andre maend ogsaa. Vi var dernede i 35 min, og fik endda taget billeder med Groggy (en sej kaempe fisk). Paa vores tur saa vi ogsaa Find-Nemo-fisken og det smukke koralrev. Det var en helt fantastisk oplevelse, som er svaer at beskrive. Resten af dagen havde vi fri mulighed for at snorkle paa egen haand. Det var ogsaa rigtig flot, og vi havde lejet et undervandskamera, saa vi fik taget en masse billeder, som vi har paa en CD. Lidt inden vi skulle op, fik Jose (som hun selv kalder det) krampe i sin ene fod, ("og det var krampe": citat Jose) saa hun svoemmede ind lidt foer Julie, som fik snorklet til sidste sekund. Saa lang tid, saa livredderen forsoegte at pifte Julie ind med sin floejte. Men da det ikke hjalp foerste gang, maatte hun med fulde lungers kraft pifte den sidste i vandet op, og pludselig stikker to forvirrede dykkeroejne op i vandoverfladen. Julie havde endelig forstaaet signalet, om at hun skulle op. Jose var flad af grin, og krampen var pludselig vaek.
Dagen efter skulle vi paa Cape Tribulation Trip til den aeldste Rainforest i verden. Hvis vi foer klagede over, at der ikke blev givet nogen informationer i Thailand, skal vi da lige love for, at de kom her. Vores guide snakkede som et vandfald gange 20.. Og Julie som havde troet hun skulle have en lille nap. Men naeh nej. Hun snakkede 90% af turen, og 50% var spaendende. Foerst koerte vi ud til Daintree River, hvor vi skulle sejle og spotte noget wildlife. Vi saa en babykrokodille, en krokodille paa 2 meter og saa hoerte vi en slange spise en froe, men vi kunne ikke se den. Derefter var vi paa en gaatur i regnskoven, som var rigtig flot. Jose var meget begejstret for alle traerne, mens Julie var meget skuffet over ikke at se flere dyr :D Dog fandt vi en edderkop og en sej groen froe, saa Julie havde noget at fotografere. Det bedste ved turen var naeste stop, hvor vi fik VEGI BURGERS. Det var dagens hoejdepunkt, specielt for Julie. Det begyndte pludselig at regne, da vi spiste, dvs det VAELTEDE ned. Solen skinnede dog 10 min efter igen. Inden vi skulle koere videre, saa vi verdens klammeste edderkop (hvis i spoerger Jose) og den var naesten lige saa stor som hendes haand. Naeste stop var Mossman Gorge, hvor vi havde mulighed for at tage en svoemmetur i en flod med helt klart vand uden krokodiller, som vi ellers havde faaet diverse foredrag om. Sidste stop paa turen var Port Douglas, som er en populaer feriedestination, og australiens rigeste by, fordi 30 ud af de 2800 indbyggere var millionaerer. Der fandt vi sjovt nok en skoen isbutik med saa mange is, at det tog 10 min vaelge.
I morgen gaar turen til Arlie Beach i form af en 10 timers lang bustur.
Haaber i har det godt.
Knus og kram til jer alle :)
P.s. vi laver selv alle vores maaltider (spareplan)
- comments
sanne i dragør Julle, jeg kan godt forstå at du var helt vild med at dykke. Det er osse min yndlings beskæftigelse i udlandet. Jeg vil osse til Great Bariere Reef engang.... Nå, men imorgen skal jeg på Victor med din farmor og det er osse skønt. Erantisserne og vintergoggerne står lige på spring til foråret! Kan i ha`det dejligt og pas godt på hinanden. Tudelighud fra Sanne
Lene To skønne sild i latex ;D Og så i selskab med Nemo. Hvor er det bare fedt for jer at opleve, og fantastisk at få lov til at følge med i. Det hjælper lidt på vinterdeproen. DEJLIGT!! Fortsæt endelig....
louise lykke strand er i okay med det jordskælv?????
Julie og Jose Jeps - vi er helt OK :) Vi har slet ikke maerket noget med hensyn til jordskaelv eller oversvoemmelserne (7,9,13)
Julie Hej! Jeg skal selv til australien om tre måneder, og drømmer om en dykkertur som Jeres - men synes det er svært at finde info om det? Hvordan fik I Jeres i hus, i selve byen eller havde I ordnet det hele hjemmefra? Hilsen Julie
Julie Hej Julie :) Hvis du rejser rundt og bor paa YHA hostels, saa er de rigtig soede til at hjaelpe med hensyn til ture. Vi har booket alt gennem de hostels vi har boet paa, og det kan vi varmt anbefale. Hilsen Julie og Jose