Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
Nu er vi nået til Noosa Heads der ligger lidt længere nord på end sidst i hørte fra os. Som vi skrev tog vi søndag en dag på stranden. Vi startede dagen med english breakfast, yummi yummi. Så lagde vi os småfe'e nede på stranden og håbede på sol. Der lå vi så i nogle timer indtil skyerne overtog og så kørte vi hjem og slappede af på hotellet. Hvis vejret ikke er til det når man er ved Surfers Paradise er det ikke så sjovt. Efter endnu en nat i en dejlig seng kørte vi til Brisbane. Vi satte bilen på campingpladsen og tog bussen indtil byen, hvor vi sammen med den australske befolkning fejrede ANZAC day. Dagen hvor man mindes og hædrer de australske og new zealandske soldater der har deltaget i krig. Så der var uniformer overalt! Og vi kunne ikke rigtig lade være med at ryste lidt på hovedet for Australien har jo ikke rigtig været i krig :) Ej det var meget rørende at se at så mange mennesker bakker op om den dag. Vi brugte dagen på at gå en tur i byen og sejle en tur på floden. Det specielle ved Brisbane er nemlig at den er delt i 3 af denne flod. Det var en perfekt dag i byen da det hele var en stor fest.
Tirsdag morgen stod vi trætte med veloplagte op for at tage i forlystelsespark!!! Brisbane er nemlig en ok by men ikke mere end det. Så vi kørte til Dreamworld og i skal allesammen være misundelig . det var sygt fedt! Vi prøvede nogle vilde forlystelser. Vi startede med en børnerutjsebane som var sjov og hurtig. Derefter stillede vi os i kø til The Tower of Terror. Sikke en lang kø, men ventetiden værd! Man sidder sig i en rutjsebanevogn med 12 pladser, hvorefter man bliver skudt baglæns ud af et rør som en raket og ender 125 m oppe i luften, der hænger man på tårnet i 1-2 sek og kigger lodret ned for sig at blive skudt tilbage ind i røret. Det hele tager ca. 10 sek og man ved slet ikke hvad man skal gøre af sig selv efterfølgende! Som de siger: face gravity, face first! Det var så sindssygt. Julie var oppe i det 139 meter høje gyldne tårn, hvor man venter 1 minut på toppen. Vi prøvede rutsjebaner der ikke findes nogen steder i Europa. Det hele er så meget større og vildere. Efter en rigtig fed dag tog vi hjem og købte en pizza og hoppede så i soveposerne.
I dag, onsdag, kørte vi fra Brisbane til Australia Zoo. Eller som vi gerne vil kalde den - Steve irwin Zoo, for han er overalt. Sikke en fed oplevelse. Vi startede dagen med at være i Croccoseum for at se det berømte krokodille show. Det var fedt. Herefter gik vi rundt i haven og klappede kænguruer, nussede koalaer og fik et stort indblik i hvad de gør for at redde dyr. Vi så tiger show som også var rigtig godt, og her støttede vi tigerne ved at købe et armbånd. Det vil vi gerne opfordre til, da tigerne er ved at uddø. At lade sådan et smukt dyr uddø ville være en skandale. Alt i alt havde vi en rigtig god dag og så en masse dyr man aldrig havde set før. Det er lang tid siden vi har brugt en 5-6 timer i en zoo og nydt det. Vu har fået taget nogle rigtig gode billeder, glæd jer! Vi gik derfra med en lidt speciel følelse. Selvom man ikke kendte Steve Irwin var det som om han var alle steder og da vi gik derfra var vi helt triste over at han ikke er her mere. Men hvor er det et flot stykke arbejde hans familie og alle de ansatte gør for at rede dyr. Det er en oplevelse vi aldrig vil glemme.
Nu ligger vi i Noosa Heads efter en hyggelig aften i selskab med andre rejsende. Alt i alt en god dag. Crikey! Crocs Rule!
Knus og Krams Anne og Julie
Peace Out!
- comments
Fredericia Mange tak for blogindlægget, dejligt at høre! Vi har holdt fødselsdag for Simon i dag, så her går det godt. Mange hilsner Sofie, Simon, Mette og Henrik