Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme.
Nu er vi i Cairns, som er det sidste stop inden vi på søndag vender snuden mod Danmark. Vi har oplevet rigtig meget de sidste par dage, så vi spoler lige tilbage til i mandags.
Mandag tilbragte vi dagen på stranden ved Airlie Beach, det var skønt, men det resulterede i forbrændte øjenlåg og fødder. Av av solen er skarp Ellers gik vi en tur i byen, spiste lidt god frokost og fik en is til dessert. Til aftensmad fik vi australsk lasagne og kiggede på millioner er gekkoer i campingkøkken loftet. De er søde når de er små, og ene og alene, men når der er en hel hær bliver det lidt klamt.
Tirsdag kørte vi fra Airlie Beach forbi Townsville, da vi gerne ville til Tully, men pga. campingpladsernes beliggenhed endte vi i Mission Beach. Det var en lang tur og her krydsede vi så 5000 km mærket på vores tur. Puh ha sikke vi har kørt bil. Da vi landede i Mission Beach besluttede vi os med det samme for at booke en river rafting tur til om onsdagen. Derefter gik vi ned og spiste på den eneste restaurant der havde åbent, da resten ikke er genåbnet pga. store skader efter cyklonen.
Onsdag morgen blev vi hentet med bus for at blive kørt til Tully River. Her blev vi inddelt i hold og iklædt flotte redningsveste, endnu flottere hjelme og udstyret med en paddel. Vi var på hold 4 og vores guide Steve var amazing. Han var super god til at underholde med historier og viden om naturen. Vi var på hold med fire andre, mor, far og to sønner, hvilket var rigtig hyggeligt. Den ene søn var lige blevet nummer to i de australske mesterskaber i BMX og kommer til Danmark til juni – sejt. Det var den fedeste river rafting tur ever! Vi tippede et par gang så vi røg under, lidt scary men sjovt. I de stille områder på floden fik vi lov at hoppe i og svømme med fiskene. Midt på turen fik vi en god frokost, og fortsatte så turen ned af floden. Alt i alt seks timer på vandet. Da vi var færdige satte vi os ind i bussen og blev kørt tilbage til Tully og den lokale river rafting pub. Her delte vi øl og smirnoff med de andre seje mennesker og vores guider. Steve-O – you are great. Efter drinken blev vi kørte tilbage til campingpladsen trætte og udmattede efter den lange dag. Det var helt sikkert alle pengene værd. Planen var nu egentlig at vi skulle videre til Cairns torsdag morgen. Men vi besluttede os for at booke vores snorkling tur i Mission Beach til torsdag og Julie bookede et skydive i Cairns til om fredagen. Så gik vi øre men glade i seng.
Torsdag morgen stod vi op og blev hentet kl. ni og blev kørt ud til Calypso. Vores båd ud til revet. Den viste sig at være en lille smule mindre end vi troede og der var heller ikke helt så mange med. Men vi var klar på en snorkle tur. På turen ud til revet var der utroligt mange bølger, og det hjælper heller ikke at båden er lille. Puh ha det gyngede lidt meget. Så da vi ankom til revet var vi lidt groggy. Men vi trak i de flotte stingersuits, tog snorkel og maske på, og hoppede ud i Great Barrier Reef. Hold da helt kæft det er flot! Vi så masser af flotte koraller, svømmede blandt fiskene og rørte ved søarguker. Så lærte vi at alt er levende så det er rigtig vigtigt ikke at ramme noget, det er faktisk også ulovligt. Det var en super god oplevelse at se revet, selvom søsygen ikke helt havde sluppet sit tag. Det var solskinsdag på båden og det gjorde bare det hele meget flottere. Helt sikkert et sted vi kan anbefale alle at tage ud.
Da vi vendte tilbage til kysten, var der lidt problemer med at få båden ind, så vi måtte ud i en lille speedbåd og transporteres helt ind. Efter en god og lang dag på havet kørte vi til Cairns, hvor vi havde booket en cabin for de sidste nætter. Endelig skulle vi igen sove i en seng!
I dag, Fredag, sov vi lidt længe, stod op og gjorde os mentalt klar til Julies skydive. Vi blev hentet kl. et og blev kørt ind til Cairns city, hvor Julie lige skulel skrive under på at man jo kan dø af at springe ud fra et fly. Herefter blev Julie kørt ud til en lille lufthavn, og Anne blev kørt ud til landingsstedet. Julie havde kun betalt for at hoppe 11.000 feet, men da de ikke kunne få lov at hoppe ud der, fik hun lige 3.000 feet mere oveni, så hun hoppede fra det højest mulige. Det er det sindssygeste hun nogensinde i sit liv har prøvet, men hendes tandemmakker var helt fantastisk. Da Julie igen var sikkert nede på jorden, blev vi kørt tilbage til Cairns city. Her spiste vi frokost og gik på souvenir shopping. Da vi havde shoppet nok, handlede vi i vores elskede Woolworths og tog bussen tilbage til campingpladsen.
Her til aften fik vi mexicanske pandekager og har lige set ”Confessions of Shopaholic”. Nu vil vi hoppe i seng, så vi er friske til i morgen, hvor vi skal have afleveret vores kære bil, og Julie skal springe bungee jump.
Nu ses vi snart igen.
Knus og krams Julie og Anne – cheers!
Peace Out!
- comments