Fredag morgen tog vi et fly fra Beijing til Hong Kong. Vi floej med et kaempe fly! Airbus A380. Flyet var i to etager, og vi sad 3x4x3 paa hver raekke.Vi havde allesammen vores egen skaerm, og kunne vaelge imellem virkelig mange film, tv-serier, musik og meget andet. Det var SAA laekkert! For foerste gang ville man gerne have at flyturen bare fortsatte, for det var rigtig hyggeligt at man kunne sidde og se film paa sin egen skaerm. Vi naaede at se to film hver, og saa var vi fremme. Saadan burde man flyve hver gang.

Egentlig var det bare meningen at vi skulle til Hong Kong, for alle vi har moedt i Kina siger at det er et fedt sted, men Patrick, Mads, Malte og Andreas fra Vang Vieng og Vientiane, var paa en oe der hedder Macau lige ved siden af Hong Kong. Patrick og Andreas havde planlagt at de skulle springe bungyjump, og ikke bare hvilket som helst bugyjump, men verdens hoejeste!! 233 meter! wow, det ville vi da ikke gaa glip af, saa vi besluttede os for at tage et par dage til Macau og moedes med dem. Da vi landede i lufthavnen fandt vi et sted at bestille faergebilletten. Det var simpelthen saa nemt. Vi bestilte en billet direkte fra lufthavnen, saa gav vi personalet vores bagagekvittering, og satte os ind i et lufthavnstog til faergen, gik om bord, og sejlede i 45 minutter til Macau paa en hurtig faerge. Da vi kom i land kunne vi hente vores store rygsaekke ved bagageudleveringen paa Macau. Personalet havde soerget for at vores rygsaekke blev hentet i lufthavnen fra bagagebaandet, og fragtet hele vejen til Macau. Saa bliver det vidst ikke meget nemmere :)

Vi tog en taxa hen til det guesthouse hvor drengene boede, men der havde vi ikke raad til at bo, saa vi fandt istedet et andet sted taet paa. Det er nok til dato det skumleste og mindste vaerelse vi har haft. Vores seng var en dobbeltseng, men den var paa stoerrelse med en enkeltmands. Saa er det jo godt at vi efterhaanden kender hinanden RIGTIG godt, og ikke er bange for at komme hinanden lidt ved ;) Vaeggene var papirtynde, og de gik ikke hele vejen op til loftet, saa naar naboen taendte lyset paa deres vaerelse, lyste det ogsaa hos os. Men vi er efterhaanden vant til lidt af hvert, saa der er ikke det der kan slaa os ud.

Grunden til at vi kom til Macau var jo egentlig at vi skulle se drengene spring bungyjump, men allerede inden vi havde sat os ind i faergen havde de sprunget. Oev! Det ville vi godt have set. Men de ville gerne ud og fejre at de havde gjort det, saa vi tog ud og spise sammen med dem. Vi havde faktisk bestilt bord paa en restaurant, men efter at have gaaet og ledt efter den i tre kvarter, havde de givet vores bord til nogle andre. Saa vi fandt et andet sted at spise. Maden her var fin nok, men hold da op, der kom vores taalmodighed altsaa paa proeve. Foerst fik Julie en suppe, men den var naermest kold, og der gik nok et kvarter fra hun havde faaet suppen til hun fik en ske. Celine havde bestilt den samme suppe, men den kom foerst tyve minutter efter. Patrick havde bestilt en boef, men da alle vi andre var faerdige med at spise, og han stadig ikke havde faaet mad, kom tjeneren og sagde at de ikke havde flere boeffer, saa han maatte vaelge noget andet. Det skal lige siges at vi normalt ikke er saa sarte med ventetid og daarlig service, det er vi efterhaanden vant til. Men vi var gaaet en paa en paen og ret dyr restaurant, saa vi forventede en vis standard. Vi havde endda flottet os med sangria og vin. Godt vi er backpackere og kan klare det meste ;)

Efter middagen tog vi paa kasino. Macau er aabenbart asiens Las Vegas. Det er maaske ikke lige saa stort, men det skulle omsaette for det samme, eller mere. Saa selvfoelgelig skulle vi da lige tjekke kasinoerne ud. Drengene foelte sig heldige, og ville gerne spille roullette. Vi besoegte et par forskellige kasinoer, men heldet var vidst ikke rigtig med dem. Som vi husker det, var det kun Mads der gik ud i plus, de andre fik tabt lidt penge. Vi forsoegte os selv en enkelt gang paa roulletten, satsede paa sort, den blev roed. Hmm.. Saa var det slut med at spille for os. Vi kunne maerke paa os selv at vi skulle passe paa med at spille mere, for det er ret nemt at blive lidt afhaengig, og ikke kunne stoppe igen, saa da vi havde tabt 100 Hong Kong dollar (ca. 80 kr.) syntes vi ikke lige at vi havde raad til at spille mere :) Vi fandt istedet en lille spillemaskine hvor man selv kunne spille roullette, og ikke spille for mere end 20 kr, saa der sad vi og hyggede os, mens drengene spille paa de rigtige borde. Da de syntes at de havde tabt tilstraekkeligt med penge, tog vi tilbage til vores skoenne hostel.

Loerdag tog vi hen paa et science center. Det var en blanding af planetariet og experimentariet i Danmark. Der var en masse etager hvor man kunne proeve forskellige ting. Hvert rum havde et tema, som fx universet, genbrug og meget andet. Men de to bedste rum var helt sikkert boernenes vandlege rum, hvor man kunne plaske med vand, og skyde smaa plastikbolde rundt med vandstraaler, og sportsrummet, hvor vi bl.a. kunne udfordre hinanden i hvem der hoppede hoejest og hvem der var smidigst. Tilsidst saa vi en film i planetariet. Det var tilgengaeld ikke den store succes. Filmen handlede om to boern der koerte rundt i et tog og droemte om alt muligt. Det var ret underligt faktisk, men vi konkluderede at det sikkert er et kendt kinesisk eventyr, eller noget i den stil.

Andreas ville gerne proeve at springe bungyjumpet igen, denne gang om aften, saa man kunne se alle lysene ud over byen, og saa baglaens istedet for forlaens. Jubii, saa kunne vi alligevel faa set en af dem springe :) Saa vi tog hen til taarnet om aftenen. Da det gik op for de andre besoegende i taarnet at der var en der skulle springe, samledes alle sig omkring plaformen for at se det. Vi fik lov at komme ud paa en anden platform ved siden af ham, saa vi kunne se det helt taet paa. Puha, det var jo lige saa man selv fik svedige haender bare at kigge paa at han gjorde sig klar. Og da der blev talt ned fra 5 til 1 og han sprang, var blevet naesten lige saa nervoese som ham selv. Han var rigtig sej, og sprang med det samme, uden at toeve. Wow. Der var altsaa langt ned!

Efter han havde sprunget, fandt vi en Hard Rock Cafe, og der fik vi aftensmad. Under maden var der tre der sang paa scenen, stille og rolige akustiske sange. Det var virkelig hyggeligt, og de sang alle de gode sange man kender. Efter maden fik vi en drink der, og saa kom de tre tilbage paa scenen, denne gang med et band, og saa blev der skruet op for tempoet. Bandet var virkelig godt, det var baade gode sange, og saa sang de alle tre ogsaa rigtig godt. De spillede tre set, og vi blev der under dem allesammen, for det var simpelthen saa hyggeligt med live musik. De blev vidst ogsaa rigtig glade for os, for vi sang med paa stortset det hele. Et par gange fik Patrick endda mikrofonen og fik lov at synge med for fuld skrue. Det var en super god aften. Drengene ville gerne se om de kunne vinde lidt af deres tabte penge tilbage, men lad os bare sige det saadan, at det kunne de ikke...

Soendag skulle vi sige farvel til drengene for anden gang. Og saa var det igen bare os to. De skulle med bus videre ind i Kina, og vi skulle med faergen til Hong Kong. Det var slet ikke planlagt at i skulle til Macau, faktisk havde vi ikke hoert om oen foer drengene fortalte os om den. Men vi havde et par hyggelige dage der, og saa fik vi ogsaa lige set det. Tjek :)