Hej igen!

Mandag eftermiddag ankom vi til Rainbow Beach, der egenlig ikke rigtig er en by men bare bestaar af en enkelt lille hovedgade og tre hostels. I bussen moedtes vi med de to danske piger vi moedte i Brisbane, og vi fandt hurtigt ud af at vi havde meget til faelles og har faktisk vaeret sammen non stop i fem dage.

Tirsdag morgen startede informationsmoedet allerede kl. 7, eller skulle vi sige 'skraemmekampagnen', manden snakkede nemlig kun om dingooverfald, bilulykker og regn. Han gjorde os dog meget opmaerksomme paa at turen ville blive hvad vi selv gjorde det til, men vi var mildest talt ikke begejstrede. Vi blev herefter inddelt i grupper, og kom heldigvis i gruppe med vores to jyske veninder, men ogsaa tre fyre fra Wales som vores foerstehaandsindtryk af bestemt ikke var godt! Vi pakkede bilen i pjaskende regnvejr, eller dvs. at det gjorde drengene mens vi fire piger stod og surmulede - kort efter aendrede vores indtryk af drengene sig dog fuldstaendig, da de viste sig at vaere meget ansvarsfulde og aldrig har vi grint saa meget paa tre dage! Da vi saa ankom til Fraser Island, verdens stoerste sandoe, tittede solen frem og humoeret var hoejt!

Da vi jo befandt os paa verdens stoerste sandoe koerte vi kun paa stranden og paa smaa bumlende stier, hvilket i den grad ik smilet fram paa laeberne og vores nye motto blev dannet - hold paa laar og patter, Fraser Island er noget der batter! (Det var selvfoelgelig jyderne der kom med dette indslag!)

Foerste stop var ved 'The Pinnacles', nogle smukt farvede sandstensklipper. Naeste stop var ved skibsvraget Maheno, der i 1930'erne blev skyllet op paa oeen under en cyklon og stadig taarner sig op i vandkantem den dag i dag. Sidste stop var ved Eli Creek, en af oeens mange ferskvandsvandloeb. Specielt for Eli Creek er understroemmen der kan traekke dig ned gennem regnskoven til stranden.

Vi slog lejr paa stranden, og men drengene pakkede ud og slog telt op, stod vi for maden - arbejdsdelingen indfandt sig hurtigt, og vi havde en hyggelig aften med en masse goone og dingoer.

Pga. tidevandet er det foerst muligt at koere paa stranden efter kl. 11, saa efter morgenmad og solbadning pakkede drengene bilen og turen gik mod Lake McKenzie - endnu en underholdende og bumlende tur! Da vi ankom til soeen mistede vi alle pusten, det var simpelthen saa smukt et syn! Kridhvidt sand og turkisblaat vand ventede bare paa at vi tog os en dukkert. Efter frokosten kaldte de praktiske pligter, og efter opvask osv. vendte vi tilbage og slog lejr igen sammen med de to andre biler fra vores hostel. Vi havde endnu en fantastisk aften, og vi fire piger gik hurtigt under navnet 'Team Denmark'.

Tredje og sidste dag startede med lidt problemer, vores bil sad nemlig fast i sandet da vores firehjulstraek var gaaet i stykker og kun baghjulene var i stand til at traekke. Men efter en mindre redningsaktion gik turen nu mod Lake Wabby. Det der kendetegner Lake Wabby er at den er omringet af eukalyptusskov 3/4 rundt om soeen, og den sidste del er en kaempe sandbanke der gaar direkte ned i soeen. Her blev der badet og leget, og vi sendte mange tanker til Andreas og Kasper, det havde vaeret paradis for dem!

Efter frokosten gik turen tilbage mod fastlandet, men vi var saa heldige at vi naaede at se vilde delfiner! Da vi var hjemme paa hostlet igen stoedte vi tilfaeldigt ind i seks venner fra gymnasiet, og i sleskab med dem og vores jyske piger tilbragte vi en festlig aften paa Rainbow Beach.

Efter tre timers soevn gik turen mod Agnes Water hvor vi tilbragte eftermiddagen sammen med pigerne, og efter en soergelig afsked (vi kommer til at savne deres jyske accent, selvom vi moedes igen i Cairns) tog vi natbussen mod Airlie Beach hvor vi lige nu venter paa at komme ud at sejle paa Whitsundays.