Dag 88.

Vi kom ikke så langt i går, da vi var noget trætte efter filmen. Så vi kørte ind og sov ret hurtigt efter filmen. Nattesøvn er jo vigtigt ;) også tidligt op og afsted igen i dag.

Det var først vores mening at vi ville køre til Georgetown inden vi kørte til vores hotel. Men da vi var noget trætte af at kører valgte vi at køre ind til D.C i stedet. Det fortrød vi hurtigt ! Der er en grund til de anbefaler man tager metroen derind, altid! I hvert fald skal man ikke køre derind på en søndag og gå ud fra der er en parkeringsplads. Det måtte vi indse efter 1,5 time, hvorefter vi kørte til vores hotel.

Det ligger lidt udenfor D.C men er ellers rigtig lækkert. Her er både pool og motionsrum ( det vil senere vise sig at vi slet ikke får brugt nogle af tingene, men de er der da ; )

Så den metro kan jo ikke være helt farlig, vi tog den i hvert fald uden problemer ind til Georgetown.

Georgetown, var vi blevet fortalt, var en hyggelig lille by med gadecaféer og hyggelige små butikker.Det var ikke helt det vi fandt, og efter at have gået rundt i over en time, syntes vi faktisk det det var lidt en kedelig by. Vi fandt så ud af det var fordi vi havde gået rundt i universitetsbyen ;) og da vi kom til det rigtige sted i byen, ja så var det faktisk rigtig hyggeligt ;) med en dejlig masse butikker. Blandt andet en diesel med udsalg. Og en Apple hvor vi har inde og prøve iphone 4.nøøøj den er lækker…. Trist den er så dyr ;( Men den dejligste butik af dem alle var en lille hyggelig Økologisk én. Skøn lille butik, hvor vi fik købt en masse frisk frugt og friskpresset juice.

Vi var selvfølgelig også lidt kulturelle. Vi fik blandt andet set den ældste bygning i D.C.

Vi var helt smadrede om aftenen, så Pizza var lige løsningen. Og man kan aldrig vide hvor man får oplevelser. For der var en kvinde som skulle hente sin pizza, som flippede i bedste bridezilla-stil ud over alt. Lige fra det tog for lang tid for hende at få hendes pizza til at hun skulle betale for sin pizza. De er nu altså lidt anderledes herovre ;)

Dag 89.

Så var det tid til sightseeing af D.C. Vi var blevet så gode venner med metroen, så det skulle prøves igen, efter 2 missede busser kørte vi dog selv til stationen ;)

Da vi kom op fra metroen blev vi mødt af en masse overraskende glade mennesker. Det viste sig der var en festival netop disse dage, hvor de hyldede forskellige traditioner, håndværksmetoder og kulturhistorier fra Mexico. det var lidt hyggeligt, og en noget anderledes oplevelse at gå rundt at se blandt andet, folk i folkedragter der dansede, eller på anden måde udførte folkeritualer. En sjov ekstra oplevelsevi var så heldige at få med ;)

Os videre med næsen mod Washington Monument (som da heldigvis er til at få øje på )først kom vi forbi et af de kendte museums herfra, og det helt specielle ved dem, de er gratis! Så der skulle vi da også ind ( jamen vi bliver så kloge ;)) Det var et museum der havde en masse om amerikansk historie, sådan generelt om hvad amerikanerne havde opnået som folk, eks. Musik, videnskab, transport osv. Hvilket var rigtig spændene, mest af alt at se hvordan de konstant klapper sig selv på ryggen (jeg tror slet ikke de selv syntes de har gjort noget der ikke er fantastisk)

Derefter kom Washington Monument, verdens højeste struktur i sten, som man kan se stort set over alt i byen, og er også det højeste punkt i D.C. (en kæmpe fallos midt på en mark :D) herfra kunne vi så setil hvide hus( alt ligger tæt her ;) )og besluttede os for at gå dertil. På vejen så vi en masse flotte bygninger, hvilket er noget af det de har mest af i D.C. for byen er designet til at virke magtfuld.( det virker ! )

Da vi kom så tæt vi kunne på det hvide hus fik vi taget et par billeder for mere var der egentlig ikke at lave der, da man ikke kunne komme tættere på en lidt under 1 km. ( Sofia havde ellers en ting eller 2 hun godt lige ville diskutere med Obama )

Det grønne område omkring var rigtig flot og et fantastisk sted at løbe (vi kom dog aldrig i løbeskoene, men tanken var der ;)) Derfra over for at se Lincoln Memorial. Dette meget store hvide hus hvori Abraham Lincoln sidder på sin stol og våger. På vejen så vi også WWII Memorial, som er et stort mindesmærke til ære om de faldne under 2. verdenskrig. Og et hav af andre mindesmærker, som er spredt ud over hele byen.

Da vi havde set Lincoln gik vi videre og så et mindesmærke til ære om dem der faldt for at hjælpe koreanerne under korea-krigen.( heromkring også en masse skilte om at fred opnås ved krig, og at de er det mest magtfulde af alle, men sjovt nok ingen mindesmærker for alle de civile som har ladet livet i de krige Usa har føret! )

Derefter videre mod Roosevelt Memorial. På vejen kunne vi godt se bag os at der var nogle meget sorte skyer på vej, men de så ud som om de gik udenom byen, så det tænkte vi ikke mere over. Efter Roosevelt gik vi mod Thomas Jefferson Memorial, hvor vi lige tog en fem minutters pause, da vi jo havde gået en del. På vej derfra kunne vi mærke det begyndte at regne lidt, så vi besluttede os for lige at gå i læ under det store kuppeltag som er over Jefferson.

Det var vel nok heldigt! 2 minutter efter brød helvede løs. Det begyndte at stå ned i stænger, og det blæste voldsomt og tordnede. Så da vi stod inde i "hallen" blæste vind og vand lige igennem, og enhver der vågede sig igennem strømmen af vand blev drivvåd. Voldsomheden varede ca. 45 minutter, hvor vi ikke kunne gøre andet end at stå og se på. Derefter lagde vinden sig, og kun regnen fortsatte. Vi snakkede med en sikkerhedsvagt som sagde at den første omgang ville vare ca. halvanden time, og der havde været vindstød op til 90km/t.

Da det et kvarter efter var næsten stoppet med at regne tog vi chancen for at fortsætte vores tur. Kuppelen var fyldt af edderkopper, hvilket ikke gjorde det , det mest optimale sted for Sofia at stå ( hun klarede det helt uden skrig men blev noget bleg flere gange) Ikke mere end 2-3 minutter efter begyndte det igen at stå ned i stænger, og vi fik os mast ind under et lille halvtag ved en lille iskiosk. Der stod vi så i ca. en halv time, og i løbet af den tid besluttede vi os for at tage hjem, da vi overhørte nogen sige at det ville blive ved resten af dagen, og klokken efterhånden var blevet næsten 5. Så da regnen stillede lidt af drog vi af sted mod den nærmeste metro, heldigvis uden det regnede mere end almindeligt ( altså, vi var som druknede mus da vi kom til metroen ;) ). Så med denne dramatiske afslutning på dagen tog vi hjem på sengen med pizza og film, for at lade op til næste dag.

Dag. 90

I dag valgte vi at tage bilen på sightseeing, da vi ville ud og se nogle af de ting der lagde lidt mere i udkanten af D.C. og vi startede med at sætte kursen mod pentagon, for at se om der var noget at se. Vi så det kun udefra ( men formåede stadig at kære rundt steder hvor vi vist bestemt ikke måtte være) Jacob syntes det var noget ubehageligt at være så tæt på noget der føles " forbudt" så selvom der kom turistbusser dertil ( og der sikkert var mere man kunne se ) kørte vi hurtigt videre mod Arlington National Cementary.

Efter kort tid var vi fremme ved kirkegårde. Arlington National Cementary er det sted hvor soldater der er faldet i krig bliver begravet. Det er et kæmpe område hvor man kan se de meget kendte relativt små hvide gravsten så langt øjet rækker. Og det er ikke engang noget man bare siger, man kan se dem indtil man møder horisonten. (det skal dog siges landskabet er en lille smule ujævnt og beplantet) Vores mission her var at se J. F. Kenndy's gravplads, samt de ukendte soldaters grav. Efter vi havde se Kennedy's gravplads, som er meget stor og flot, med en evigt brænderne flamme, gik vi mod de ukendtes.

Da vi kom dertil begyndte der tilfældigvis et af deres kendte vagtskifter, hvilket vi ikke havde nogen anelse om. Vi opdagede det da vi var på vej derfra, da vi blev bedt om at blive stående hvor vi var. Vagtskiftet har nogenlunde samme status som det at se et vagtskifte hos garderne i København, men dette her involverede kun 3 mand. Skiftet var meget langtrukket, men også professionelt udført, og det tog ca. 10 - 15 min.

Efter det gik vi tilbage mod bilen for at komme videre.

Alt i alt var det en meget storslåede oplevelse, især de ekstremt mange gravstene er virkelig mere ekstremt end forventet.

Vi kørte herefter ind for at se Iwo Jima Monumentet, hvilket jo i bund og grund kun er et statue, så det var hurtigt overstået . og for at se "domkirken". Det var en meget stor og flot kirke, hvor vi kunne se alle de kendte havde været (opera, obama osv.) kirken var også storslåede flot, og meget gennemført, så det var helt sikkert godt vi kom ud og så den ;)Efter at have set kirken ville vi gerne hjem ad igen, men dette var ikke helt så ligetil. Vi havde nemlig fået os forvildet ind i D.C centrum, for det ikke var nok var der vejarbejde med vejspærringer OG myldretid ! Efter 2 timer var vi igen hjemme på hotellet, og har endnu engang forstået ALDRIG bil i D.C ALTID metro!

Dag 91.

I dag skulle vi ind til D.C. og se de sidste ting vi ikke fik set den første dag. Vi tog derfor over for at parkere bilen der hvor der var gratis, og ville lige ind og købe en vand inden vi tog afsted. Da vi kom ind i butikken var der et rigtig godt tilbud på sodavand som vi tænkte vi ville benytte os af. Da vi så kom til kassen skulle vi bruge medlemskort eller tlf. nummer for at kunne benytte os af tilbuddet. Det havde vi selvfølgelig ikke, men kassedamen var så sød at lade os bruge hendes. Dette viser der også er gode mennesker der tænker på andre end dem selv herovre, da det ellers er egoistiske mennesker vi ser mest.

Men efter den dejlige lille episode tog vi metroen ind til D.C. Her gik vi museum amok, hvor vi bl.a. så et museum om rumfart og lufttransport som er det mest berømte museum i D.C. Det var også utrolig flot, og de havde en masse man kunne se på, men da ingen af os interesser os alt for meget for flyvemaskiner, så tog vi bare en forholdsvis hurtig gennemgang.

Derefter gik vi til Holocaust museet som er et museum der handler om jøde forfølgelsen under 2. verdenskrig. Herinde fandt vi først en rigtig god gennemgang af det at være jøde under 2. verdenskrig, men lavet til børn, som vi syntes var en rigtig god måde af få historien igennem til de små også. Man fulgte en dreng der hed Daniel og hans historie. Noget af det mest rørende var da man var færdig med udstillingen kom til et sted hvor små børn havde lavet tegninger til Daniel hvor de skrevat de var kede af de slemme ting han havde været udsat for, og de ville gerne være hans ven.

Vi skulle selvfølgelig også se "voksen-afdelingen" som var en gennemgang af hvordan Hitler var kommet til magten, og hvordan krigen var startet, samt en stor samling af ting fra dengang. Der var også en specialudstilling om den propaganda Hitler havde brugt. Vi diskuterede da vi kom ud om at det var en meget slem måde de havde udstillet Hitler på, og syntes at museet kun så på krigen fra en side, og ikke fra den side om hvilke gode ting Hitler faktisk også gjorde for Tyskland. Vi havde nemlig også set et lille museum om Vietnam-krigen, og der var Amerikanerne slet ikke udstillet på samme måde som her, trods nogle af de ting de gjorde mod Vietnameserne var mindst ligeså slemme. ( nej da! Amerikanere kan ikke gøre noget der ikke er fantastisk!) men alt i alt et af de bedre Museums der var her i byen!

Efter vores museumsbesøg gik vi forbi The Capitol,den er også meget flot og imponerende. Vi gik herefter videre for at se Kongres Biblioteket, som er verdens største bibliotek, og efter vores mening også noget af det flotteste, og bl.a. set under filmen "National Treasures 2". Man kunne dog ikke se så meget af biblioteket som turist, hvilket nok var meget fornuftigt, ( at få en stor flok turister in, så ville der nok ikke ligefrem være læse romere ;)

Herefter tog vi ind til Hovedbanegården i Washington, som er meget stor og flot, og bl.a. også fungere som shopping mall. Her så man dog et tydeligt bevis på at Sofia altså ikke var helt på toppen , da hun faktisk formåede ikke at købe noget, ( og slet ikke havde lysten til at gå i butikker ??) så vi tog i stedet hjem af for at få hvilet ud, da vi skulle tidlig op og køre til New York dagen efter.