Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 71.
I dag tager vi fra Austin. Hvilket vi bestemt ser frem til, da her ikke sker meget. Ikke engang det at folk skulle være mærkelige her, har vi bemærket. I hvert fald ikke før vi kørte herfra. Vi kørte omkring kl. 8 om morgenen, på det tidspunkt burde de fleste mænd jo være på arbejde, eller i hvert fald på vej dertil. Men nej, her i byen mødes mændene for at stå langs vejen for atsmåsnakke over dagens første fast food måltid. Velbekommet. Godt vi skal herfra :D
Vi ankom til New Orleans, byen hvor jazz'en blev født, efter ca. 7 timers kørsel. New Orleans er byen hvor blandt mange andre Louis Armstrong Vi havde booket et værelse nær det franske kvarter, som er det man skal se i New Orleans, som vi hurtigt fik tjekket ind på. Vi synes lige at vi vil fortælle at hotellet vi boede på var det hus hvor den første sorte kvinde fik lov at eje sit eget hus, så det havde jo en rigtig god historie.Der fortælles også at der er spøgelser på hotellet, men vi må jo bare vente og se om de dukker op :S
Efter vi (Jacob) havde båret kufferter op gik vi en tur i det franske kvarter, for at se hvad det nu var for noget.Det franske kvarter er et velbevaret område af gamle huse, både renoverede og forfaldne som skaber en fantastisk stemning. Med små gamle gadelamper, hestevogne i gadernesamt jazz og blues musik der flyder ud fra de utallige værtshuse i gaderne, giver det en rigtig hyggelig og lidt gammeldags stemning. Man føler lidt man går nogle årtier tilbage i tiden ved at gå rundt. Vi gik rundt og kiggede i mange af de små finurlige butikker som lagde spredt i kvarteret. Og inde i hjertet af det franske kvarter fandt vi den største og mest kendte af de forholdsvis mange kirker i kvarteret, nemlig St. Louis Cathedral. Denne kirke siges at være hjertet af New Orleans, og som den ligger der på Jackson Square, gør den sig rigtig flot med udsigt over parken og Mississippi River.
Vi gik også en tur ned for at se det franske marked, hvilket var et rigtig hyggeligt lille marked, med hundredvis af små boder og caféer. Her var rigtig god stemning da man stort set over alt kunne høre klangen af et jazz band som sad og spillede på en åben café. Vi gik herefter tilbage på hotellet for lige at slappe af en times tid inden vi ville ud og se byen "by night".
New Orleans er et sted der skal opleves! Det er umuligt at beskrive stedet med ord, stemningen var så hyggelig da vi gik gennem Bourbon Street (New Orleans svar på Jomfru Ane Gade) ved solnedgang. Gaden var fyldt med mennesker af alle mulige farver og i alle mulige kostumer. Gadekunstnere der prøvede at tjene en lille ekstra mønt til dagen og vejen. Barerne var også begyndt at vågne lidt mere op for at blive klar til aftenen. Vi gik lidt væk fra gaden for at få noget at spise, og stødte på en Hard Rock Café. Det vidste Sofia var rigtig god mad, så der besluttede vi os for at ind og spise. Og det var fantastisk mad, og vi nærmest trillede derfra :p
Efter maden var mørket faldet over gaderne, så vi prøvede for så vidt muligt at holde os til de oplyste gader, da nogle af gaderne så lidt skumle ud. Vi gik tilbage til Bourbon Street, som var blevet et lidt mere lystslupent sted. Lidt flere fulde folk, og luderne var såmænd også begyndt at komme ud på gaden. Vi kom forbi nogle rimelig stødende klubber som reklamerede med "no cover" og dørerne var tildækkede med plakater af folk uden tøj på som gjorde sig til uden noget at skjule. Vi besluttede os dog til ikke at gå ind, da det ikke lige var det vi ledte efter. Mens vi gik gennem gaden blev vi op til flere gange opfordret af dørmændene til at gå ind i en eller anden bar (det må man kalde "gode" udsmidere") Og dette en aften hvor vi egentlig ikke havde vildt meget lyst til at drikke når nu vi endelig kunnne. Men lidt nede i enden af gaden kom vi til en lille bar, hvor der strømmede den sprødeste blues ud fra, og besluttede os for at gå ind. Her sad en ældre mand med gråt fuldskæg som dørmand og ville tjekke ID. Vi gav ham begge vores kørekort, og han kiggede og grinede og sagde "jamen i er jo begge to gamle nok" og grinede lidt. Vi gik ind og blev mødt af rigtig god blues/jazz musik og satte os og fik en øl og en drink.
Efter vores lille bar tur gik vi hjem ad igen, fyldt med oplevelser fra aftenen. Stemningen I New Orleans var helt fantastisk og sin egen, og det havde været en rigtig god aften, så nu var vi skal til en god nats søvn inden turen i morgen går til afslapning ved Panama Beach.
- comments