Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 83.
I dag går turen videre. Vi har lavet resten af vores plan om, da de ting vi først havde planlagt ikke rigtig interesserede os, også vigtigst af alt for at Jacob kan komme lidt ud og lege i nogle bølger på et bræt. Hver gang vi har været et sted der var godt til at surfe har det været rigtig dårligt vejr eller vi har haft så meget andet at lave. Men han kan da ikke rejse jorden rundt uden at være blevet væltet af nogle bølger. Hvilket er grunden til vores næste stop er Daytona. En strand der ligger lidt længere oppe, men som siges at være et rigtig godt sted for en "begynder"-surfer som han selv kalder sig. Til gengæld fik Sofia lov til at vi fik et lidt dyrere hotel end hvad vores buget ellers tillader. Men efter så dårligt et hotel hvor vi ikke engang fik gjort rent en eneste gang, så kunne det være ekstra dejligt med lidt luksus ;)
Før sol kommer regn, hvilket for os betød endnu en køretur. For at gøre turen lidt mere spændende lagde vi nogle stops på vejen, som blandt andet involverede en Calvin Clein butik ( hvorfor lukker de os stadig ind ? Det er jo fysisk umuligt at gå ud uden at have købt noget ??) derudover var vi i en MEGET stor surf butik, som de havde reklameret med helt nede i Miami, så der var vi jo nødt til at skulle ind. Desværre så den noget mere spændende ud på reklamerne. Men nu har vi været der.
Endelig kom vi frem til vores hotel. Og hvilket hotel det var. Hold da helt op. Der stod godt nok det var 3 stjernet, men til en pris under 1000 dkk for 2 overnatninger forventede vi ikke så meget. Hvilket vi godt kunne have gjort. Hotellet lå lige nede på en fantastisk hvid sandstrand, hvor vandet var så klart at man kunne se små fisk svømme rundt . På hotellet var der alt lige fra motionscenter til gratis lejning af film, man kunne tage med op på værelset. ( og ja det var faktisk en del af de nye :) )
Vi var helt oppe og køre over det lækre sted vi skulle bo de næste dage. Dermed også fuld af gåpåmod da vi skulle finde et sted at spise. Vi fandt et lille italiensk sted, med stort vågenskjold udenfor. Det så rigtig godt ud, så der gik vi ind. Men nej man skal ikke skue hunden på hårende. Indretningen var som meget hyggelig, men maden fik Bentas Cafeteria til at fremstå som godt.
Det skulle da ikke ødelægge vores aften, så derefter tog vi hen og købte en masse guf ( vi bliver slet ikke fede nok af fast food ) og så film på værelset det meste af natten. ;)
Dag 84.
Øv altså. Vi er begge lidt sløje i dag, hvilket vi er overbevist om er på grund af det mad vi fik til aften. Men det stopper ikke et rigtig legebarn, og Jacob havde blevet lovet at han kunne komme ud og lige i nogle bølger i dag. Så det skulle han for alt i verdenen.
Vi startede med at køre Daytona tynd for at finde et sted vi kunne leje et surfboard til ham. Desværre var de surfboard man kunne leje ikke sådan et som han gerne ville have. Og det var noget dyrt at leje relativt dårlige boards. Det kostede 35 dollars. Hvilket han ikke ville give. På vejen tilbage fandt han dog en anden løsning. Vi kom forbi en butik hvor de havde 50% på alt i butikken, derinde købte han så et bodyboard ( hvilket er et skumgummi board å ca. en meter ) det også en bademadras til Sofia kom han af med 22 dollars for, ( se der var en der var noget stolt af sig selv, for det første kunne han komme ud og lege i bølgerne, og for det andet havde han sparret penge.
Det var så det sidste Sofia så til Jacob den dag. Eller ret skal være ret, engang imellem så hun hans hoved stikke op af bølgerne, hvor beskrivelsen vandhund ikke vil være helt ved siden af.Han hoppede og sprang mere end børnene på stranden. Men Sofia er overbevist om han havde det rigtig sjovt.
I hvert fald måtte hun tvinge ham op af vandet da dagen var ved at være slut, og med løfter om han nok skulle komme i vandet igen dagen efter lykkes dettrods alt også .
Da Jacob var godt smadret og stadig i sit barnlige hjørne og Sofia ikke havde det for godt, var det helt naturligt at slutte dagen med Pizza på værelset også se en masse børnefilm. ( eller Sofia så film, Jacob sov med et stort smil på læberne og drømte om endnu en dag i vandet ( nogle bliver aldrig voksne, heldigvis )
Atlanta
- comments