Hej folkens

Saa er det tid til at skrive paa bloggen igen. Den lange pause skyldes at vi har saa travlt med at have det rigtig godt hernede og at der sjaeldent lige har varet et internet til raadighed. Vi har brugt de sidste tre dage paa Fraser Island sammen med otte andre backpackere. Fire britiske piger og fire irske fyre, som snakkede fuldstaendig uforstaaeligt engelsk. saa det var en kommunikativ udfordring:) De var rigtig soede og vi havde nogle gode dage som vi bumlede rundt i en kaempe jeep paa de daarligste sandveje man nogensinde har vaeret paa. Vi camperede paa stranden om aftenen og plejede vores toemmermaend i de smukkeste ferskvandssoeer om dagen.

Der er sket rigtig meget siden vi skrev sidst, foeles som meget lang tid siden. Det viser jo bare at vi oplever en masse. Vi fejrede ikke nytaar med James som planlagt, men tog i stedet tilbage til Irene og Gleen i Rye. Vi havde ikke rigtig lige energien til en masse mennesker vi ikke kendte. Specielt anna, da hun ikke havde sovet hele natten forinden pga. et ondt bistik. I stedet havde vi vores foerste stille og rolige nytaar uden fest med vennerne. Var lidt underligt, men var en hyggelig aften. Efter vi hoppede ind i 2010 koerte vi til Wilson's Promontory national park. Det var vores foerste lange straek i bilen, men gik strygende med en GPS ved haanden. Det var et helt fantastisk sted med smukke sandstrande, jurassic park 'agtige' ( sorry rune:) ) skove og papagoejer over det hele.

Derefter koerte vi til Eden, den foerste by i NSW. Det var et ret kedeligt sted, indtil vi fandt nogle rigtige sjove boelger at hoppe i. Det brugte vi det meste af dagen paa og paa at overveje hvad vi skulle kokkerere til aften. SAA meget indhold har nogle af dagene faktisk. Sydney var noget mere spaendende, specielt at finde rundt i. Vi klarede heldigvis at finde vores hostel uden at vaere spoegelsesbilister paa noget tidspunkt. Det laa meget centralt og lige ved byens botaniske have. Som at gaa rundt i Randers regnskov, bare sjovere og mere autentisk. Vi havde fem gode dage der hvor vi bla. sejlede i jet baad. En sadistisk opfindelse der tager dig rundt i haven med 95 km/t mens den laver 360'ere og andre vilde sving. Vaade blev vi! Derudover sejlede vi til Manly, en badeby der ligger ud til stillehavet. Var meningen vi skulle hoppe i boelger med vores nyindkoebte bodyboard, men blev en kort fornoejelse da Jonas blev ramt af en brandmaend. de var aabenbart over det hele lige pludselig, saa vi skulle ikke nyde noget. De fleste af dagene gik vi bare rundt i byen og noed storbylivet og dens resturanter. vi blev isaer glade for en lille sushibiks. (den skulle I proeve t-piger). Vores dage i Sydney blev afsluttet med et brag af en Al Green koncert i parken, hvor hele Sydney havde troppet op til gratis, men underliugt nok oelfrie koncert. Var aldrig gaaet paa en dansk festival!

Derfra tog vi til Byron Bay, en rigtig turistet surfby. Der boede vi paa et rigtig laerkkert hostel paa en dorm med nogle rare svenskere. For Annas vedkommende giver minderne om byron noget ambivelente foelelser. De to foerste dage var vi paa surf kursus. Jonas var rigtig god og fik nogle gode ture, mens det var noget mere udfordrende for Anna at komme igennem de enorme boelger. Det var dog sjovt alligevel indtil hun paa anden dagen fik smasket hendes board rigtig haardt ind i naeseryggen. Resulterede i fire timer paa hospitalet og to dages hovedpine. Oev! Den sidste dag i Byron skulle vi skydive. Det var en fuldstaendig urealistisk oplevelse. Naar vi taenker tilbage paa det kan vi slet ikke forstaa vi har gjort det. Vi blev filmet fra start til slut, saa hvis elektronikken ellers vil virke kan i snart se videoen herinde paa bloggen. Igen fik Anna en blandet oplevelse, da instruktoeren paa vej ned igennem luften, 1,5 km over jorden med 200 et eller andet i timen, lyder som om noget er galt. Ikke lige hvad man har brug for i den situation!! Det viste sig at den foerste faldskaerm ikke virkede og han maette bruge den ekstra de har med. Var kun sket to gange i de ti aar han havde varet instruktoer, saa man maa tilgive hans uprofessionellitet, da han ogsaa fik en forskraekkelse. Under alle omstaendigheder var hun kommet sikkert ned da de ogsaa har en automatisk faldskaerm hvis de andre ikke virker, men det havde vi ikke faaet af vide inden. Altsaa var det en meget skraemmende oplevelse, men heldigvis har hun filmen til at se hun havde det sjovt indtil da.

Ja, og nu er vi her i Rainbow Beach og skal paa vejen igen mod Whitesunday Islands. En oegruppe der skulle vaere Australiens smukkeste. Der skal vi sejle rundt i tre dage inden vi koerer videre mod Cairns, dykkercertificat og regnskov.

Vi haaber I har det godt derhjemme og ikke glider for meget rundt paa de glatte veje.

Mange kaerlige hilsner Jonas og Anna