Profile
Blog
Photos
Videos
Elephant Hills Khao Sok 28. - 30 december
Torsdag morgen blev vi hentet på vores hotel og kørt til Elephant Hills for at overnatte den første nat.
Det er et resort i junglen som arrangere ture ud og se elefanter og pengene går til 3 lokale skoler i området.
Vi startede med frokost og skulle derefter sejle en time i kano, hvor vi så blev hentet i bus og kørt ud til elefanterne.
Det er et bevarings projekt for Thai -elefanter, de havde 11 elefanter og 11 Mahouter i lejeren. Hver Mahout som er den person der passer og opdrager elefanterne har deres egen bambus hytte de bor i.
Vi fik lov og give elefanterne mad, vaske og spule dem med vandslangen. Det var en rigtig god og sjov oplevelse. Nikolai ville næsten ikke med videre, da han elskede at være der. De havde også en baby elefant på 2 år, som hele tiden tog vandslangen væk fra Mahouten, det var til stor morskab for os andre.
Vi overnattede i luksustelte med eget bad og toilet. Drengene nåde også lige en tur i poolen inden vi til aften fik vi thaimad med masser af ris og chili, så nu ved vi hvad stærk mad er. Til dessert er der altid mange forskellige frugter, ananas, vandmelon, passionsfrugt, papaya osv., det smager meget bedre end der hjemme.
Dag nr. 2 blev vi kørt ud til en lille havn og blev sejlet til næste camp som var flydende huse i en stor sø. Det var de samme luksustelte som første nat, bare at de lå på vandet med udsigt over bjergene.
Vi tog en kajaktur rundt i søen og kunne se aberne hoppe rundt oppe i træerne, sjovt og følge dem og høre deres skrig til hinanden.
Da vi kom tilbage ville drengene gerne bade, de brugte flere timer på at hoppe ned i vandet fra vores terrasse og sejle i kano rundt om alle husene.
Søen var dejlig varm selvom den var 100 meter dyb på midten og 40 meter der hvor teltene lå.
Drengene boede og sov i deres helt eget telt og havde også egne kanoer, så Kristian synes næsten at de var voksne. De kunne også selv tage bad i deres eget hus, det skulle ikke være hos os.
I dag har vi været med guiden Tik og resten af gruppen på kanotur rundt i søen, det var rigtig hyggeligt inden vi skulle retur til Khao Lak her i eftermiddag.
Det var en fantastisk tur og vi kunne godt være blevet der i nogle flere dage.
- comments