Fredag d. 1 februar, saa rundede vi den tredje uge paa vores rejse. Og den har ikke vaeret kedelig!
Efter vores skoenne tur til Halong Bay og Cat Ba Island tog vi tilbage til Hanoi og direkte derfra med en natbus til Hue, som ligger i centralvietnam. Egentlig ville vi stoppe i Dong Hoi, et sted vi havde faaet anbefalet, men bus chaufoeren glemte os, saa vi endte i Hue. Vi tog konsekvensen af det, lejede en motorcykel og koerte de godt 5 timer til Dong Hoi. Naer Dong Hoi ligger der en nationalpark kaldet Phong Nha, hvori der befinder sig de smukkeste grotter. Vi overnattede i Dong Hoi efter en lidt lang dag paa motorcykel og koerte videre naeste morgen til Phong Nha. For at komme ud til de grotterne skulle man med en lille baad, baaden koster det samme uanset antal, saa vi besluttede at vente paa nogle flere turister at dele baad med. Som sendt fra himlen, kom de tre soedeste mennesker koerende paa motorcykel, et par fra England og en dreng fra Tyskland. Vi blev enige om at dele en baad og det blev simpelthen saa hyggeligt. Vi sejlede ud til en grotte og gik op i den og rundt i den, den var flot - Tien Song. Derefter sejlede vi ind i en anden Grotte, Phong Nha - cave, det var en saerlig oplevelse at sejle inde midt under et bjerg. Der var hundredvis af stalakitter og stalamitter og de var meget smukke. Efter grotte besoeg vendte vi tilbage til byen. De tre vi havde moedt skulle videre, Michael og jeg fandt et sted at overnatte i byen naer nationalparken. Vi moedte nogle canve-explorers som fortalte os vejen til en anden grotte, Paradise Cave - Tien Dong. Det er det fede ved at koere paa motocykel, man er fri til at koere lige derhen hvor man vil. Naeste morgen koerte vi afsted, gennem meget smukt landskab. Vi fandt grotten, og den var omend endnu smukkere en de to forrige grotter vi havde set. Den var kaempe stor, lang og dyb, enormt flot med de kaempe maessige stalakitter og stalamitter, derudover var den virkleig flot belyst og det gjorde oplevelsen fuldendt. Efter besoeget her koerte vi videre. I stedet for at koere paa den store hovedvej besluttede vi at koere gennem nationalparken over bjergene, og det var et syn uden lige. Vi koerte vi noget der naermer sig halvanden time uden at moede en eneste, og landskabet var saa flot. Vi koerte skiftevis paa toppe og i dale, med mange stigninger og det kunne ses paa bvenzinmaaleren... Da der var godt 20 kilometer tilbage var benzinmaaleren i bund og vi haabede paa det bedste, heldigvis var vi paa det tidspunkt begyndt at moede lidt liv, saa det ville ikke gaa helt galt, men da vi naaede hovedvejen og en benzintank var det lige paa et haengenede haar, men vi klarede det og turen i bjergene ville vi ikke have vaeret foruden! Efter at have faaet tanket benzin koerte vi efter et sted at sove og fandt en fint motel paa hovedvejen. Om aftenen laeste vi om nogle tunneller i Vinh Moc, en landsby der under Vietnam krigen valgte at gaa under jorden bogstavelig talt, ved at grave hele deres landsby ned. Vi fandt det paa kortet og koerte dertil neaste morgen, og det var fantastisk. En soed ung engelsktalende vietnamesisk guide fortalte os de spaendende historier. Byen var et vigtigt led for nordvietnam i transport af vaaben til en lille oe, netop derfor blev byen bombet saa meget af amerikanerne af de var noedt til at flygte. Men de ville ikke lade oen og nordvietnam i stikke saa de blev paa deres placeringen men gravede 2 km lange underjordiske gange som de boede i. De dybeste gange er 25 meter under jorden. Der boede omkring 400 mennesker i de gange, og der blev foedt 17 babyer i den underjordiske landsby! Det var utroligt at se og faa lov at gaa rundt i de gange, forestille sig hvilket liv de har haft dernede! Efter vores yderst interessante stop her koerte vi videre. Vi fandt en smuk vej som fulgte kysten. I vores iver paa at undgaa den store hovedvej kom vi lidt paa eventyr, vi koerete bogstavelig talt paa en rismark, det var en udfordring for motorcyklen, vi blev ret hurtigt enige om at foelge nogle lidt stoerre veje, men sjovt det var det. Vi kom til highway 1, som er den store vej der forbinder Vietnams stoerre byer, den ramte godt 30 km uden for den travle by Hue, og saa lige i myldretiden. Der fik vi virkelig smagt trafikken i Vietnam naar den er vaerst! Deres forhold til faerdsel er diamentralt modsat af vores, de har nemlig holdningen at de staerskeste bestemmer, her er ikke noget med at tage hensyn til de svage og det kunne maerskes, som motorcyklist er det bare med at flytte sig, hvis der kommer en bus eller en lastbil. Det var stressende og blev lige lidt for meget, specielt for mig. Der skete ingen uheld overhovedet og vi kom helskinnet igennem, men vi minder hinanden om det fede ved at koere i bjerge og paa rismarker i stedet for hovedveje! Men jeg maa sige at Michael koerte overordenlig paent og sikkert! Der var ingen hurtige beslutninger eller uovervejede pludselige aendringer, det skal han have credit for! Og det var fedt at opleve Vietnam paa motorcykel, nu er vi ligesom mere en del af landet og de tusindvis af motorcyklister som gaderne prydes af.

Derudover glemte jeg min telefon paa det motel vi sov paa, men min telefonregning var alligevel ogsaa blevet alt for dyr ;) Saa nu har jeg spaeret kortet og kommer fremover til at kontakte og opdaterer folk her, paa facebook eller paa skype :)

Om to timer tager vi en bus til en by ved navn Hoi An, som ligger lidt mere sydpaa. Oh, og saa har vi lige bestilt flybilleter til en paradis oe, helt syd for Vietnam, Phu Quoc, her tager vi til den 11. februar, der skulle vaere enormt dejligt og mulighed for at tage dykkercertifikat! Det glaeder vi os til!

- Johanne :)