Profile
Blog
Photos
Videos
The great ocean road, dag 24
Denne dag gjaldt det the great ocean road, som skulle opleves på en bus med omkring andre.. Det var derfor tidligt op, da vin skulle køre over 400 km. inkl. pauser, hvorefter der var overnatning i Port Campbell.
Vi lagde ud med at hilse lidt på hinanden rundt i bussen, hvorefter chaufføren tog ordet og fortalte om turen og hvad vi så mv.. Mens vi kørte det lange stykke, hvor der ikke var meget at se, fik jeg skrevet lidt noter og skrevet lidt på mine blogindlæg som jeg "er bagefter med".. :)
Vi stoppede første gang ved en lækker strand, hvor surfere ofte holdt til, men idag var der ingen og vi blev ikke længe, da der var overskyet og det smådryppede.. Lidt deprimerende at være i Australien og så er vejret ustadigt som den danske sommer (dog varmere og nok også lidt mere sol).. ;)
Derefter stoppede vi for at spise frokost i Tower Hill reservatet, som er et vulkankrater i dvale. Her holdt emuer til ved bænkene for at se om de kunne snige sig til en bid brød og de kom gerne tæt på, indtil man selv begyndte at nærme sig for meget. Vi gik herefter en offroad tur i reservatet, hvor vi så både koalaer og kænguruer, så det var en vellykket tur i reservatet. Guiden fortalte os at navnet Kangaroo kommer af at en hvid mand en gang spurgte en aboriginal om navnet på dyret, hvorefter han svarede "Kangaroo?", hvilket betyder "Jeg forstår dig ikke..?" eller noget i den stil.. ;) Chaufførerne har mange historier, så det er svært at vide hvornår det er virkelige historier, men denne chauffør virkede nu meget oprigtig i forhold til ham vi havde på New Zealand..
Kort efter afgangen fra reservatet var der ostesmagning og vinindkøb, hvor jeg købte en lokal flaske 'Echidna', en du kender til Mads? :)
Næste stop var en strand, hvor et par stykker tog en dukkert og vi andre gik en tur rundt langs kysten og fik taget nogle flotte billeder.. Strandene langs the great ocean road er fantastiske, super flotte, dog med meget tang.. :)
Herefter kørte vi til Port Campbell for at tjekke ind på hostellet.. Vi sad og snakkede lidt inden vi skulle spise BBQ. Det var en rigtig lækker middag, som mindede mig lidt om maden derhjemme, da der var feta i salaten og det har jeg ikke fået siden jeg var hjemme.
Chaufføren kørte os herefter til "de 12 apostle", som i virkeligheden kun er 8 stk. klippesøjler, da en af dem faldt sammen for et par år siden.. :) Her så vi at der var fodspor efter pingviner, som havde gået mod havet for at fiske tidligere på dagen og her ved solnedgang ville de så vende tilbage.. Dog var det for mørkt til at kunne se dem denne dag. :( Til gengæld var det en smuk solnedgang ved de 12 apostle.. :)
Derefter et kort visit på den lokale bar, hvor det blev til en lille kæp i øret og så hjem i seng.. ;)
Hilsner fra the great ocean road!
Knus Jimmi
- comments