Profile
Blog
Photos
Videos
Sydney, dag 27
Efter 12 timer i bus ankom vi til Sydney kl. 8.00, hvor jeg kort stod og overvejede situationen inden jeg bare gik derud af.. Jeg vidste nemlig ikke lige hvor jeg var og skulle henad (udover at jeg vidste at jeg var ved en station og skulle til The Palms på Kings Cross).. :) Jeg havde ikke sovet meget natten igennem, så jeg gik ind i en 7-eleven for at få noget kaffe og nogle oplysninger om hvor jeg var og hvad jeg skulle gøre for at nå min destination.. De sagde at jeg var ved Sydney central station og at jeg skulle taget toget/metroen til Kings Cross station, så det gjorde jeg..
Hvorefter jeg (med hjælp - jeg har i den grad 'lært' at spørge fremmede om hjælp på denne tur) fik fundet frem til "The Palms" hostellet, men da jeg kom frem var min booking ikke gået igennem, så selvom jeg havde fået en mailbekræftelse var der ikke plads mig.. :( Han hjalp mig dog med at finde et andet sted i nærheden, så jeg blev indkvarteret på "The Kangahouse"..
Da jeg havdesmidt mine ting op på det halvsnuskede værelse fyldt med tyskere barberede jeg mig og blev herunder boostet af energi, da jeg kunne stå og se operahuset fra min position i toilettet.. :)
Derpå skyndte jeg mig ud for at se nærmere på byen.. Jeg begav mig mod operahuset, hvor jeg undervejs gik en tur i den store flotte botaniske have som ligger syd for operahuset.. Her var mange forskellige træer, blomster og dyr, så masser af billeder blev taget..
Herefter fortsatte jeg videre mod operahuset og jeg behøver vel ikke sige at her blev taget billeder... Jeg har så mange billeder af operahuset at i drømmer ikke om det.. :D Hjemmefra synes jeg da at bygningen så vældig pæn, men som sådan var der for mig ikke noget vildt specielt over den.. Jeg må dog indrømme at når man står og kigger på den langt fra, tæt på og rører ved den, så bliver man virkelig fascineret over den store flotte bygning.. Så smuk en arkitektur, beautiful I tell ya! Selvom den som sådan ikke har vildt meget med mig eller danskerne at gøre, så blev jeg helt stolt af at være fra samme land som Jørn Utzon.. :)
Efter at have set girafferne (operahuset og broen (Sydney harbour bridge)), begav jeg mig mod Circular Quay, hvor færgerne gik fra.. Her var knald på idag, da mange tog til Manly Beach pga. vejret og da der var en surfkonkurrence.. Jeg havde også bestemt mig for at tage til Manly Beach for at se stranden og konkurrencen samt selve færgeturen som skulle være noget for sig.. Så jeg ventede tålmodigt på at det blev min tur til at komme med færgen og turen var bestemt ikke dårligt.. Her så man hele havnefronten, operahuset og broen fra vandet samt en masse strande inden vi ankom til Manly Beach, som var meget crowded denne dag.. Jeg placerede mig på stranden og så på surferne, men efter en halv times surfkiggeri lagde jeg mig for at læse.. Imens jeg læste overvældede trætheden mig, så jeg fik sovet i en times tid eller to og fik derefter benene på nakken, da det begyndte at regne.. Så jeg tog færgen tilbage til havnefronten..
Her klarede det lidt op igen og fik jeg set lidt mere på operahuset, hvorefter jeg gik hjem på hostellet for at slappe af..
Benovet hilsen fra Sydney!
Knus fra Jimmi :)
- comments