Profile
Blog
Photos
Videos
Det er vidst godt jeg ikke er professionel blogger, for der er tydeligvis ikke mange opdateringer..
27/3
Efter Brisbane tog vi flyet til Cairns hvor vi havde fem overnatninger. Der var ikke nogen decideret plan for vores ophold i Cairns, me der var alligevel et par ting vi gerne ville have tikket af listen: Great Barrier Reef, Bungee Jump og for Julies vedkomne et skydive!
Den første aktivitet vi begav os i kast med var Bungee Jump. Vi gjorde det sammen med vores Canadiske ven Aidan som vi mødte på Fraser Island. Vi blev hentet af bussen klokken 13 uden for Aidans hostel og efter en køretur på 15min var vi fremme ved sitet.
Vi blev skrevet ind og vejet, og så var der ellers afgang op til platformen 50m højere oppe! Aidan var den mest afslappede, så vi blev enige om at han gjorde det først. Sådan blev det dog ikke, da instruktøren kom og sagde at det var min tur næste gang! 5 minutter senere stod jeg på jorden. Det var så vildt!
Julie var den næste på planken, og hun tog det i stiv arm. Det var bare fremad og så nedad! Da hun var blevet løsnet fra elastikken var hun fluks henne ved receptionen for at købe et spring til! Samme procedure anden gang - fuld fart frem!
Aidan havde samme fremgangsmåde, det var bare afsted! Han skulle også have er spring til, dog skulle det være lidt mere skræmmende denne gang, så han valgte at falde med ryggen mod jorden! Det virkede tilsyneladende, for han rystede da han ramte jorden!
Efter at have kigget på nogle andre springere gik turen tilbage mod Cairns og aftensmad med Rasmus, Stefan, Mie (en af danskernes veninder) og selvfølgelig Aidan!
Dagen efter skete der ikke det store. Vi sov faktisk 12 timer! Klokken 14 kom Julies far, og han gav frokost (top nice!). Vi snakkede om deres tur rundt og vores, og planlagde vores tid sammen i Sydney - vi skal til Blue Mountains og på rundvisning i operaen! Det glæder vi os meget til!
Søndag stod den på er skydive for Julie! Det skulle jeg ikke nyde noget af, der skal jo være noget at komme tilbage til! Jeg havde dagen for mig selv Cairns, og den tilbragte jeg sammen med 6 svenskere vi også mødte på Fraser Island. Vi lå ved lagunen, og så løb nogle af os en tur før den stod på en times tennis!
Da Julie kom tilbage virkede hun ikke særligt hyped over hendes spring - lidt mystisk. De fleste synes åbenbart at det er vildere at springe ud fra en platform end et fly. Hun synes dog det var fedt, og så var der en fantastisk udsigt!
Klokken 21 stod den på aftensmad med svenskerne, og så kom Stefan, Rasmus og Mie og drak et par øl sammen med os andre lidt senere.
Mandag stod den på tur ud til GBR! Vi blev hentet på vores hostel, og da vi ankom til båden blev ser serveret morgenmad. På turen ud til revet var der briefing for dem der skulle prøve scuba diving. Da vi var ved første stop hoppede vi i vores våddragter og fik vores grej på, så var det ellers bare ned i vandet!
Jeg synes revet skuffede noget så grumt! Det var slet ikke som forventet. Det var gråt og trist, fiskene var dog fantastisk flotte!
Da vi kom op til båden igen var der højt humør! Det er fedt at dykke! (Vi skal til Thailand igen far, mor og Anna. Så tager jeg det denne gang!)
Så blev der ellers lavet frokost. Det var super lækkert! Da vi havde spist gik turen videre til spot nr. 2. Her snirklede vi rundt i en times tid, inden turen gik mod land ved 15-tiden.
Om aftenen mødtes vi med svenskerne og danskerne igen til aftensmad.
Tirsdag gik turen tilbage til Sydney, hvor Rosalina og Lars (fra gym) ventede på os! Vi var på byvandring og oppe i Sydney Tower Eye. Så spiste vi aftensmad og så Monte Carlo elsker USA. Så stod den ellers på søvn!
Onsdag sov vi længe, og omkring klokken 12 gik vi ned for at tage færgen til Manly, hvor Lars og jeg skulle surfe! Det gik faktisk let udemærket og jeg tror jeg skal have en lektion til, når Aidan møder os i Sydney! Da vi var færdige med at surfe handlede vi ind til aftensmad og hoppede ombord på færgen tilbage! Så skete der ellers ikke meget mere den dag.
I dag har vi slet ikke lavet noget (toppen) og Lars og Rosalina er taget videre. Vi skal dog mødes med dem i Blue Mountains i morgen!
Det må være det for denne gang. Det er højst sandsynligt sidste opdatering fra Australien - den næste bliver fra The Big Apple!
- comments