Kia Ora Allesammen! :)

Siden sidst, saa fik vi jo holdt Silles foedselsdag. Det var en rigtig hyggelig dag som stod i kagens tegn! :) Aftenen foer havde vi vaeret ude og spise med Tildes veninde Karina og efter en meget gul drink gik vi hen paa vores hostels bar. Der moedte vi et par gaeve danske gutter, som vi dansede og hyggede os med. Det var en aften for fest, da det var deres sidste aften i Aussie og Sille foedselsdag. Og vi var de vilde unge, var oppe helt til kl 1. ;) Men vi hyggede os!

Sille blev vaekket med muffin og Starbuchs frappuchino om morgenen og resten af dagen hyggede vi os med dejlig skalddyrsfrokost og kage og en tur i biografen :)

D. 7. marts sagde vi saa farvel til Australien og goddag til New Zealand. Vi startede med et par overnatninger i Auckland, hvorfra vi skulle flyve til Christchurch for vores videre rejse. Auckland er en multikulturel by og minder meget om de andre storbyer vi har set! Eneste forskel for os her i forhold til byerne i Australien, var temperaturen, som var nede paa 20 grader og de omrkingliggende omgivelser. Bjerge og groent, det saa vi ikke saa meget af i Australien og slet ikke naar vi var i storbyerne. Men det er meget smukt og paa trods af at afstanden fra Australien til NZ ikke er saa stor, er forskellen i indtrykkende store. Vi havde det skoent i Australien, men med vores moede med Auckland glaeder vi os til at se mere af dette frodige land.

Da vi kom til Christchurch efter ca halvanden times flyvning saa vi hvor store oedelaegelserne efter jordskaelvet har vaeret. Man kunne stadig ikke komme ind til Centrum, da de stadig gravede folk ud. Men vi saa sammenstyrtede huse og revner i vejene. Vores bustur paa 20 min blev ogsaa forlaenget til en halvanden times tur ca, da hovekvarteret hvor vi skulle hente vores bil var flyttet pga nedstrytet lokale og aabenbart var ret svaert at finde? Da vi endelig kom til stedet, var "kontoret" placeret midt paa en parkeringsplads og desvaerre rendte vi ind i en fyr der ikke havde helt styr paa tingene, saa vi fik en lidt dum start paa vores Spaceship-eventyr. (Spaceship er navnet paa selskabet som udlejer Campervans) Vi var traette og sultne og efter den dumme start skulle vi bare vaek fra Christchurch. (Men tror desvaerre heller ikke den er saa turistvenlig lige nu med al opbygningen.) Vi koerte og koerte og ved hjaelp af kort og Sille gode navigations-evne og gode co-driver egenskaber fandt vi frem til vores foerste overnatningssted kl 19. (Vi havde kun koert lidt for langt og matte vende om et par gange! :)) Men vi kom frem og paa stedet moedte vi nogle soede danske kvinder som ogsaa var i en spaceship-van. De var vores redning. De synes det var flot at vi var fundet hen til campen naar det var moerkt og uden GPRS! :) Dejligt at faa at vide naar man nu havde kaempet lidt for at finde frem! :) Vi fik en masse gode raad og ideer til vores videre tur! Og saa pludselig lidt lysere paa det hele! (Vi var et kort sekund ved at droppe alt det med selvkoersel og campervan, da det virkede lidt uoverskueligt) TAK for hjaelpen!!

Efter en god nats soevn (faktisk rigtig god nats soevn) i vores spaceship, som btw hedder Orbita, var vi dagen efter klar til vores rejse. (En lille sidebemaerkning der ogsaa gjorde det lidt uoverskueligt... Orbita er en gammel en af slagsen og dvd'en virker ikke helt, der er ratsloer oghun bruger rimelig meget benzin. - men efter nu at have koert i en lille uge og vi har laert Orbita at kende, er hun god nok! :) Hun skulle bare indstilles rigtigt, saa nu gaar det lidt bedre med benzinen og dvd kan med lidt held og trykken i blinde paa knapper, startes. Saa hun er god nok, gode gamle Orbita. Et klap og lidt kaerlighed, saa er hun meget taknemmelig! Hun har ikke svigtet os, endnu i hvert fald, trods meget grusede ruter og stejle haarnaalesving, eller da vi naesten toerstede hende. Hun klarede den lige til tankstationen, selvom lampen havde lyst i 20 min. :) Vi krydser fingre og kredser lidt gost om hende og haaber den gamle toes holder med os hele vejen til Auckland! :))

Naa, nok om Orbita. :) 2. dag koerte vi mod Mt. Cook, en nationalpark med meget smukke bjergomgivelser! Der moedte vi et dansk par, ogsaa i en spaceship :) Der var ret koldt oppe i bjergene, men hold da op en udsigt vi havde fra vores camp. Vi boede naermest lige midt i bjergene. Her fik vi ogsaa lavet mad paa vores gasblus (som Orbita ogsaa indeholder) Vi er nogle rigtige campister! Saa hyggeligt. Dagen efter fik vi gaaet nogle flotte ture i omraadet ved Mt. Cook, som er NZ's hoejeste bjerg. Vi gik i ca 3 timer paa den ene tur og det var en virkelig flot tur. Bjergene og omgivelserne er saa ubeskriveligt smukke. Man kan naesten ikke faa oejnene fra det. Virkelig outstanding! (Kan ogsaa vaere lidt farligt naar man koerer i bil, for det er over det hele hernede at bjergene og naturen bare fanger en) Vores naeste stop var Dunedin en skotsk by, men da afstanden var lidt lang, holdt vi ind og overnattede i en lille fiskerby, Moeraki. Da vi ankom var det graat og lidt kedeligt, men da vi vaagnede dagen efter havde vi det skoenneste solskinsvejr og her var pludselig 10 grader varmere end ved forrige camp. Saa vi blev lidt og noed varmen og solen. Herefter gik turen mod Dunedin, men inden saa vi Moeraki Boulders, nogle store runde sten som ligger nede paa stranden. Utroligt syn, virkelig fascinerende. Dunedin, en rigtig hyggelig by, hvor verdens stejleste gade ligger. Vi fik gaaet lidt rundt og set de forskellige sevaerdigheder i byen og provianteret lidt inden vi koerte videre til en camp for at overnatte.

Fra Dunedin som ligge ved oestkysten paa sydoen (jep, det er her vi er nu :)) gik vores tur til Vestkysten, Te Anau. Det var en koeretur paa ca 5 timer, saa vi stod tidligt op for ikke at vaere fremme for sent. Med al den "ros" om at vi var gode til at finde rundt i moerke den foerste dag, synes vi godt at vi kunne skyde genvej paa turen hen til Te Anau... :) Meeeeeeen saa gode var vi heller ikke til at laese kort, eller rettere kortene er af elendig stand og skiltningen paa smaavejene ligesaa ringe. Intet passede i hvert fald overens, saa vi fik os en ekstra times koersel rundt i det AEGTE New Zealand!! :) Ikke helt meningen, men meget hyggeligt og det satte Orbita paa proeve. Men vi fik gode oplevelser vi ikke havde faaet paa landevejen. Blandt andet oplevede vi at et faar (her er virkelig mange faar!!!! Og der er marker overalt med dem.) det famoese faar hoppede ud under indhegningen lige ud foran os. (Hvad er chancen?) Og det havde ikke vaeret noget problem, hvis det saa bare havde holdt sig inde til den ene side, saa vi kunne koere forbi. Men nej, faaret ville loebe lige foran os og loeb og zik-zakkede som en kanin et godt stykke hen ad vejen. Sille proevede ellers at lokke det til sig, men faars hjerner er nok bare ikke store nok til at forstaa at vi bare ville forbi. En forhindring klaret, naeste var lidt mere spaendende, det var en horde af faar lige foran bilen, men heldigvis blev de styret af en hyrdehund og faareejeren. Det saa ret vildt ud som de kunne faa faarende til at loebe lige den vej de ville! :) Sidste udfordring var at vi i foelge vores kort kunne koere hen over en vej, den vej var bare brudt af en flod og et faergeleje, men uden faerge, og saa var det jo bare at vende om... Der efter fandt vi landevejen og koerte lidt mere "sikkert" mod Te Anau og Milford Sounds.

Fortsaettes... Orbita skal luftes...:)

(Vi er forresten i Queenstown i skrivende stund, derfor denne belligenhed for bloginlaegget. Mere om dette naeste gang!)

Knus og kram