Hejsa, saa er der liv paa bloggen igen. Er ked af at jeg har vaeret lidt sloev med at faa skrevet, men vi har ikke vaeret steder med god netforbindelse. Saa nu kommer der lige et par oplaeg oveni hinanden til update. Vi starter med Mount Kinabalu:)

Da vi tog fra Kota Kinabalu d.19 maj var det for at bestige Mount Kinabalu, der er 4095 m hoejt. Det er det 3 hoejeste bjerg i asien.

Den foerste dag skulle bruges til skulle afklimatisere os selv. Vi gik fra 35 grader i byen til omkring 20 i Kinabalu Park. Paa toppen er der omkring 3 grader. Huset vi skulle sove den foerste nat i, var fyldt med skimmelsvamp, ikke saa laekkkert!

Dagen efter stod vi tidligt op og begyndte opstigningen af bjerget. Vejret var godt til morgen, men det aendrede sig ret hurtigt til regn og den sidste halve time gik vi naermest i stormflod op af bjerget - saa det var rimeligt haardt. Men vandre stoevlerne udtjente sin pligt, saa ingen vaade fusser til mig:) (et godt koeb)! Laban rata var vores mellemstation, det laa ved 3000 m hoejde. Vi haabede inderligt alle paa, at man havde mulighed for at faa et varmt bad og slappe af paa vaerelset -det var tiltraengt for vi var kolde og forfrosne. Vi blev klogere! Deres elektricitet forsvandt omkring 5-6 gange mens vi var der og de ville ikke bruge unoedig el paa at varme vandet op. Saa man kunne vaelge at tage et iskoldt bad eller ingen bad :( Saa det blev for alles vedkommende, ingen bad.. Vi skulle op igen kl. 1:30 om natten for at starte den sidste opstigning. (3 km) Vi skulle ende ved Lows peak i 4095 m hoejde, hvor vi skulle se solopgangen fra toppen af bjerget. Vi kravlede naesten op af bjerget i moerke med vores pandelamper paa, op af skraaninger, hev os op med reb og balancerede i moerket. Det var en utrolig flot oplevelse at se bjerget og udsigten fra toppen da solen stod op (se billeder). Nu kunne man ogsaa se, hvilken udfordrende tur vi havde tilbagelagt paa vej op. Da vi havde set solopgangen, tog vi nedstigningen samme dag. I alt 12 km fra top til bund. Det gjorde sgu noget nas i benerne paa os paa vej ned. Saltstierne havde ikke helt sluppet sit tag i os, og turen ned boed ogsaa paa lidt udfordringer. Men det var flot. Den tog ca. 5 timer at komme ned.

Foelte mig rigtig hjemme paa den her tur. (mindede maaske lidt om oestrig, norge trekking). Det var lidt mere mit miljoe og klima, end saltstierne var. Er vist mere til lidt klipper og kulde og vind i haeret, end igler, vaadt toej og mudder:)

Vi havde end friaften i Kinabatangan park, og dagen efter d.22 maj blev vi koert til Sandakan, Sepilok Jungle resort.