Vi ankom til phi phi sen eftermiddag, hvor en lille thai mand ventede paa os med en kaempe maelke transport vogn til vores rygsaekke. Vi havde nu forventet en taxa, men det findes ikke paa Phi Phi, fandt vi ud af. Vi skulle bo paa Andaman resort, som er et super hyggeligt sted, med bungalows, men i lidt bedre stand end vi har vaeret vant til. vi blev moedt med aabne arme med det samme, og allerede her forelskede vi os fuldstaendigt i den ellers saa flotte oe. halvdelen af personalet paa andaman var ladyboys, hvilket vi lige skulle vaenne os til. Vi gik flere gange galt i byen med om vi skulle kalde dem mr. eller mrs. :)

Efter at have smidt vores sager, og nydt vores air condition i en kort stund, tog vi ned for at faa noget aftensmad. Vi endte hos vores lokale restaurent, som ikke nok med at lave ubeskriveligt mad, har de mest fantastiske tjenere. Vi blev vartet op i hoved og roev, og endte med helt at blive venner med dem.

Samme aften besluttede vi os for at sige goddag til nattelivet - dette var en klog beslutning. Vi moedte tilfaeldigvis richard, som vi tog open water certifikatet med, og fem andre gutter fra england, som vi ogsaa havde moedt paa Koh Tao. Det endte med at blive en meget sjov aften i strandbaren, paa trods af det, der mindede om en tsunami fra himlen. Vi var alle fuldstaendig gennembloedte, men heldigvis for os var Richard en makeup artist den aften, saa han kunne lige ordne haaret, og det ellers saa flotte goth look. Endnu en bonus den aften var at vi moedte en soed thai mand, som koerte os hjem, ved hjaelp af hans sidevogn paa hans scooter. Fantastisk aften!

Dagen derpaa gik med at sove laenge, og derefter udforske byen. Selvfoelgelig spiste vi ved vores venner paa vores lokale restaurent, og ikke nok med det, fik vi samme dag vores helt egen kaffemand :) Vi var herefter rundt for at undersoege mulighederne for at komme paa dagsture, og evt. fundive, da vi mente at vi nok hellere maatte faa noget ud af vores syv dage paa Phi Phi.Om aftenen var det same same. Vi endte med endnu en fed bytur, med de samme mennesker, men dog moedte vi et par dykkergutter, som garanterede os at se skildpadder og hajer hvis vi dykkede med dem - hvem kan sige nej til det?!
Vi troede ikke den foerste aften kunne overgaas, men det blev den.

Selfoelgelig sov vi til kl. 13.00 dagen efter, og endnu engang missede vi vores inklusive morgenmad. Denne dag gik med at hygge og udforske oen, saa vidt det nu var muligt paa gaaben. Vi begav os ud i et vaerre helvede - i bare foedder skal det siges :) Vi besteg bjerge, rendte rundt i junglen, klatrede i traer, svoemmede 1000 mil, kravlede paa klipper, og alt dette uden en draabe sved paa panden :D
Vi fortroed hurtigt turen derhen, da vi kom i tanke om, at vi faktisk ogsaa skulle hjem igen. Dette resulterede i et styks taxi boat hjem. Herefter tog vi op til Phi Phi Scuba dive, for at aftale tid og sted for dykningen. Resten af dagen slappede vi af, da vi skulle dykke tidligt naeste morgen.

Det var meget svaert for os at skulle staa op kl 05.30 om morgenen, men efter 50 tryk paa snooze knappen lykkedes det. Vi moedtes med Ryan og Frazer kl. 7.00, og kort efter sad vi paa baaden paa vej mod Maya Bay. Vores dyk den dag var rigtig spaendene og flotte, da det var vores foerste fundive, og da det var under andre forhold. Stroemmen var meget staerk, saa det var lidt svaert at holde kursen, men paa trods af det var det to gode dyk, da vi saa Nemo, en havskildpadde og en masse andet godt. En haj blev det desvaerre ikke til den dag. Vi kan tydligt maerke en forskel paa os selv, for hver gang vi dykker, da vi for hver gang foeler os mere dus, med baade havet, men ogsaa vores udstyr. Efter dykket ved Maya Bay, snorklede vi ind til Maya Beach, hvor filmen "The Beach" er filmet. Dette er grunden til, vi ikke har nogle billeder derfra. Det var rigtig flot, men vi var der midt paa dagen, saa der var alt for mange turister, til at man kunne nyde det ordenligt.
Om aftenen hang vi ud med Ryan og Frazer, men da vi var meget traette efter dykningen, blev det ikke til saa meget ballade.

Thailand har forvolgt os mange maveproblemer, saa hvorfor skulle Phi Phi vaere anderleders. Vi endte begge med endnu en maveinfektion og antibiotika kur, saa hele den dag gik med at se DVD, sidde paa toilettet og have meget ondt af os selv.

Dagen efter gik vi vores saedvanlige rundtur i byen, og paa dette tidspunkt var tanken om at vi skulle derfra naesten ubaerelig, saa vi besluttede os for at blive en ekstra dag. Phi Phi er saa lille, at man moeder de samme mennesker, om det saa er i byen eller hos vores lokale kaffemand. Dette betoed at vi kunne gaa en tur, og moede nogle hver andet minut, som hilste og surgte ind til hvordan vi havde det. Der var en form for ubeskriveligt faelleskab paa Phi Phi, som gjorde at man virkelig foelte sig hjemme.
Denne dag brugte vi paa at forkaele os selv ovenpaa saadan en maveinfektion, saa vi endte hos massagedamen :)
Samme aften havde vi os endnu en ubeskrivelig bytur.

Vores sidste dag brugte vi paa at suge alle indtryk til os, da vi var noget kede af at skulle derfra dagen efter. Derudover slappede vi af, sammen med nogle af alle de fede mennesker vi havde moedt. Det kommer nok som en overraskelse, men ogsaa denne aften endte vi i byen, og ja - ogsaa denne aften var ubeskrivelig.

Afgangsdagen var noget soevmodig, men med det samme vi kom ombord paa baaden mod Krabi, skaenkede vi ikke Phi Phi en tanke. Grunden til dette var at vi havde meget travlt med at frygte for vores liv, da det var et vaerre uvejr, og boelgerne var kaempe. Alle os ombord paa baaden var sikre paa at den ville kaentre, saa vi havde naesten taget redningsvesten paa. Vanvittig oplevelse! HELLO NO BOAT!