Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle..
Så er vi på anden del af vores rejse, vi er nemlig kommet til USA!
Den 4. April fløj vi fra Auckland, New Zealand til Los Angeles, USA. Pga. Tidsforskellen fløj vi kl. 17 lokal tid, og landede kl. 11 lokal tid, samme dag!
Vi har oplevet mega meget siden sidst! Her er hvad der er sket indtil videre i det store USA!
4/4
Flyveturen forløb som den skulle, og endelig fik vi mødt LA. Er USA og LA så som man ser det på tv? JA, det er det. Kæmpe megadyre biler, fart på hele tiden, store reklamer alle steder. Da vi kom ned til Venice Beach, hvor vi havde booket hostel var der mennesker overalt. Det er nemlig her, hvor man ser f.eks. Den kendte "muscle beach". Vores hostel var oppe af en trappe nærmest som en lejlighedsopgang, lidt snusket, men det var et sted at bo. Efter at have skiftet tøj gik vi ned på Venice Beach. Det er en kæmpe strand med en bazargade, hvor der er sindssygt mange og helt forskellige mennesker. Sorte rappere som vil have dig til at købe deres demo-cder, folk der går ture med deres kamphunde, rigtig mange turister, mexicanere, skateboardere, folk i bikini på rulleskøjter and you name it! Og så er der bodybouilderne. For ved siden af basketballbanerne er der et udendørs træningscenter, hvor enormt store mænd ligger og pumper jern foran alle der har lyst til at se på.
Efter at have slendret lidt op og ned af gaden, og set på mennesker og boder med alt fra souvenirs til alternative behandlingsmedicin og andet gøgl, tog vi en bus for at komme ind til centrum, til verdensberømte Hollywood. Det viste sig at blive en længere tur. Først hen til Downtown LA, hvor vi ikke ville vandre rundt en mørk aften, bagefter op af La Brea op til Hollywood blv. Vi var nærmest de eneste hvide på bussen, så de lokale gloede lidt. Det blev noget af en oplevelse!
Men vi kom til Hollywood blv. som også er Walk of Fame (den gade, hvor der er stjerner i fortovet med berømte menneskers navne), og der var bare mega mange mennesker! Blandt dem så vi Superman, Marilyn Monroe, Svampebob Firkant osv. som man kunne fotograferes sammen med. Vi fik set Kodak Theatre, Chinese Theatre og Walk of Fame, hvor vi fandt Stevie Wonder, Tom Cruise, Marilyn Monroe mf. Derudover fik vi taget vores billede med verdens mest kendte skilt: Hollywoodskiltet!
Vi spiste frokost på en rigtig diner med 60er musik og hele baduljen! Det var lidt sjovt :)
5/4
Fed dag i LA! Der var så mange indtryk og oplevelser denne dag, så vi blev nødt til at indspille en videodagbog for at kunne huske det hele. Kort fortalt: Rundtur i Hollywood og Beverly Hills, Bel Air og Westhollywood. Her fik vi set kendte menneskers huse (eller ihvertfald porten af dem :). Da vi kom kørende på gaden i Beverly Hills, ja hvem gik så på gaden og luftede sine hunde? Dustin Hoffman! Det var sejt at se en kendt skuespiller i sit almindelige tøj gå på gaden! Vi fik gået på Rodeo Drive, som er den kendte gade, med alle de største designerforretninger. Nå ja forresten, vi lånte også lige toilettet på det meget fine hotel, hvor Pretty Woman er blevet optaget! Efter busturen gik vi gennem Santa Monicas gågade, hvor vi så på butikker og mennesker der optrådte på gaden med musik og dans. Herefter gik vi forbi Santa Monica Pier, der var fyldt med små boder og endda et tivoli med rutchebane! Vi gik langs vandet hjem til Venice Beach, hvor vi lige fik set Baywatchhusene med dertilhørende livreddere i rødt badetøj, ligesom i tv-serien :)
6/4
Idag skulle vi i Universal Studios. Da det ville tage lang tid i bus, og da vi ikke har så lang tid i LA, besluttede vi os for at tage en taxa, for at spare tid. Det viste sig at det kom til at tage længere tid end hvis vi havde taget en bus. For istedet for den halve times kørsel, endte vi med at køre rundt i LA i 2 timer, fordi taxamanden ikke kunne finde vej. Vi blev nødt til at taste ind på hans gps hvor det lå, for det kunne han ikke selv finde ud af :) Men vi kom derud, og det var rigtig sjovt! Der var 3d-rutchebane, 4d-film, kørte i rutchebaner, tog en rundtur i filmkulisser, som er blevet brugt i rigtige film som Psycho, The Desperat Housewives, Fast and the Furious osv. Det var fedt, og meget underligt at se, for det er hele byer der er bygget op bare for at lave film! Waterworld var et show bygget på filmen med samme titel. Så der var ild, vandscootere, kampscener, stunttricks, og skuespillerne var fra tv-serier som CSI Miami (hvis nogen kender det).
Vi brugte hele dagen der, men fik også prøvet og set det hele i Universal Studios! Det var høj solskin så det var skønt. Film er ikke helt det samme efter at have set hvordan de bliver lavet!
7/4
Ankom til San Francisco, California, som ligger lidt længere oppe nordpå ved USAs vestkyst. Flyveturen gik fint, men var godt nok to timer forsinket. Hotellet havde en rigtig flot reception, så man blev positivt overrasket når man kom ind. Desværre var resten af hotellet lidt faldefærdigt og overhovedet ikke lige så pænt som receptionen. Ind på et lille værelse var presset både tv, mikrobølgeovn, køleskab, klædeskab, tvbord, skrivebord, vask og seng, så der var ikke meget plads at gå på!
Vi gik en tur i byen, som er utrolig flot! Altså flot på sådan en storbyagtig måde, med kæmpe skyskrabere, fine butikker, parker osv. Byen er delt op i små kvartere, hvor vi bor i det der kaldes Chinatown. Hvorfor? Det er ligesom at være i China! Skiltene er oversat til kinesisk, og der er kun kinesiske butikker, tandlæger, restaurenter osv. Man kan som kineser leve et helt liv i San Francisco uden at kunne engelsk! Førstehåndsindtrykket af byen var rigtig godt og næsten alle seværdighederne ligger inden for gåafstand!
8/4
Fandt turistinformationen, fandt ud af hvad vi ville se, og tegnede det så ind på et kort, så vi ved hvor vi skal gå og nå hen. Desuden købte vi billetter til aftenens baseballkamp mellem lokale San Francisco Giants vs. Milwuakee. Vi gik lidt rundt i byen, og så til kamp. Det var mega fedt at se! 40000 tilskuere, skøre amerikanske indslag i pauserne, junkfood og god stemning. (Desværre tabte Giants, så de fleste gad ikke se det efterfølgende kæmpe fyrværkeri.)
9/4
Smuttede en tur ud til det berømte og berygtede fængsel Alcatraz. En lille ø ikke langt ude for San Francisco. Tog en færge derud, og var så på en guidet tur i fængslet, som stoppede med at være fængsel i 1960erne. Guiden var en bærbar afspiller, hvor man gik rundt med høretelefoner i fængslet, og så fortalte gamle indsatte og gamle inspektører om livet i fængslet samt historier om flugtforsøg mm. Rigtig spændende at se det ultrasikre fængsel indeni! Det var her Al Capone sad inde i sin tid! Ude i souvenirforretningen sad en mand, der havde siddet inde da det fungerede som fængsel! Han skrev autografer i en bog han havde skrevet og svarede på spørgsmål fra de besøgende.
Efter at have set øen tog vi færgen tilbage til SF og gik en tur på havnen, et sted kaldet Fishermans wharf. Derefter gik vi til Lombard Street, som er verdens mest kurvede gade med 8 hårnålesving på en meget kort strækning.
10/4
Startede dagen med at tage en bus ud til Golden Gate Bridge. Den slentrede vi så lidt på. Flot var den da med sådan en rød farve:) Det er faktisk den mest fotografede bro i verdenen. Derfra gik vi rundt i nogle fine kvarterer i SF, hvor de bor i flotte victorianske huse. Bl.a. så vi det hus, hvor filmen Ms. Doubtfire blev filmet, hvis man har set den.
11/4
Idag skulle vi hente vores lejede bil og køre væk fra San Francisco. Udlejningsstedet lå midt inde i SF, så Janne blev bare kastet lige ud i vild trafik! (Det er kun Janne der må køre, for man skal være 21 år for at køre, hvilket der er to måneder til at Malte bliver.) Gaderne var allesammen ensrettede, der kørte sporvogne, kabelvogne og hurtige taxaer. Men vi kom ud af byen, og cruisede i høj solskin ned af Highway 1 langs vestkysten i vores blå Toyota Yaris.
12/4
Superspændende påskesøndag.... not! Kørte det meste af dagen, og da vi kom til en lille flække kaldet Mariposa holdte vi ind og fandt et værelse. Det var iøvrigt mega lækkert værelse!
Da vi om aftenen så tv kom en af de skøre reklamer de har her i USA. Reklamen for vidunderproduktet "Snuggie" lød således: "Er du også træt af at du ikke kan sidde med et tæppe over dog og samtidig holde en bo uden at tæppet glider ned? Nu er det muligt! Snuggie er et tæppe med huller til armene, så DU ikke længere har det problem!" Og det var virkelig bare et tæppe med huller til armene! Vi var færdige af grin da vi så den! Nå ja, når vi nu snakker om hvordan det er her i USA, så kørte vi rundt i en time idag i en halvstor by for at finde en sandwich til frokost. Det var umuligt! Til sidst måtte vi opgive, og spiste fastfood, hvilket der er overalt!
13/4
Efter morgenmad på hotellet smuttede vi mod Yosemite National Park. Det var en smuk nationalpark. Det er svært at beskrive hvordan det så ud, men der var vandfald, snedækkede bjerge og smukke udsigter. I parken gik vi 10 km for at se Giant Sequia træer, men det var det værd, for de var virkelig store! en bil kunne sagtens køre igennem de fleste af dem! Ellers var der en udstilling af en indianerlandsby i Yosemite NP.
14/4
Gåturen igår vi lidt spild, for idag tog vi til Sequia National Park, og her fik vi sørme set nogle endnu større træer!Faktisk så vi verdens største træ! Noget der var lidt overraskende idag var, at vi kørte så højt oppe, at der var enormt meget sne. De fleste veje var snelukkede og der var måske -5 grader celcius, så det var ligesom at være på skiferie. At vejene var smalle, stejle og snoede satte Janne på prøve bag rettet.
15/4
I Bakersfield fandt vi ud af at det nok var den sidste "store" by vi ville komme til i lang tid. Malte var utrolig langhåret, så vi tastede "hair" ind på gpsen og fandt den første og bedste frisør. Det viste sig at gå godt, vi fandt en ung og meget snakkesalig kvinde, så Malte fik lige snakket engelsk under hele klipningen.
Vi kørte mod en by der hedder Ridgecrest. Det var midt ude i en ørken! Der var bare dødt et langt stykke tid, hvor det eneste vi så var sten, bjerge og kaktusser. Så lige pludselig dukkede der en by frem, og der overnattede vi så. Det var sjovt at køre i en ørken men også lidt skræmmende for der var virkelig ingenting og mega varmt! Igår kørte vi i snevejr, idag kørte vi i en ørken + underligt!
16/4
Byen vi overnattede i lå ikke så langt uden for vores mål, Death Valley. Vejen til Death Valley var igennem ren ørken og ingenting! Death Valley viste sig at leve op til sit navn. Øde, tørt, ingen liv, sten, sand er det der er i national parken. Derudover var der varmt. Ekstremt varmt! De råder en til at drikke 4 liter vand om dagen her. Det er også her den varmeste temperatur nogensinde i hele verdenen er målt! Vi gik på bunden af en udtørret sø, så der var hvidt af salt overalt. Et sted kaldet "artist palette" havde klipperne forskellige farver. Nogle steder var de grønne, andre steder røde eller gule eller brune, det var flot! Men det der gjorde størst indtryk på os var så dødt, varmt og tørt der var.
Lige nu bor vi lidt uden for Death Valley i en flække kaldet Beatty.
Hvis I undrer Jer over at vi pludselig kan skrive æ,ø og å, så er det forståeligt eftersom vi er i USA :) Men vi har købt en mini computer, som vi er glade for. For nu kan vi gå på nettet, og se billeder osv.! Vi skulle have gjort det for lang tid siden, for elektronik er faktisk ikke så billigt i USA som vi troede.
Vi håber alt går godt derhjemme! Glæder os til at vi kommer hjem. Men nyder det stadig herovre! Det er fedt at se USA, men det er noget helt andet en New Zealand. Her bliver vi nødt til at bo på hoteller, og spise ude næsten hele tiden, for vi har ikke noget sted at køle mad ned, og der er ikke køkken på hotellerne. Det er lidt trælst. Så kunne vi bedre lide New Zealand hvor vi kunne lave vores egen mad i køkkenet på de hostels vi boede på. Men USA er spændende og vi får virkelig set og oplevet meget! Folk er også rigtig flinke og snakkesagelige her.
Vi er glade for når vi får en lille hilsen hjemmefra:)
Ha det godt. Knus Janne og Malte.
- comments