Vi ankom fra Auckland efter en flyvetur på 12 timer… Ingen af os, havde sovet specielt meget på flyveren så vi var godt trætte da vi landede i USA. Det gik meget smertefrit at komme fra lufthavnen og ud til vores hostel. Vi brugte Google til at finde ud af hvilken metro vi skulle med og heldigvis var der WIFI i centrum af byen så vi kunne finde vores hostel. Vi boede på et hostel inde i byen der hed Europea Hostel. Standarden passede meget godt til prisen og det var bestemt ikke et fem-stjernet hostel vi havde købt os til. Men sengene var okay og stedet var okay. Istedet for at gå i seng og sove, valgte vi at pakke lidt ud og og bagefter gå ud i byen og kigge os lidt omkring og endda også få lidt mad. Så var vi nemlig også ved at være nået så langt hen på aftenen at vi kunne gå i seng uden at rode rundt i vores døgnrytme.
Vi blev meget overraskede over San Francisco - Eller de mennesker der var i byen ihvertfald. Vi var ihvertfald ike klar på at der var så mange hjemløse rundt i gaderne, men der var overvældende mange, ikke bare i vores område men alle steder. Den 20. januar havde vi reserveret billetter til fængselsøen Alcatraz. Vi havde glædet os rigtig meget til at komme ud og se øen og selvom at vi ikke synes at vi var helt morgenfriske tog vi selvfølgelig afsted mod havnen. Vi synes at bussen var lidt for lang tid om at komme og vi mente selvfølgelig at der kunne vi sagtens gå ned, for der var sikkert ikke sååå langt. Men, der blev vi vist klogere - Hold nu op hvor var der pludselig langt og tiden var ved at løbe fra os så vi måtte småløbe ned til havnen. Vi fandt endelig ned til den del af havnen hvor at færgen til Alcatraz sejler fra og vi kom ombord. Rejsetiden er ikke længere end 15-20 minutter fra byen. Da vi ankom til Alcatraz startede vi på toppen af øen i hovedbygningen af selve fænglset. Her fik vi uddelt et headset og en afspiller hver, som skulle guide os rundt i bygningen. Vores "guides" var ingen ringere end tidligere fangevogtere og tidligere fanger fra stedet. Det hele blev pludselig meget autentisk og vi kom til at leve os meget mere ind i historierne end vi havde troet. Fængslet stod mere eller mindre uberørt og det kunne godt give en smule sug i maven, da vi f.eks. trådte ind i isolationscellerne som fangerne som Alcapone har siddet i. Ikke nok med at Alcatraz har været en fængselsø, så var der også en helt fantastisk natur på øen som vi var ude at se på og der er ikke så meget mere at sige end at det helt sikkert var besøget værd. Det var ikke bare et museum, som vi måske havde troet lidt - Men du kunne fornemme hvormeget historie der var i øen. Ved fire tiden tog vi en af de sidste færger tilbage til byen. Vi var ved at være godt trætte igen og tog en sporvogn tilbage mod det sted hvor at vi boede. Istedet for at køre direkte hjem, valgte vi at hoppe af lidt før, for at finde et sted hvor vi kunne handle lidt mad ind. Vi fandt en butik der hed CVS, hvor vi kunne få lidt hvert, bare ikke ordentlig mad. Ekspedienten fortalte os dog om et sted hvor vi kunne tage hen og få os en rigtig god suppe til aftensmad - Michael var nemlig blevet meget snottet og lidt syg efter den lange flyvetur dagen før. Vi hoppede på hendes råd og gik afsted gennem byen mod stedet og endelig fandt vi det og fik os en god varm suppe inden vi vendte snuden hjem mod vores hostel. Den 21. havde vi også glædet os rigtig meget til, for det var en helt speciel dag - Vi skulle nemlig hente vores lejede bil ved Hertz. Specielt var vi meget spændte på at se hvilken bil vi nu fik, da vi ikke kunne få af vide hvilken bil vi præcis ville få. Vi fandt hotellet hvor vi kunne hente bilen og fik den udleveret efter en masse papirarbejde. Vi gik ud og parkeringskælderen og der kom hun trillende: Ulla - Som vi hurtigt døbte hende. En hvis Mitsubishi Galant fra 2012 med automatgear. Hvordan det gik med Ulla, må I høre mere om senere