Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste par dage har vi brugt i et fantastisk selskab med den skønne Ulla. Dagen efter vi samlede hende op og selvfølgelig efter turen forbi Wall Mart, hvor vi fik anskaffet os en GPS og ikke mindst en CD, så den rigtig kunne stå på roadtrip, havde vi en hel dag sammen i San Franscisco. Vi planlagde en masse ting hjemmefra vores hostel som vi gerne ville rundt og se også prøvede vi at finde ud af hvordan det var nemmest for os.
Vi var bla. ude og se "de farvede damer" som skulle være tre-fire huse der er malet i nogle forskellige farver som står lige ved siden af hinanden - Dertil er vi nok nødt til at knytte en lille histore: Det var egentlig kun Michael der rigtig gerne ville se de damer, for Janni havde som sådan aldrig hørt om dem. Da vi kom til det område hvor de skulle være, kunne vi ikke få en parkeringsplads og Janni hoppede derfor bare af, så Michael kunne prøve at finde en parkeringsplads. Da der ikke var nogle pladser, tog Janni en masse billeder af "husene/damerne", men kunne ikke forstå hvorfor Michael ikke kom og samlede hende op igen, da hun endelig kom ind i bilen måtte vi lige få afklaret hvor Michael havde været henne. "Ved husene da?" "Hvor har du da været henne?" spørger han. Vi kunne derfor komme med det råd, at hvis der er noget man gerne vil se på sådan en tur, skal man selv tage billeder af det, for hvis den anden ikke kender det - Tager hun billeder af nogle helt almindelig kedelig huse :)
Bagefter kørte vi ind til en gade i et helt andet kvarter, som var en gade med en masse gadekunst og grafitti på bygningerne. Vi var der kun i kort tid, men fik nogle ret fede billeder med os og fik bestemt også mødt nogle meget specielle mennesker - Så det gjorde ikke os noget at vi kom derfra hurtigt igen.
Vores "madpakke" spiste vi nede ved vandet med udsigt til både Alcatraz på højre side og Golden Gate på venstre side og en ikke at forglemme en masse KÆMPE måger! Efter madpakken kørte vi hen til et stort sted, hvor vi havde læst en "Den japanske tehave" Men vi kom aldrig helt derind, da man skulle betale ret meget i entre. Vi gik derfor en tur i området, hvor der var nogle vildt store bygninger og det var ret hyggeligt.
Den 23. januar havde vi bestemt at vi ville forlade byen og begynde at køre mod Las Vegas, men ikke direkte selvfølgelig. Den sidste nat vi havde på European Hostel, var lidt hård. Vi havde nemlig haft den lille bitte værelse helt for os selv i de første nætter og det var virkelig lækkert, specielt fordi at det var så lille at det ville have været virkelig anstrengt at være flere. Men den sidste nat vågner vi begge kort tid efter vi var faldet i søvn, fordi der kommer en ny fyr ind på værelset, der ikke havde fundet ud af at det med 'lydløs' altså findes på en telefon og han skulle smse i en halv time med fuld skrald på. Klokken cirka to, får vi to nye værelseskammerater ind der kunne med alt deres opbakning og lige skal på plads og får vækket os begge igen. For lige at fuldende natten, så vågnede Janni halv fem, da der ihvertfald var to der snorkede og hun lå dårligt og måtte bruge lidt tid igen på at falde i søvn. Så er dagen ligesom skudt igang!
Men det skulle ikke stoppe os, og vi var klar dagen efter til at køre videre. Vi forlod byen og kørte over den fantastiske flotte Golden Gate. Lige efter broen var der en stor parkeringsplads, hvor vi kunne holde ind og få nogle skide gode billeder af broen og hele byen, der havde starten vores eventyr i USA rigtig godt. Efter et lille stop, kørte vi videre til en meget speciel adresse - Vi ville nemlig besøge selveste Lars Ulrich, hvis han altså var hjemme. Ulla blev sat på en seriøs program op at det stejle bjerg og rundt i de kringlede sving, men vi nåede op på toppen og GPS'en sagde at vi var der og hold nu op en udsigt ham Lars har sig der! Vi kunne desværre ikke se så meget af huset, men vi havde det nu meget sjovt deroppe og udsigten var fantastisk! Efter et besøg ved Lars, satte vi GPS'en til det næste stop som lå cirka to timers kørsel derfra. Vi valgte at køre til byen Sacramento, som er en mindre by uden noget specielt at se for os. Men vi ville gerne ud på vejen og opleve omgivelserne og fik derfor booked en værelse på et rigtig "vejside" motel i byen.
- comments