Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 9. Vi startede dagen med lægebesøg fordi anton fortsat havde ondt i ørerne og ikke sovet specielt god i løbet af natten. Hun konstaterede en prop af voks i øret som gav lidt ekstra tryk i venstre øre og som selvfølgeligt ikke er rart. Heldigvis så højre øre og svælg fint ud så vi håber at det kun er voks-proppen som skal opløses med lidt medicin. På trods af problemerne valgte vi at starte dagens tur som planlagt hvor vi skulle køre fra ubud til candidasa i øst. Kartuk blev mødt med åbne arme af marius som har fået en ny ven for livet "tut". Med afgang kl 900 kørte vi afsted med en anton i rimeligt humør. På medicin gik alt godt indtil kl ca halv to, hvor træthed og varme begyndte at melde sig og så satte vi retning mod hotel candi Beach cottages og ankom ca 14.30. Indtil da havde vi besøgt et fantastisk flot tempel og kørt igennem jungle og ellers kuperet terræn. Værelset har den indtil nu klart bedste placering og hotellets lokation ligger i de smukkeste omgivelser. Store palmer, klipper, store bølger, lyseblåt vand, udkig over pool over havet. Anton og marius tog en god lur til eftermiddag, inden vi fik mad leveret på hotelværelset. Anton er ikke vild med sin medicin, øredråber, antibiotika og smertestillende og vi kæmper noget med antibiotikaen, mens øredråberne går rimeligt. Forhåbenligt er det bedre imorgen. Dog har han ikke fået smertestillende siden kl 1200, så noget kan tyde på at smerterne aftager, selvom han havde lidt feber da han blev lagt. Godnat her kl 2000 til drengene og vi håber på en rolig nat.
- comments