Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til en lille update. Jeg har nu været i Melbourne i halvanden uges tid, og tiden er bare fløjet afsted. Forrige mandag fik jeg tilbudt at bo hos Nicks bror i nogle dage, hvilket var super godt. Det var et centralt område kaldt South Yerra, hvor det kun tog et kvarters tid at komme ind til byen. I søndags flyttede jeg så på hostel i St Kilda for første gang på turen, da jeg ellers bare har overnattet forskellige steder hos Nick og hans venner.
Melbourne er super lækker og chilled by med en masse gode cafeer og barer. Det er en by uden de store turistattraltioner, så det var meget om bare at suge den tilbagelænede atmosfære til sig. Jeg har brugt størstedelen af tiden sammen med en ven Tobias fra Penn State og en af hans kamerater. I mandags var vi til Australien Open og købte billet til Centre Court, hvor Wozniaci spillede og vandt. Vi så også Federer, der bare er helt enestående og fantastisk med en ketcher! Det var super sjovt at se.
I tirsdags tog vi ned til Philip Island, hvor Nick bor i et ekstremt lækkert Beach house. Der var vi ude at surfe (det gik dog ikke så godt, da det er helt vildt svært), laa lidt på stranden og så verdens mindste pingviner, der kommer ind på land hver aften ved solnedgang. Det var ret unikt, men også ret underligt, fordi man skulle side på en tribune ned til vandet, hvor man saa ellers kunne spise popcorn imens pingvinerne vandrede ind fra havet. I fredags så jeg en flok koalaer for første gang på turen. De er jo herre søde og dovne - klart mit favorit dyr so far.
Og nu er der ikke mere Melbourne for denne gang. Er netop hoppet på flyet til New Zealand hvor jeg har 4-5 uger. Har besluttet at rejse rundt med bus sammen med en gruppe, så der er egentlig lagt en rute for turen. Selskabet hedder Stray, hvis det har nogen interesse. Glæder mig virkelig til at komme ud i naturen og vandre, river-rafte og bare lade oplevelsessansen komme paa overarbejde!
Jeg skal til at lande i kiwiland, så jeg stopper her. En New Zealand beretning følger. Hyg jer alle sammen derhjemme:)
- comments