En dag tilbage. Vinden forsvandt helt i formiddags og så var der ikke andet for end at lade hakkeren fører os resten af vejen. Det betyder at forventet ankomst allerede er i morgen tidlig, da det går lidt stærkere med motorkraft, end den noget ustabile passatvind. Selvom den larmer og oser når den gamle volvomaskine kører, er det nu meget rart at gå i seng med visheden om at der er land i sigte i morgen tidligt. Ellers er dagen gået med at kigge lidt på...

Så vi for alvor begyndt at nærme os og med kun 200 mil tilbage, begynder spekulationerne ombord omkring hvad der venter. Og hvornår mon der kan råbes land i sigte..! I det hele taget er kendskabet til St. Helena ikke særligt stort, da ingen har været der før og vores bedste informationskilde er wikipedia! Det eneste vi ved er at vi skal være hurtige på land, da tidsplanen jo stadig er presset. Maksimalt et par dage på land er hvad det kan blive til.

Stille og roligt nærmer vi os St. Helena. Masser af vind, men desværre ikke den helt rigtige retning, så vi må zig zagge os fremmed ad. Så har det også været en af de sjældne dage med meget lidt sol. Om det er den manglende sol, mange dage til søs, eller bare lidt sygdom, er lidt uklart men dagen er i hvert fald gået med meget søvn. 300 miles to go:-)

Små ti dage efter vi forlod Luderitz har vi i dag, fået første indikation af, at St. Helena nærmer sig. GPS'en, der følges tæt, viser for første gang en ETA, estimated time of arrival, i stedet for blot 99 timer og 59 minutter to go. Desværre er det meste af dagen også brugt i køjen. Helbreddet er ikke helt i top, så hele dagen har været på et meget lavt energi niveau, lavere end det plejer... Og så fik vi sidst på dagen desuden en fodbold opdateri...

Oven på fridagene fra vagterne føles der virkelig som mandag morgen, da kl. 8.00 vagten starter i regnvejr, som var det en dansk efterårsdag... Med 30 grader! Tilgengæld hjælper det på farten, da lidt dårlig vejr giver vind i sejlene. Også aftenvagten blev med halvdårligt vejr, så vi må håbe det bliver bedre i morgen.