Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg endelig naaet til New Zealand! De sidste dage i Sydney havde jeg ikke specielt godt vejr, saa jeg forsoegte at finde ting jeg kunne se indendoers. Jeg fik blandt andet set operahusets opera- og koncertsal, hvilket var ret imponerende (jeg tror dog det ville have vaeret mere imponerende hvis ikke der havde vaeret 500 andre turister samtidig). Onsdag floej jeg til Auckland hvor jeg overnattede to naetter i et hyggeligt hostel lidt uden for midtbyen. Jeg ankom sent paa eftermiddagen, saa den foerste dag gik mest med at snakke med de andre paa mit hostel. Dagen efter var jeg en tur inde at se Auckland Museum, som faktisk er rigtig spaendende! Paa mit hostel moedte jeg en israelsk fyr, Yishai, som havde lejet en bil og (ligesom mig) havde planer om at tage en tur nordpaa, saa vi aftalte at jeg kunne koere med sammen med en israelsk pige Shy (som ogsaa skulle en tur nordpaa). Fredag tog vi afsted og koerte op langs oestkysten. Paa vej derop saa vi blandt andet nogle helt fantastiske strande (som nok ville have vaeret endnu bedre hvis det havde vaeret lidt varmere, det er kun omkring 18 grader). Vi var ogsaa inde at se nogle kaempestore kauri-traeer. Om aftenen overnattede vi paa et superhyggeligt lille hostel i Omapere, hvor jeg om aftenen spillede pictionary med en tysk og hollandsk pige mod en canadisk og to britiske fyre (og naar jeg vaelger at fortaelle om det er det selvfoelgelig fordi vi vandt stort!) Dagen efter fortsatte vi nordpaa helt op til spidsen af nordoeen hvor de har nogle enorme sandklitter som vi var ude at sandboarde i. Det var mega sjovt at koere ned, men til gengaeld superhaardt at kaempe sig op til toppen (kombinationen af stejle sandklitter og blaest med et sandboard under armen er ikke specielt god). Om aftenen koerte vi ud til Cape Reinga som er helt ude paa spidsen hvor det Tasmanske Hav og Stillehavet moedes. Det var virkelig smukt, hvilket jeg i oevrigt kan sige om hele turen nordpaa, naturen er helt fantastisk! Det var ogsaa dagen hvor jeg blev introduceret til en ny chokalde-smaakage-agtig snack, TimTams, som jeg nu har laert at spise "the israeli way" som bestaar i foerst at bruge smaakagen som en slags sugeroer til kaffe/the/varm kakao. Det kan varmt anbefales, og jeg er allerede nu ved at planlaegge hvordan jeg faar transporteret flest mulige TimTams til Danmark. Dagen efter havde vi aftalt at tage en lille vandretur fra Cape Reinga. Vi naaede desvaerre ikke ret langt foer vi kom til at snakke om hvem af os der havde taget bilnoeglen med, og opdagede at den nok var blevet laast inde i bagagerummet...Ups! Vi gik tilbage til parkeringspladsen hvor nogle maend som arbejdede deroppe var soede nok til at hjaelpe os med at forsoege at bryde ind i bilen (det der med laasesmede helt op nordpaa en soendag kan man aabenbart glemme alt om). Det var ogsaa lige ved at lykkes for os at naa knappen som aabnede bagagerummet ved at stikke et stykke staaltraad gennem gummiet ved vinduet, da en af de maend som havde vaeret saa soede at hjaelpe os ved et uheld smadrede ruden i venstre side af bagsaedet. Det loeste selvfoelgelig problemet med noeglen, men nu havde vi til gengaeld en meget veludluftet bil vi ikke kunne forlade. Vi koerte sydpaa for at faa noget mobil-signal saa vi kunne ringe til biludlejningsfirmaet, som sagde at de foerst havde aabent dagen efter, saa vi behoevede ikke at skynde os tilbage. Vi koerte en tur forbi Bay of Islands, som er rigtig hyggeligt, men vi kunne naturligvis ikke rigtig tage nogle steder hen, da vi ikke kunne forlade bilen. Om aftenen overnattede vi paa endnu et virkelig hyggeligt lille hostel uden for Whangarei. Lige ved siden af dette hostel laa Abbey Caves hvor vi var nede at gaa en tur morgenen efter. Det var en smule koldt, og havde jeg vidst at jeg ville komme til at gaa i vand til taljen havde jeg nok ikke taget et bad inden vi tog afsted.. Det var dog en rigtig god tur nede i grotten hvor der blandt andet var glow worms vi kunne se naar vi slukkede vores pandelamper. Derefter koerte vi tilbage til Auckland til samme hostel vi var taget afsted fra, hvor jeg sidder nu. Jeg har kun booket en enkelt nat her, og skal nu til at finde ud af hvor jeg vil hen i morgen. Jeg regner med det enten bliver en tur til Coromandel eller til Rotorua hvor de har gejsere og varme kilder. Jeg uploader nogle billeder senere da jeg vist allerede har siddet lidt for laenge ved denne computer (der er kun to i alt).
- comments