Profile
Blog
Photos
Videos
JR 2011/12
I modsætning til den skuffende dag ved Lake Titicaca i går, var det en helt anden oplevelse at komme til Isla del Sol på den bolivianske side. En bustur over grænsen og så yderligere et par timer bragte mig til øen hvor solen stammer fra, i hvert fald ifølge inkaerne. Øen er rimelig kuperet, hvilket giver en fantastisk udsigt over hele Lake Titicaca, med sneklædte toppe i baggrunden og solnedgangen her på solens ø skuffede bestemt heller ikke.
Efter solnedgang er der til gengæld heller ikke andet for, end at få lidt mad og så ellers under dynen. For her er bidende koldt uden solen, hvilket er logisk nok når man befinder sig i små fire kilometers højde og bor i et værelse, der mest minder om et træskur!
- comments