Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen,
Det er efterhånden lang tid siden vi har opdateret herinde, så i er nok ved at være lidt nysgerrige efter hvad vi går og laver. Men nu kommer det :)
Sidst var vi jo lige kommet til Hoi An, der var som sagt tre dage. I byen var der ikke meget at lave, andet end at kig på skræddere eller være ved stranden, så vi gjorde begge dele. Vi fik syet et par ting hver hos skrædderen og ellers lå vi på stranden hvor vi cyklede ud, på de flotte cykler vi kunne leje via hotellet - der var altså 2 km. hver vej..
Den 13 marts fløj vi videre til Ho Chi Minh City også kendt som Saigon. Vi havde en ret aktiv dag væk fra gruppen, vi var inde og se et stort palads, Notre Dame kirken og så var vi i zoo igen. Om aftenen var vi ude og spise mexicansk og senere på karaokebar hvor vi ga' den gas til ABBA's Dancing Queen. Dagen efter var vi ude i Cu Chi tunlerne, som vietnameserne brugte under krigen mod USA. Det var utrolig spændende at se hvor koordinerede tunnelerne egentlig er når de ligger under jorden. Vi fik lov at komme ned i en, der var bygget specielt til turister, hvor vi kun lige kunne være, de originale var meget mindre. Derudover så vi også en del af de fælder de lavede for at holde fjenderne væk fra lejren, det var utrolig så mange forskellige de har.
Den 15. marts gik turen videre mod Cambodia via en public bus, det tog omkring6 timer at komme til hovedstaden Phnom Penh. Efter ankomsten skulle vi på endnu en cyclo tur - denne gang gennem Phnom Penhs gader. Efter en times tid sluttede turen, og vores leder Adam viste os et sted man blandt andet kunne købe taranteler og andre insekter. Henriette spiste et ben fra en tarantel samt et andet insekt.
Dagene i hovedstaden brugte vi ellers på at se det kongelige palads og se et gammelt fængsel der i dag er lavet om til et museum. Fængslet blev brugt under Pol Pots regeringstid, alle der havde høj uddannelse blev drabt på stedet i fængslet og alle landmænd blev tortureret og senere kørt på "the killing fields", hvor de der blev dræbt. I fængslet havde de en meget lille celle, med en kasse de brugte som toilet, som kun blev tømt hver 14. dag, ligeledes kom de kun i bad hver anden uge. Efter at have set fængslet kom vi ud på The Killing Fields, hvor vi kunne se de mange masse grave de var begravet i. Der var et træ - The Killing Tree - hvor børn blev slået ind i, og hvis de ikke døde blev de begravet levende. Babyer blev kastet op i luften og derefter grebet på spyd. Kvinderne blev først voldtaget og derefter dræbt. Alle begravet uden hoved. De mange kranier kunne man se inde i et hus på stedet. Derudover kunne man ved nogen af gravstederne se knogler og tøjstumper der stak op af jorden. Samme aften var vi ude hos vores lokalguide, hvor vi skulle spise. Da vi kom var der en engelsk undervisning igang, så vi fik lov at hilse på de meget åbne børn.
Efter et par dage i Phnom Penh gik turen videre mod Siem Reap. Den første aften var vi efter aftensmaden på natmarked, hvor vi fik fiskefodsmassage, en utrolig mærkelig men sjov ting. Fiskene bider alt den døde hud af ens fødder og efterlader dem bløde - dejligt efter en måneds vandring ;)
De efterfølgende to dage brugte vi på at se templer, de var meget forskellige fra dem vi hidtil har set, de lignte mere ruiner end templer. Det sidste temple vi så, har været med i Tomb Raider, men det gjorde det ikke mere interresant.
Den 20. marts kom vi tilbage til Bangkok hvor vi om aftenen holdte afskeds middag og efterfølgende endte på en bar, det var nu meget hyggeligt :)
De sidste 5 dage har vi brugt i Phuket med Christinas forældre - en lidt anden luksus end hvad vi er vant til. Vi brugt meget af tiden på stranden og ved poolen, og den dag var vi på sejltur, hvor vi så nogle flotte øer blandt andet Phe Phe øerne. På vejen hjem blev det ret dårligt vejr, vi så endda en tornado.
I morgen - d. 26. martsgår turen videre ned gennem Malaysia og til Singapore, vi ser frem til at få lov at opleve lidt mere af den store verden.
Håber alt stadig er vel derhjemme og at i ikke savner os alt for meget :)
- comments