Saa er vi paa banen igen..:D

Efter de skoenne soer inde midt i NZ drog vi videre til stedet som er kendt for at vaere NZ's smukkeste, nemlig Milford Sound. Milford sound, som er en del af Fjordland Nationalpark - der ligger saa langt sydvest man kan komme, blev vi moedt af den smukkeste natur af bjerge og vandfald overalt. Det er egentlig svaert at forklare hvad milford sound er, men kiwierne (de lokale) kalder det en fjord, fordi den for mange millioner aar siden blev skabt af en gletcher. Saa det er en fjord med smukke bjerge paa begge sider, hundredevis af vandfald og specielt ét stort vandfald som styrer hele stroemforsyningen til den lille by.

Da vi ankom blev vi noget overrasket over, at de kun havde en campingplads til alle deres turister. Foerst fik vi den besked at alt var optaget, men da vi proevede at forklare hvor lille vores campervan var, fik vi lov til at campe paa deres parkeringsplads. Rimelig heldigt, for i Milford sound er der ingen steder at campe "gratis". Stedet bestaar nemlig kun af en stor parkeringsplads, en bar og et spisested samt lejligheder til de ca. 200 der arbejder i omraadet i hoejsaesonen.

Samme aften vi ankom, kom vi hurtigt i snak med et par fra Canada, Ashley og Steve som var paa bryllupsrejse - nogle virkelig soede og snaksagelige mennesker. Vi 4 greb en oel hver og gik ned til baren og spillede pool til kl 2 om natten - virkelig hyggelig! Dem brugte vi stort set al vores tid med i Milford sound, vi bookede en 3 timers cruise med frokost som de ogsaa havde valgt at tage paa. Vejret var rigtig vaadt den dag, men det betyder saa at der er vandfald overalt - virkelig smukt.

Paa 2. dagen havde vi booket en 4 timers dykkertur sammen, da de ogsaa lige havde taget deres padi kursus. Paa dykkerdagen var vejret perfekt, men vores dykkerguide var ved foerstehaandsindtryk ikke lige hvad vi havde regnet med. Han var en araber mellem 60-70 aar og ret godt i stand. Samtidig skulle alt gaa virkelig staerkt og han hundsede rundt med os - meget forvirrende og ikke saerlig betryggende - mine tanker var kun om han ville vaere paa samme maade under vandet, for saa ville jeg satme ikke med! Men men, han bloedte op og viste sig at vaere en meget soed herre. Det foerste dyk kom Katherina desvaerre ikke med paa, fordi der var problemer med at trykudligne. Paa dette dyk saa henrik sorte korel traeer - meget sjaeldne + andre flotte koreller, og 2 school sharks. Saa nu kan henrik endelig sige at han har set en haj:). Da de andre kom op forklarede Alex, vores guide, at han ikke ville stresse mig ned og idet de andre var langt nede, var han noedt til at foelge med dem. Han lovede at han ville foelge mig ned ved 2. dyk og han gav mig et fif til hvordan jeg kunne trykudligne det dumme oere, og det virkede sku:) 2. dyk gik rigtig godt, Alex holdte mig i haanden hele vejen og Henrik var lige bag ved os hele tiden og fik taget billeder og film af det der var at se. Til sidst kunne man godt maerke at vandet ikke var 27 grader som i Thailand, det blev virkelig koldt. Her er saltvandet mellem 12-14 grader og ferskvandet er ca. 7 grader. Det der goer det unikt at dykke ved milford sound er, at der i overfladen ligger et 3-4 meter moerkebrunt og grumset ferskvandslag (fra vandfaldene) som daekker over de mange hundrede meter saltvand. Dette faenomen goer at marinelivet paa kun 16 meters dybde er det samme som paa 100 meters dybde, kun fordi at der ikke kommer sollys ned pga. ferskvandet. Dette gjorde det ogsaa ret unikt at dykke der, for de foerste 4 meter kan man ikke se en skid, men naar man er kommet under laget, er sigten pludselig 10-15 meter. Om eftermiddagen skulle vi sige farvel til Ashley og Steve, det var soergeligt, men godt at facebook er opfundet!

Da vi skulle afsted fra Milford sound ville vi lige tanke bilen op, da vi kun havde en kvart tank tilbage og den naeste by, Te Anau ligger 120 km vaek. Tanken i Milford sound var "out of order" og der var kun en emergency tank 45 min derfra. Saa det var vist der vi var noedt til at koere hen. De havde dog skrevet at man kan komme til Te Anau med en kvart tank, men vi syntes det var lige spaendende nok at udforske den skaebne. Det blev ogsaa en rigtig sjov oplevelse at besoege stedet med emergency tanken, for selve standeren var NZ aeldste, tror han sagde den var fra omkring 1920'erne. Det var med haandpumpe, total retro!:) Samme nat sov vi ved lake Gunn taet paa den track vi ville paa dagen efter. Men vejret tillod desvaerre ikke en gaatur for os, idet vi ikke har noget regntoej - det er da vist et "must" i NZ! Vi koerte istedet til Te Anau og brugte dagen paa at koebe regntoej, huer og vanter samt mad til de naeste par dage. Om eftermiddagen fik vi bestilt skydiving til kl 9 naeste morgenen samt en glow worm cave tur samme eftermiddag.
Det var fascinerende at se en fuldstaendig sort grotte med en stjernehimmel af glow worms, hvor den ene lyste mere end den anden. Da vi kom tilbage koerte vi hen til et picnic omraade hvor vi kunne lave mad og sove. Sove blev det ikke til, for da vi sad og spiste aftensmad kom der en "Ranger" og forklarede os at det var ulovligt at campere paa det omraade og at han kunne give os en boede og tage bilen hvis han saa at vi sov der. Uuups, saa maatte vi hellere komme afsted - fandt istedet for et graesareal udenfor et villakvarter, hvor vi kunne sove.

Naeste morgen var vi begge ret spaendte paa skydiving. Vi blev hentet kl 9 af Ryan, en af skydive-instruktoererne. Saa begyndte nervoesiteten at melde sig, for nu skulle vi virkelig skydive - det er for sindssygt at taenke paa. Da vi kom frem til "lufthavnen" fik vi toejet paa og spaendt op med seler her og der. Derefter fik vi instruktioner i hvilke kropsstillinger vi skulle vaere i ved udspring og landing. Flyet vi skulle med var en gammel sesnar? med plads til 4 udover piloten. Da Katherina var den foerste til at springe blev hun placeret lige ved doeren - den var heldigvis lukket det meste af flyveturen. Vi sad i flyet ca. 25 minutter og fik en sightseeing over fjordland nationalpark - rigtig smukt. Saa var det tid til at springe og i loebet af 1 minut var vi paa vej ned med 200 km i timen. Det foeltes bare som at svaeve pga luftmodstanden. Det var alt i alt en kanon fed oplevelse, og vi fik selvfoelgelig video og billeder med af det hele.
Senere paa dagen koerte vi tilbage mod Milford sound for at gaa en af de tracks som ligger paa vejen derud. Vi skulle gaa Key Summit Alpine walk som tager ca. 3 timer retur. En rigtig flot tur med 360 graders bjergudsyn. Paa toppen af bjerget var der til vores overraskelse, moselignende omraader med soeer og beach trees - rigtig smukt. Paa vej ned saa vi 2 ugler som var total soede og slet ikke bange for os. vi var ikke mere end en meter fra dem for at tage billeder. Samme aften sov vi ved lake Gunn igen, dejligt sted. Vi havde parkeret bilen og middagen, saa vi havde den bedste plads:)

Dagen efter gik vi endnu en track med navnet lake Marian. Tracken var lukket pga oversvoemmelse, men vi tog den alligevel og godt vi gjorde det, for tracken var toer igen. Men paa vejen derud var der 5 store skred vi skulle igennem - det er sindssygt at taenke paa at regnvejr kan foraarsage skred med enorme sten og traer der er rykket op med roedderne! Tracken endte ved en turkis groen soe langt oppe i en bjergdal med gletcher i baggrunden - rigtig smukt. Saa selvom turen derud var ret haard og med tanken om at skulle samme vej tilbage, saa var soen og udsigten derfra det hele vaerd. Det begyndte ogsaa at regne paa vej tilbage, saa godt at vi har faaet koebt regntoej - og havde taget det med paa turen:)

Det var alt fra vores dage i Milford sound og Te Anau.

Cheers everyone:)