Saa kommer der lige en hilsen igen fra new zealand

Den 27 februar blev det tid til at gaa Tongariro crossing - en gaatur paa 19,6 km op og ned af bjergsider. Den tager i gennemsnit 8,5 timer saa det kan man vist godt kalde en heldagstur. Vi stod op kl 6 og gjorde os klar og pakkede tasker, det kraever en ordentlig madpakke og mange snacks naar Henrik og Katherina skal gaa i saa lang tid!
Vi blev koert ud til startpunktet med shuttlebus kl 7 og var klar til at gaa 7.30 ca. Det er tydeligt at se at turen er meget populaer for det var helt vildt saa mange mennesker der var der. Efter de foerste par km havde vi overhalet den vaerste flok mennesker, og saa havde vi det lidt mere for os selv. Da vi havde gaaet 6,4 km kom vi til et skilt hvor der stod ngauruhoe summit, 3 timer retur - det loed da meget spaendende saa den tog vi da lige. Det blev virkelig noget af en udfordring, da der hverken er nogen sti at gaa paa men heller ikke nogen ordenlig og solid bund - det var loese sten i alle stoerrelser og loest jord. Det var derfor virkelig svaert at komme op og pisse haardt da stigningen var omkring 45-50 grader.
derudover var der nogen som gik foran os der ikke kunne finde ud af at gaa forsvarligt, og med det mener jeg at de blev ved med at traede paa sten som var loese hvilket betyder at de begynder at rulle med mange km/t ned af bjergsiden, og saa var det ellers bare med at flytte sig saa man ikk fik en sten i hovedet. De var saa saa soede at raabe "rock" hver gang. 4. gang de gjorde det var det en ret stor sten som var paent taet paa at ramme Katherina og saa fik hun raabt og skreget nogle skaeldsord som gav pote - efter det tog de det nok lidt mere serioest! Udsigten paa vej op var helt fantastisk og sigten var i top med bjerge saa langt oejet raekkede samt en skyfri himmel - hvad mere kunne man oenske sig? Da vi naaede toppen var beloenningen et vulkankrater, mega fedt! Vi har altid gerne ville se et vulkankrater, saa virkelig fedt endelig at kunne
sige at man har gaaet op af en vulkan til et krater:)
Det gik hurtigt med at komme ned igen da det var loes jord - saa det var nemmest bare at hoppe hele vejen ned - men samtidig passe paa loese sten!
Da vi kom ned var vi sultne og rimelig udmattede, saa lidt haardt at taenke paa alle de km vi havde tilbage!
Tongariro crossing endte med at blive en haard med rigtig god og smuk tur. Da vi kom tilbage fra turen koerte vi mod Rotorua - byen med termisk aktivitet og svovl stank! Vi taenkte, hvor slemt kan den lugt vaere.. men den kan faktisk vaere rigtig slem!! Foej for helvede den by lugter af raadne aeg og saa sammen med varmen - det er IKKE en god cocktail!

Dagen efter naaede vi til Rotorua og koerte direkte ud til Whakarewarewa thermal valley som er et stort omraade med mudpools, sulfur soeer og geiser. Jorden her var 100 grader mange steder, hvilket er ret sindssygt at taenke paa.
Katherina kunne ikke holde til at gaa derinde i flere timer pga stanken saa vi koerte videre ind til byen og troede at vi var sluppet vaek fra stanken - men nej nej! Det er ellers en hyggelig by, men vi har dog stadigvaek svaert ved at forstaa hvordan folk kan bo i den by!
samme dag tog vi i polynesian spa for at pleje vores oemme muskler. Det var et vildt lakkert sted med smaa varme pools med hhv 36, 38, 40 og 42 grader varmt vand og udsigt lige ud til soeen. Men slevom stedet var helt perfekt, lugtede der stadigvaek. Det var da utroligt!
Om aftenen havde vi booket en maori oplevelse i noget der hedder Tamaki Village. Paa den tur blev vi introduceret for rigtig maori kultur som er det oprindelige folk der levede paa NZ foer Englaenderne kom til. Her saa vi bl.a. hvordan de levede i deres landsby og den specielle maade de tilberedte deres mad paa i et hul i jorden - dette bliver kaldt Hangi. De introducerede os ogsaa for deres sange og danse og sidst men ikke mindst skulle vi have Hangi - rigtig laekkert.

Dagen efter, den 1 marts, tog vi ud til en dyrepark ved navn Paradise valley springs. Det var ikke noget vi selv havde planlagt, men vi havde fribilletter dertil, som vi havde faaet sammen med Maori billetten, saa de skulle da bruges.
Det var en park med alle de dyr der findes frit i NZ + loever og en loeveunge vi fik lov at kaele for:)
Derefter fik vi frokost inde i byen og koerte videre nordpaa mod Coromandel Penninsula. Her ankom vi om aftenen og fandt et godt sted at campere ved Cooks beach - her var virkelig flot og fredeligt:)

Morgenen efter koerte morgenfriske Henrik os hen til Cathedral cove (en klippevæg med hul i) Turen ud til klippen var lukket pga skred saa det kunne vi desvaerre ikke se. Istedet for gik vi ned til Stingray bay, som er en lille strandbugt med lodrette klipper omkring bugten, skoent sted med dejlig varmt vand:). Henrik fik snorklet lidt, men der var daarlig sigt og ikke noget specielt at se paa.
Om formiddagen koerte vi ud til "Hot water beach" hvor man kan leje en skovl og grave sin egen lille hot water pool. Det gjorde vi saa, men det var ikke saa nemt at finde de varme kilder og slet ikke med alle de mennesker der febrilsk vandrede rundt for at grave huller i sandet. Vi proevede at grave lige bag ved nogen som havde fundet en meget varm kilde - men ingen held der. Vi fik gravet os et stort hul, men kun med koldt vand, oev! Heldigvis gik dem der sad foran os og saa kunne vi invadere deres hul:) Det er slet ikke til at forstaa men det vand + sandet ved de varme kilder er saa varmt at man braender sig hvis man har haanden direkte paa. Alle herlighederne stoppede naturligt over middag hvor tidevandet kom ind og oedelagde vores fine huller.
Vi koerte fra Coromandel samme eftermiddag mod Bay of Islands som ligger et godt stykke nord for Auckland, saa det var et godt stykke vi skulle koere! Vi naaede heller ikke frem den dag. Om natten sov vi ved noget der hedder red beach lige nord for Auckland, her fandt vi en god plads helt nede ved vandet.

Naeste morgen koerte vi videre nordpaa og ud til en havneby ved navn Tutukaka - det er nemlig herfra at dykkerturene gaar til "Poor knights island" og saadan en tur kunne vi rigtig godt taenke os at komme paa da det skulle vaere det 5. bedste sted i verden:)
Vi fik booket turen til den 5 marts og koerte dernaest videre op til Bay of islands, til en ferieby ved navn Hahei. Her laa vi ved stranden og dasede hele middagen og gik en 3 timers gaatur om eftermiddagen. De kaldte gaaturen for boardwalk fordi den er lavet ude i et mangroove omraade, men det var kun 5 % af turen der var boardwalk, saa lidt skuffende, men meget god tur bortset fra at Henriks sandaler gik i stykker halvvejs..
Vi fandt et skoent sted hvor vi kunne lave vores aftensmad - men ingen overnatning her, da der kom en ranger forbi og fortalte at vi ikke måtte være der, men at vi bare kunne parkere inde ved byen, der var de ligeglade - saa det gjorde vi.

Den 4 marts var sat af til ren afslapning i det skoenne vejr og toejvaskning. Saa vi bestemte os for at tage tilbage til Tutukaka (den by vi skulle paa dykkertur fra) og bruge en hel dag paa campingplads. Det var heldigvis den bedste campingplads vi har vaeret paa indtil videre mht fasciliteterne og pladserne - saa dejligt at vi skulle bruge en hel dag der.

Naeste morgen skulle vi vaere nede ved dykkershoppen kl 7.45 for at udfylde papir og faa udleveret dykkergrej - vejret var rigtig daarligt med regn og blaest, men saa er det selvfoelgelig godt at vi skal vaere under vandet:)
Saa kom vi til baadturen, som de sagde ville blive lidt "bumby" - det kan vi da lige love for at den var, det kildede i maven hele vejen derud, for nogen kildede det vist lidt for meget, hvilket resulterede i at 6 passagerer kastede op + en af dykkerguiderne, SINDSSYG TUR!
Kaptajnen fandt et rigtig godt sted i lae ude ved Poor Knights island. Vi blev delt op i grupper med 6 til hver guide (vores guide hed alex, hvilket er meget sjovt da guiden i milford sound ogsaa hed alex:)) og saa fik vi ellers en masse info om marinelivet, dyrelivet paa oerne og selvfoelgelig praktisk info vedr dykning.
Paa foerste dyk saa vi, blandt mange flotte og farverige fisk vi ikke kan navnene paa, 2 rokker og 1 moraene. En af fiskene kunne vi dog navnet paa, nemlig scorpionfish som har en giftig rygfinne, saa lad vaere med at roere ved den! Det var fedt endelig at se store rokker! Moaenen er pisse grim, men det var da ogsaa hyggeligt at se den:)
Inden andet dyk fik vi mere historie om stedet samt varm suppe og en god madpakke som var includeret i turen. Vi var ogsaa lige nede og snorkle inden - taenk hvis man skulle gaa glip af noget!;) Paa andet dyk saa vi en til stor rokke samt endnu en moraene og en spanish lobster - en kaempe hummer som sikkert kunne smage rigtig godt:)
Der var virkelig smukt dernede med tusindvis af fisk og flot korel, saa det var godt vi kom paa den tur. Sejlturen hjem var ikke ligesaa slem heldigvis - saa Katherina fik lov til at lege kaptajn imens den rigtige kaptajn spiste sin mad:)
Da vi kom i havn fik vi os en velfortjent oel inden vi koerte mod Auckland. Den nat sov vi paa en resteplads for naeste dag at koere et sted hen for at goere bilen ren og pakke vores rygsaekke. Det gjorde vi ved noget der hedder Snells beach.

Ved en 13 tiden den 6 marts koerte vi til Auckland og afleverede bilen - soergeligt at sige farvel til den for det har sku vaeret en god bil! Det tog 5 minutter at aflevere den, den blev overhovedet ikke tjekket. Vi blev koert ud til lufthavnen og saa var det ellers bare at vente indtil naeste morgen kl 7. Saa var det godt vi havde en god madpakke, en hel flaske vin, nogle oel og et spil kort:) Saa vi sad ude i det gode vejr paa graesset og hyggede os med det indtil der blev moerkt. Resten af aftenen fandt vi nogle gode saeder i et stille omraade hvor vi kunne sove.

Det var saa vores rejse til det fantastiske New Zealand, forhaabentlig ikke et farvel men et paa gensyn til det smukke land!