Saa gik vores rejse fra vestkysten op mod Abel Tasman -->

Da vi ankom til Abel tasman fik vi booket en heldags kajaktur til naeste dag - for den dag skulle vejret blive helt perfekt! Kl. 8 naeste morgen stod vi nede ved kajak firmaet fordi vi skulle proeve deres vaaddragter inden alle de andre turister kom - vi vil jo gerne snorkle og se om vi kan finde nogele fisk og andre sjove dyr. Af en eller anden maerkelig grund havde de kun L og XL, saa ingen vaaddragt til Katherina.. Vi moedte nogle sjove Koebenhavnere, to modne par (hvad siger man naar de var mellem 40-50?) Saa vi kajakede lidt rundt med dem i starten og proevede paa at finde den lagune kajakdamen snakkede saa meget om, men det kunne vi sku ikke.. Henrik og mig fandt en fin strand hvor vi holdte pause, solede os og spiste frokost. Det bedste ved turen var nok at se Henrik snorkle rundt med saelerne. Specielt en af saelerne var legesyg og svoemmede efter ham hele tiden. Men Katherina blev lidt utilpas da den begyndte at goe af hende- maaske fordi hun sad paa dens hjem (stenene):) Det kan nu ogsaa vaere at den bare ville sige hej, det var lidt svaert at finde ud af;) ...Det blev fandme haardt til sidst med alt det kajaken - syns Kat ihvertfald! Den tur kraevede igen en kold forfriskning (saa kan i selv gaette hvad det var) og fish and chips, mmmm:) og her moedte vi de modne koebenhavnere, hehe.. Dem fik vi en god lang snak med, de havde lige vaeret paa nordoen saa vi fik lidt anbefalinger med paa vejen, laekkert..

Naeste dag ville vi gaa noget af den 51 km lange coastal track, saa vi camperede i naerheden af tracken, ved Awaroa, saa vi kunne komme afsted i ordentlig tid.. Meen det gjorde vi ikke - vi kom alt for sent afsted og var alt for taet paa at blive fanget i deres sindssyge tidevand, fuuck! Tracken startede med at man skulle krydse en fjord som selvfoelgelig er toerlagt naar tidevandet er lavest og daekket med 4 meter vand naar det er hoejest - og den aendring sker to gange paa en dag, saa det gaar virkelig staerkt, og man skal saa passe paa med at gaa over paa det tidspunkt hvor det stiger. Det havde vi ik lige med i vores overvejelser. Men vi naaede lige over inden vi blev vaade, men ogsaa kun fordi vi satte i spurt til sidst. Turen sluttede for os tidligere end vi havde forventet.. For efter 2 timers gaatur moedte vi endnu en fjord vi skulle krydse - dog en meget smal en af slagsen, saa vi kunne svoemme hvis vi gad, men nej tak! Vi fik istedet vores frokost der og fik lidt underholdning af nogle unge englaendere som stod paa den anden side og "byggede" en toemmerflaade de kunne komme over med. De glemte saa bare at saette sig op paa den og derfor endte det med at de alle sammen blev drivvaade og den ene af dem havde glemt sine sko paa den anden side - det var nok det sjoveste af det hele! Saa det tog sin tid for dem at komme over, det var lige foer tidevandet naaede at blive lavt inden de var faerdige med at fjoge rundt:) Det endte nu ogsaa med at vi blev godt vaade til sidst, for da vi kom tilbage mod den store fjord var vandet ikke lige saa lavt som vi havde haabet, og vi skulle naa at tanke bilen i Takaka inden de lukkede kl 18 - og det var altsaa en times koeretur fra der hvor vi var. Saa der var ikke andet at goere end at gaa gennem 1,5 meter vand hele vejen - det tog ca en time.. Det var ikke spor sjovt i oejeblikket men heldigvis meget komisk at se tilbage paa:) Vi naaede tanken 17.55 og koerte mod Nelson og fandt et pizzaria i byen - for vi var sku blevet sultne:)

Dagen efter, den 23 feb. skulle vi med faergen fra Picton mod Wellington kl 13 - og saa var det helt slut med sydoeen - bye bye mountains! Det passede nu henrik udemaerket, for han var ved at blive traet af at koere bjergkoersel! Faergeturen tog 3 timer, saa da vi kom til Wellington kiggede vi kort rundt i byen og nede ved havnen - heldigt nok, for der skulle vaere cirkus om aftenen. Det lignede lidt et boernecirkus, men Henrik ville gerne se det, saa det gjorde vi efter vi havde spist aftensmad i botanisk have. Det var skide sjovt at se det cirkus, som bestod af 5 unge og meget dygtige artister, som lavede diverse sjove sketches og akrobatiske numre.. Det var ogsaa ret fedt at man selv kunne bestemme hvad de havde fortjent af penge for deres show!

En af de ting vi ville se i Wellington var Te papa museum og her brugte vi 5 timer dagen efter.. Super fedt sted med masser af laeren om NZ's historie, kultur og natur. Efter Te papa koerte vi op langs kysten til en by der hedder Paraparaumu hvor vi fik badet paa stranden i 22 graders varmt vand - saa der er ret stor temperaturforskel fra sydoeen til nordoeen:) Om aftenen fik vi ringet til Tony og aftalte at vi skulle besoege ham dagen efter, dog foerst kl 21.00 for han skulle arbejde sent i faengslet.

Den dag blev lidt af en adrenalin dag (hvis man kan kalde det det) for vi koerte ud til noget der hedder Gravity Canyon hvor det var meningen at vi kun skulle proeve flying fox - en 1 km lang svaevebane over Rangitiki river hvor man opnaar 160 km/t - Katherina var paent nervoes, men det var Henrik ikke (siger han):) Flying fox var ikke nok for henrik, som valgte at proeve deres 80 meter bungyjump - psyko! Men den gennemfoerte han som en leg, meen da han var paa vej ned kom der godtnok nogle sjove lyde ud af ham, haha:) Efter den tur turde han alligevel ikke mere, ogsaa selvom han fik tilbudt et bungyjump mere gratis, fordi billederne ikke duede.. Det sagde han paent nej tak til, men af en eller anden grund fik jeg ham overtalt til at tage canyon swing sammen med mig - Det var saa sindssygt! Der sidder man sammen i en gynge, spaendt godt fast, og starter med et frit fald paa 50 meter og derefter en ordentlig gyngetur - fuuck det var vildt, henrik mente endda at den var vildere end bungy (han var meget bange, toesedreng), det tror jeg nu ikke paa..:)
Vi ankom hos Tony samme aften og det var saa hyggeligt at besoege ham og hans datter Georgia i Wanganui. Vi havde egentlig bare regnet med at sove i hans indkoersel, men nej nej, vi fik hans sovevaerelse, og da vi kom var der oel og chips serveret og naeste morgen en laekker morgenmad med aeg og broed.. og det bedste af alt, et dejligt varmt bad, uhh det traengte vi til!:) Det var soergeligt at sige farvel til Tony for ham kommer vi nok ikke til at se igen..:(

Vi kom lidt for sent afsted fra Wanganui mod Tongario national park og naaede desvaerre ikke tongario crossing den dag, men fik det bestilt til dagen efter. Eller, det er bare shuttlebus man skal bestille, for tracken ender ikke det samme sted som den starter, saa vi er noedt til at betale os for et lift tilbage til bilen, selvom de tager sygt overpris for det.. 130 kr pr person for 10 km i bus:O Istedet koerte vi mod Lake Taupo og op til selve byen Taupo for at proeve Jetboating - og det var sjovt! Det er en 45 min. tur i en jetboat (V8 motor med 500 hk - til de interesseret) paa Waikato river, med en chauffoeer som virkelig havde styr paa baaden!! Nu ligger Katherina saa i vores haengekoeje nede ved en soe taet paa hvor Tongario crossing starter og opdaterer bloggen imens Henrik laver go mad - vi skal have ris med koedgryde a la henrik, mmmh:)

Tak for denne gang, vi snakkes ved:D

Kram Henrik og Kat