Ugh!!! Derhjemme.

Her er endnu en berretning fra det fjerne sydvest…

Siden sidst vi bloggede har vi oplevet en del, men vi har ogsaa bevaeget os langt geografisk.

Fra Cuenca(hvor vi skrev sidst) tog vi en lang bustur ned gennem resten af Ecuador og over graensen til Peru.

Turen i sig selv var en oplevelse da baade landskab, befolkning og miljoet aendrede sig meget.

Fra Ecuadors hoejland oppe I Cuenca med køligere temperaturer og reglmaessige nedbør, kørte vi ned gennem dalen og storset ved graensen til Peru var vi paa højde med havet. Her var den geografiske og humanistiske situation en helt anden, fra det kølige til det meget meget varme, fra det frodige til det golde og fra det relative velhavende(efter sydamerikansk standard) til det fattige.

Saa ved første øjenkast kunne Peru virke fattigere end Ecuador.

Det store skift I naturen gjorde selvfølgelig folkets forudsaetninger for at leve anderledes. I det meget tørre lavland, I Peru, er det ikke lettere for folk at leve og de fattige bliver endnu fattigere, da de end ikke har egne afgrøder, men bare en stor sandkasse undenfor. Det gør et stort indtryk paa os at bevaege os igennenm disse forskellige omraader og specielt de fattige boern stikker en I hjertet.

Da vi forleden kørte I luksusbus og de smaa born løb op paa siden for at tigge bussens skraldeposer, som de blev lykkelige for, maatte vi lige knibe en taare og vores hverdag hjemme i DK blev sat i et skarpt perspektiv.

Da vi kom til den første by I Peru, som laa inde midt I ørkenen blev vi hurtigt enige om at der var alt for varmt og hektisk(til matilde: naesten som kineserne) saa dagen efter tog vi bussen ud til kysten til en lille surfer/hippie/smartass by, Mancora.
Der var der søbrise, en lang strand og det dejlige stillehav, saa der slappede vi af I et par dage og solede paa stranden mens heste red langs kysten og Tobias bodyboardede I kaempebølger.

I Mancora moedte vi pludselig et par stykker som vi sejlede med paa Galapagos, sjovt at verden ogsaa er lille her, vi blev ogsaa homies med tyske Daniella som vi senere mødte i den naeste by.

Efter Mancora tog vi igen en lang bustur gennem ørkenen og saa igen den store kontrast mellem fattig og "rig". De fattige bor I bittesmaa hytter(som I kan se paa billederne) som er 2 gange 2 meter og lavet af det de nu kan finde.

Vi ankom om aftenen til Truijllo, som er en meget gammel koloniby og er meget velbevaret - UTROLIG SMUK.

Dagen efter gik vi paa opdagelse I byen og saa den store plads hvor Helenes far(Jørgen) I 70'erne deltog I demonstration og endte I spjaeldet!!!

Udenfor byen ligger et hav af ruiner, bla Chan Chan som er fra før Inkariget og dengang verdens største by, her spøgede historielaereren Jørgen Nielsen ogsaa!!( der er en speciel gave til far jørgen, fra Chan Chan)

Ruinerne var meget imponerende og vi var glade for vi saa dem før vi drog videre til hovedstaden Lima.

Lima var meget kaotisk(beskidt, smadret, overbefolket fattig), og virker som en masse smaa byer der vokset til èn stor uden der rigtig var plads til det.

Saa det gjorde os ikke noget at vi dagen efter ( idag) tog flyveren til det sydligeste Peru og den flotte Titicaca sø som vi skal opleve de naeste paar dage.

Vi har det rigtig god tog nyder de mange oplevelser, vi har dog faaet lidt mere tøj paa da et er en del koldere heroppe i bjergene. Vi skal ogsaa slappe lidt af da højden her I bjergene gør vi har lidt svaert ved at traekke vaeret(sjaeldent man bliver forpustet af at skrive paa computer)!!!

Vores plan var at tage til Cusco(og Machu Pittchu) om et par dage, men vi er lidt afventende da der har vaeret oversvømmelser. Her er det dog OK og ingen farer, kun en masse smaa indianere I faverigt tøj der siger ugh (laes: køb en strik hue)

Tjek alle billederne fra vores tur gennem ørkenen og diverse byer I fotoalbummet.

MVH Helene og Tobias

Vi skrives ved naar vi har cruiset I sivbaade med indianerne, og 1000 tak for alle beskederne.