JA, vi er stadig på Chaweng Beach! Ved godt vi har givet udtryk for, at Thailand ikke lige er vores præference so far, men der er noget ved dette silkebløde sand, himmelblå hav og friske havluft - så bortset fra den til stadighed ekstremt gennetrængende sol og en frustration over ikke at blive forstået på engelsk (vi søgte efter "bread" i et supermarked, og INGEN kunne hjælpe os; det, der lignede mest, var noget mayonaise, vi blev ført hen til), er vi vist lidt glade for at være her, trods alt. :)

Well, jeg skal se, om jeg kan lave en fyldestgørende beskrivelse for, hvad der er sket siden sidst. Vi befinder os jo samme sted, men vi har dog været lidt rundt omkring på øen (vi ved stadig ikke, hvor stor den er, men det tager i hvert fald over en time at krydse den) i mellemtiden.

I lørdags checkede vi ud hos Luigi, skønt vi forsikrede ham om, at vi ville komme tilbage, inden der var gået en uge; og ganske rigtigt: i eftermiddags checkede vi ind igen, og vi fik tilmed rabat på vores tun-sandwich her til aften .. man er vel blevet stamkunder. :)

Indimellem dette har vi fået set en del, bl.a. fordi vi simpelthen ikke kunne undvære de ekstremt billige scootere, de har hernede. Det giver altså noget helt specielt, når man kører 60 km/t og får varm, frisk, benzinfyldt luft lige i ansigtet - det er trods alt noget andet end at blive stegt og forbrændt på stranden, som vi som bekendt begge har været ofre for indtil videre. Det skal dog siges, at der også sker spændende ting på stranden; nogle af disse kan ses i dagens billed-opdatering, hvor vi var så heldige at få et glimt af Samuis smukkeste mennesker..

I lørdags fandt vi et guesthouse, ejet af en super venlig thai-familie, MED air-condition! Det var altså noget for sig, og det skal bestemt afprøves igen. Dog er faren, at man vænner sig til "kulden" (vi frøs begge den første nat..), og derved bliver solens hårde sol endnu sværere at kapere. Rart var det dog!

Vi har efterhånden prøvet et par gange, at strømmen på hele øen er gået. Det sker åbenbart af og til, og efter en halv times tid, kommer der lys igen. Men hvad kan man forvente på en ø..

I går lejede vi scootere for 24 timer (200 baht = 35 kr.), og vi fik kørt hele øen rundt. Det tog en del timer, men det var også en god tur. Vi tog en udstikker til et vandfald, vi så skiltning for - dette "vandfald", der var skiltet til at være 80 meter HØJT viste sig dog at være noget, der svarede til 80 meter LANGT (kan også ses på billederne). Spændende var det dog, da vi kom på en hel bjerg-vandring på de store sten i junglen, på vej til vandfaldet. Vi nåede noget, der må have været ca. 500 meters højde, og her vælger Samuels scooter selvfølgelig at give op, hvorfor den møjsommeligt bliver skubbet langt med håndkraft - gode billeder!

På vores øen-rundt-tur kom vi forbi færge-byen Nathon, hvor vi så den smukkeste solnedgang, og Samuel blev straks enig(e) om, at her skulle vi tilbage til, inden vi forlader øen Samui! Hoteller i Nathon er ekstremt billige - de koster det samme, som vi giver for et hostel her. Så vi vender garanteret tilbage dertil, inden vi tager til øen Phangan, som vi regner med er vores næste destination.

I dag har vi bare chillet på scootere og på stranden, og så har vi betalt i dyre domme for en mini-pizza, der var dyrere end Danmark-priser. Men hva', vi lever jo livet...

Nu tager jeg, Samuel, over keeping in mind at det meste ER dækket. Her sker ikke vanvittigt meget på øen, da det som sagt er en charter-ferieø. Men det vi KAN få til at ske, SKER da også som Helene lige har beskrevet - nu vil jeg bare lige bidrage en smule til historien:

1. at strømmen går en gang imellem kan da virke irriterende, men den første gang det skete endte vi i selskab med den thai-familie, i hvis guesthouse vi overnattede, og to stangstive tyske bagere. De hævdede begge i voldsomt forsvar at de i hvert fald IKKE var her for f***i-f***i, men blot for billig øl og sol. Men vi blev beværtet og fik øl og stemningen var god. Vi mødte Das Duck (en badeand af gummi) og Mr. King-Kong Man (en pinligt fuld buttet thai-mand med vanvittigt afbleget hår) Så retrospektivt har jeg ikke noget imod den strømafbrydelse...Helene brød sig vist ikke om de to tyske Post-Berlin-anno89´festaber (det var vist også der deres børn, og koner, flyttede hjemmefra...)

2. ja, vi frøs den første nat, vores sol-hærdede turistkroppe oplevede den luxus, man kalder air-condition, men det var ligesom om det var rart at fryse lidt. Dog frøs nogle mere end andre, Helene tog nemlig hele dynen!

3. Min scooter "døde" ikke heldigvis, den løb bare tør for juice. Jeg har dog intet at forsvare min scooter-skubbetur med, da den slags jo altid sker for nærrig mand! Heldigt var det dog at den løb tør oppe på toppen af den "bjergkæde" vi havde klatret, så vi trillede fredfyldt og lydløst hele vejen til bunden...

4. Nathon er en smuk lille havneby, som, ulig de fleste andre byer her på øen, IKKE bærer (særlig meget) præg af turisme. Dvs. at man rent faktisk kan opleve en smule fiskerikultur her. Desuden ligger Nathon på vestkysten, hvilket betyder at vi får solnedgangen - tilmed udover en 1 kilometer bred fjordstrand der strækker sig flere kilometer. Dette ser vi nærmere på når vi overnatter der om et par dage...

Idag har jeg på mine bare fødder løbet en lang tur på stranden og gennem byen. Det var en sjældent lækker løbetur!