Profile
Blog
Photos
Videos
Idag startede vi dagen, dvs. da vi vågnede ved 13 tiden, med at leje to scootere - uden fartbegrænsninger! I vores jagt efter nye vandrehjem, gerne med air-condition, og efter 3 timers kørsel, endte vi med at finde os selv helt oppe på det nordligste Koh Samui. Her fandt vi lækre vandrehjem til rimelige penge, men da vi besøgte stranden i nærheden, blev vi skeptiske; de nordlige strande er nemlig præget af sten og grønt vand, da det meste er bugter, hvor vandet står stille. Chaweng Beach er altså det lækreste sted...
Vi havde egentlig frygtet lidt for trafikken, men det viste sig slet ikke at være så slemt. For selvom trafikken er hektisk og for en dansker noget uorganiseret og kaotisk, indretter den sig selv efter netop disse forhold. Folk giver nemlig plads, for det er de nødt til for ikke selv at blive slået ihjel. Folk kommunikerer med øjnene, for ellers bliver de splittet midt over. Og sidst men ikke mindst viser folk hensyn, for uden hensyn bliver de børn der sidder i "cykelkurvene" på deres forældres scooter mast til mos...eller smat...eller sådan en grødet konsistens. Trafikken er noget andet end i DK, men bestemt en positiv oplevelse! Vi tager nok mange flere dage på 2 hjul!
Vi har fundet en masse vandrehjem, men vi må konkludere at air-condition snart bliver nødvendigt. For man sveder jo en halv Gudenå om natten...
Tak for idag!
Helene takes over.. Vi er begge blevet monster-straffede af den djævelsk gennemtrængende sol, de desværre er forbandet med hernede. Både Samuel og jeg kan knapt nok sove om natten pga. ømhed på især skuldre og arme (og det tiltrods for god brug af solcreme!). Vi føler os lidt sølle, men den friske vind på scooter-turene hjælper en smule - specielt når solen er gået ned.
I morgen endnu en strand-tur, og så flytter vi til et gusthouse med air-con og uden internet. Dette vandrehjem ligger også i Chaweng Beach (det er trods alt her, de har den absoult bedste strand og de største bølger). Vi har lidt droppet idéen om Phuket og Phi Phi Island, da disse steder er så dyre (i hvert fald ifølge nettets priser), så vi bliver i de kendte omgivelser. Måske tager vi nogle nætter på de to nærliggende øer (Phangan og Tao) på tilbagevejen til Bangkok, men mere ved vi ikke endnu.
Vi ved jo desværre ikke, hvornår vi får internet-mulighed igen, så: so long!
P.S.: TILLYKKE med fødselsdagen, morfar! Jeg savner dig. Hils familien.
- comments
morfar Tak,i oplever mange ting,her sker ikke så mange overaskelser. Nu begynder varmere vejr.Nu er det kun minus 3,gr Kys og knus fra os" mødal"
Henriette Hej søde (: .. Hvor lyder det bare som noget af et eventyr. Hvor er det dejligt at kunne følge dig lidt herinde (: .. Årh kan I ikke sende lidt af varmen herhjem ? Det er pisse koldt for at sige det ligeud, men sådan er det jo nogle gange i lille DK (: Glæder mig til at høre mere (: . I må have det rigtig godt begge to (: Knus og kram fra mig (: .. Mys mys ..