Så kom vi til sydens sol og havluftsvind, og du fredsens hvor her er bedre end bangkok. Bangkok er vel på mange måder en fed by og har sikkert sin helt egen storbycharme, men det har vi vel bare ikke haft tid til rigtigt at opleve...

Dagen efter ankomst blev vi hentet af det bangkok-tour-selskab, vi havde bestilt en dags sightseeing med dagen forinden i lufthavnen. Det var umiddelbart ikke nogen rar oplevelse først. Vi blev hentet af en chauffør klædt i sort stift tøj og en lille(bitte) thaipige i "guidetøj" der snakkede MEGET dårligt engelsk. Bilen var en gammel sort volvo med gangster-like tonede ruder og lignede mest af alt noget fra en svensk gangster-police-serie fra 80'erne. Udmattede og stadig jet-lag, tvivlede vi på dette arrengement og spurgte i receptionen om de havde kendskab til dette firma, der oprigtigt så ud som om de helst ville invitere os til en omgang hyggelig bagbundet pengepungsmassage i et forladt varehus nede ved havnen. Receptionen havde aldrig hørt om dem, så vi tog en dyb indånding og satte os ind i Don Corleone's ligvogn. Det skulle vise sig at firmaet var helt i orden og at de egentlig bare ville have de 3 timers sightseeing, vi havde betalt i dyre domme, til at gå så hurtigt som muligt. Efter meget overfladisk at være blevet vist rundt i 3 templer rundt omkring i Bangkok, blev vi sat af hos en stor skræddervirksomhed, som støttede vores tour-selskab - MEGET belastende på den måde at blive tvunget i armene på irriterende sælgeres "ahh we make nice jakkesæt for you? is betta dan BILKA!". Bagefter blev vi sat af hos en smykkevirksomhed, som ligeledes levede af at modtage det ene læs efter det andet af intetanende tour-kunder, der havde betalt for rundvisning i bangkok og ikke rundvisning i diverse skrammelmarkeder...

Efter turen tilbød Al Capone´s private chauffør at sætte os af på en togstation fra hvilken vi kunne komme væk fra bangkok og sydpå. Her hjalp han og guiden os tilmed med at købe billetter til Koh Samui. For 1400 baht (250kr.) kunne vi begge komme til Surat Thani (med sovetog), hvorfra vi kunne tage en færge til Koh Samui, en i alt 16 timers rejse. Efter at have ventet godt 4 timer i et storcenter (STORcenter) i Bangkok centrum, og med en time til togets afgang, fandt vi en taxa, hvis chauffør vist nok havde en slight ide om hvor vores togstation var. Men det var ikke godt nok for Helene, nej hun ville prøve en Tuk Tuk. Så afsted med Tuk Tuk fløj vi i 20 minutter gennem Bangkoks gader og det hele så sgu ud til, at vi ville nå vores tog, lige indtil vores Tuk Tuk dude stoppede midt i et kryds og spurgte hvor vi ville hen...

Toget gik, og det gik uden Helene og Samuel...

Panikslagne bestilte vi en ny billet til et tog der gik et par timer senere, og dette nåede vi! Det var bare et tog uden sengepladser, uden aircondition og uden et nogenlunde humant toilet...Det var den længste tolvtimers togtur nogensinde...

Tager du over, Helene?

Well, efter denne 12-timers forfærdelige togtur, blev vi smidt af i Surat Thani, hvorfra det ikke blev et problem at finde nogle ivrige thai-folk, der hellere end gerne ville tage os til havnen i selv samme by, hvorfra vi kunne tage en færge til Koh Samui. Vi gik ombord på en bus, efter sigende med air-con (denne gik dog ud af drift efter 10 ud af de 90 minutter, busturen tog). En thai-mand med meget grimme tænder spurgte, om vi gennem ham ville bestille en mini-bus til vores hostel på Samui, og efter at have fået ham lidt ned i pris, takkede vi ja. Vi tog en færge-tur til øen, og derfra hentede den glohede mini-bus os (og 8 andre lige så forvirrende og mistroiske turister) og satte os, en efter en, af ved vores respektive hoteller/hosteler. Mini-bus-manden havde dog ikke den fjerneste idé om, hvor vores hostel lå, hvorfor han blot prøvede at sætte os af et forkert sted, for at kunne komme videre - det lykkedes os dog at finde frem til sidst, hvor vi i receptionen fandt hostel-ejeren, Luigi.

Luigi kan, som en af de eneste af dem, vi har mødt i Thailand, snakke og forstå engelsk - måske fordi han er italiener.. Anyways, vi var begge så trætte efter endnu en nat uden søvn, at vi lagde os til at sove nogle timer, hvorefter vi gik en tur i området.

Umiddelbart troede vi, vi var ankommet til et afsides, ubeboet område, men efter 4 minutters gang, fandt vi hurtigt om ikke øens, så i hvert fald områdets absolutte centrum, både i dag- og nattetimerne. Vi fik en god, velkendt pizza, hvilket vi var enige om, at vi fortjente efter de sidste tre dages spild af penge og tid. I dette centrum fandt vi bl.a. mange let-påklædte (unge) thai-kvinder.

Efter at have beset området lidt, gik vi hjem for at sove, og det endte med, at vi sov til langt op ad dagen - hvorfor dagen i dag ikke har budt på det store antal solskins-timer. Dette regner vi stærkt med at ændre de kommende dage/uger/måneder. Vi lå på stranden nogle timer, og badede i det mest fantstiske varme vand, vi længe har oplevet.

På vej hjem fra stranden mødte vi en thai-sælger, der anbefalede os at tage nordpå på Samui, og det tager vi op til nærmere overvejelse, når vi i en af de kommende dage regner med at leje en scooter og køre lidt rundt på øen.

Apropos scootere var vi inde for at tjekke prisen på disse, og i denne butik blev vi mødt af to smilende, grinende unge kvinder, der ved første øjekast virkede ganske normalt thai-agtige. Begge fik vi dog vores hidtil største, for-evigt-huskende oplevelse, da den ene af disse to åbnede munden, og der ud af denne kom nogle meget, MEGET dybe toner på thai; det stod os begge hurtigt klart, at denne "she" var en "male", men ikke desto mindre fandt vi også ud af, at en scooter kun kostede 200 baht pr. døgn..

Det var alt for denne gang! Der er lagt billeder ind både i Bangkok-albummet (nye), og i Koh Samui-albummet. Enjoy! :)