Nu er det godt og vel 7 uger siden, I sidst har hørt fra mig herinde. Jeg undskylder, men når I ser længden på dette indlæg (i hvert fald i forhold til forrige indlæg…), vil I sikkert forstå, hvorfor jeg ikke har skrevet hver uge. :)

Så vidt jeg husker (og så vidt min kalender fortæller mig), var sidste blog-indlæg dateret den 6. juli. Well, torsdag den 7. juli kl. 7:45 stod vi klar ved vores forrige chefs (Barrys) kiwi-marker, spændte og håbefulde og med nysgerrige sind omkring hvad dagen (og de kommende 6-7 uger) mon ville komme til at bringe. Alt, vi havde fået at vide, var, at vi skulle "prune" kiwi-rankerne (det, der er tilbage af kiwi-markerne efter at frugterne er plukkede), og hvad dét indebar, kunne kun tiden jo vise. Vi vidste dog så meget, at vi skulle klippe rankerne til, så de gamle, døde grene blev sorteret fra, og der blev gjort plads til nye, friske grene til næste års gyldne og grønne kiwifrugter.

Vi blev hver udstyret med en lille "gren-saks", et bundt hvide elastikker, en helvedes masse "clips" og så lige en mave-taske til at placere det hele i. Herefter lærte vi, hvordan man bandt de allerede tilklippede ranker ned; vi skulle få grenene til at hænge så lige som muligt (dvs. bruge al den arm-styrke og -kraft vi besad, for at få grenene til at te sig som vi ville det), og derefter skulle de clipses og bindes fast til de stålwirer, som frugterne om nogle måneder kommer til at hænge ned fra. Dette er endnu en ting, der er ekstremt svær at forklare på denne måde, men heldigvis har jeg da uploadet nogle billeder til at illustrere, hvad vi lavede de første 2-3 uger. Hvis vi kom til at knække en gren i forsøget på at få den til at arte sig ordentligt, skulle vi pensle ko-lort på den.. Yeah, that's right; ko-lort! Og jeg kan godt fortælle jer, at jeg i løbet af de næste 6 uger fik så meget ko-lort ud over min jakke, mine arme og mit ansigt, som jeg aldrig før har fået! Altid noget at vi boede i et hus med bruser..

Nå, men den første dag gik rigtig godt; vi klarede os begge fint og lærte hurtigt. Tiden gik tjept, og jeg glædede mig rent faktisk til at komme på arbejde igen den efterfølgende dag. Vores arbejdstider var fra kl. 8 til 16:30, og vi var velkomne til at blive længere, hvis vi lystede. Weekenderne var frivillige arbejdsdage, men for at vi kunne komme op på de maksimalt tilladte 45 ugentlige timer, blev vi ofte nødsaget til at arbejde 3-5 timer om lørdagen. Dette fik os hurtigt til at beslutte os for at arbejde til kl. 17 hver dag, så lørdagens arbejde ikke virkede nær så uoverkommeligt. De sidste to uger har vi arbejdet fra 8 til 17:30, hvilket vil sige, at weekenden har været helt uden arbejde.

Den første uge regnede det en hel del, og jeg takkede den hvidskæggede herre foroven for, at jeg lige havde købt mig et fint sæt regntøj, som både holdt mig varm og tør. Efter den første uge har det stort set ikke regnet (bortset fra en enkelt torsdag og søndag, hvor himmel og hav gik i ét), så det har været nogle rigtig dejlige arbejdsdage. Solen har skinnet, og vi har til tider haft over 20 grader i solen - og så er det rent faktisk ikke helt så sjovt at skulle bruge en masse kræfter på at binde tykke grene til stålwirer. Dette betyder også, at vi er blevet godt brune i hovederne efter alle disse ugers udendørs arbejde, så det har ærligt talt været lidt svært at vænne sig til, at det skulle være "vinter" hernede.. Bare vent til sommeren kommer, så ved jeg godt, hvem der lér sidst!! :D Vi har dog haft en masse nætter med frost, hvilket medfører, at de første timers arbejde er rigtig hårdt for fingrene, da de er ved at fryse af.. Og 2 timer efter går alle rundt med T-shirts og stønner af varme - så ja, endnu et billede på det new zealandske klima.

Efter 2-3 uger lærte Barry os at prune - indtil videre havde vi jo "bare" bundet de grene ned, som andre folk havde klippet for os. Nu skulle vi altså lære at klippe grenene, så vi bagefter kunne binde vores eget rod ned - og dét fik os til at tænke over, hvilke grene vi klippede af, og hvilke vi lod blive hængende. Personligt syntes jeg, det var rigtig fedt at lære at prune; så fik man hele processen med, og man fik lov at binde sine "egne" grene ned, hvilket er lidt lettere end at skulle tilpasse sig andre folks systemer. Desværre har jeg ikke fået nogle billeder af pruning-processen, men fremgangsmåden er ligetil: vi får en ordentlig hække-saks hver, og så går vi på rad og række og klipper dårlige/rådne/døde grene af træerne, så der til sidst kun hænger de gode grene tilbage. Det er dog vigtigt at holde for øje, at der skal være et bestemt mellemrum mellem grenene, og at nogle skal være lange, og nogle skal være korte. Hvad der ydermere forvirrer arbejdet er, at træerne har forskelligt køn: nogle er mænd og nogle er kvinder. Vi skal kun klippe og binde kvinderne ned, hvilket vil sige, at manden stadig har frit spil til at vikle sig ind i vores kvinde-grene.. Jeg tror, jeg stopper med at forklare her; hvis I har forstået ovenstående, har I fået et ganske godt billede af, hvad vi har lavet. Jeg har nydt det rigtig meget, men dagene har desværre været rigtig ensformige, og tiden har virkelig sneglet sig afsted, når man kommer til torsdag/fredag. MEN det er trods alt en del penge til den fremtidige tur, og alle vores kolleger er simpelthen så søde og sjove og rare - kommer næsten til at savne det hele!

Angående penge tjener vi 14$ i timen, og heraf trækkes skat, hvilket vil sige, at vi får noget, der minder om 45 kr. udbetalt i timen. Nok ikke helt hvad man kunne forvente i Danmark for sådan et hårdt fysisk arbejde; men igen, så kan man måske bedre forstå, hvorfor vores chef er mange-millionær (i DOLLARS!!). Lønnen er væsentligt dårligere end da vi både plukkede og pakkede frugterne, men dette job er til gengæld væsentligt sjovere og mere fast timemæssigt.

I starten fik vi begge vildt ondt i nakken og lænden/ryggen af at gå med armene vidtstrakt over hovedet 8 timer dagligt, men man kan jo vænne sig til så meget..

Det var godt og vel arbejdssiden af de sidste 7 ugers tid. Min kalender er for det meste fyldt op med time-angivelser og små noter til, hvordan vejret har været, og om tiden er gået hurtigt eller langsomt - så jeg vil spare jer for mine dag-til-dag-beskrivelser, for ærligt talt har hver dag mindet utroligt meget om den forrige..

Hvad jeg i stedet vil fortælle lidt om, er, hvad vi har lavet udenfor arbejdstiden. I hverdagene er fritiden mest af alt gået med at handle ind, lave mad, spise, se en film eller nyheder, og så gå i seng - for derefter at vågne op til næste dags arbejde. Pretty much som en hverdag nok har set ud for jer derhjemme, udover sommerferien. :)

En uge efter vi var begyndt på arbejdet, regnede det så meget at arbejdet blev aflyst, og jeg havde tid til at tage et dejligt, langt, varmt bad - næsten så godt som derhjemme. Desuden brugte jeg dagen på at klippe Caspers hår, som har trængt gevaldigt til det i et halvt år.. Det var lidt svært med hvad der mindede om en neglesaks, men vi var heldigvis begge ganske tilfredse med resultatet; det kan I jo afgøre, om I også er, ud fra billederne.

Søndag i samme uge (den 17. juli) spurgte Tai, som vi bor ved, om vi ville med ud at fiske med ham og Barry (ja, vores chef..), og vi takkede ja. Vi tog Barrys båd ud til en hyggelig strand, hvor Casper og jeg blev sat til at lave et bål og stege nogle pølser over det. Imens satte Tai og Barry fiskestængerne ud, og så var det ellers bare om at vente, indtil der kom bid. Og der KOM bid! Tai så Barrys fiskestang give et knæk, og vi løb alle derud, hvor Casper fik lov at trække den fine fisk (en "kahawai", et maori-navn for .. tja, måske "fisk"?) i land. Vi blev på stranden til solen gik ned, og derefter tog vi alle hjem til Barry, hvor hans søde kone, Lynn, var hurtig til at få stegt fiskene, og vi fik et lækkert (gratis) aftensmåltid!

Lørdag den 6. august, efter vi havde arbejdet i 3,5 timer, besluttede Tai, at vi alle tre skulle tage en tur til et nærliggende vandfald og derefter til Maketu, om er "solskinsbyen" i området; en hyggelig havne-/strand-by, som sikkert er godt befolket om sommeren. Det var en super hyggelig tur, og Tai viste os en masse forskellige træer, fugle og fisk, så vi var ude på den helt store guide-tur! Jeg kommer nu altså til at savne Te Puke, Tai og træhytten lidt, når vi drager videre.

I weekenderne har vi ellers været i Tauranga og Papamoa, for det meste bare for at lave et eller andet..

Derudover har vi været en del i biografen - der er sådan en hyggelig bio her i Te Puke; lidt ligesom Malling Bio, og priserne er også fornuftige. Vi har været inde og se Harry Potter 7, del 2 (lidt skuffende..), Rise of the Planet of the Apes (bedre end mine forventninger, der til gengæld heller ikke var så høje), og om en times tid skal vi derned igen for at se Captain America i 3D - så vi får da brugt en femtedel af vores dagsløn på sådan en omgang.

På fredag, gerne tidligt på dagen, drager vi afsted fra Te Puke! Vi kommer ikke tilbage hertil igen, og regner med at forlade Nordøen for good, efter vi har brugt 3 ugers tid på at se det, vi mangler heroppe. Vi starter med at køre til Whakatane og Gisborne, hvor vi skal se solopgangen - det er nemlig hér, solen FØRST står op i hele verden; så det skal næsten opleves. Herefter går turen til Napier og Taupo, og gennem diverse nationalparker til hovedstaden Wellington, hvor vi den 17. september skal se Fiji og Sydafrika spille en Rugby World Cup-kamp; eftersom rugby er New Zealands nationalsport, og verdensmesterskaberne holdes her i landet i år, kunne vi ikke lade være med at købe billetter til en enkelt kamp. Det kan jo være, at man kan følge med i kampen fra Danmark? Jeg skal nok vinke til kameraet! :)

Det er indtil videre de planer, vi har lagt. Efter nogle dage i Wellington går turen til Sydøen, hvor vi skal se det heeele! Men der kommer selvfølgelig blog-indlæg, som beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi har set, oplevet og prøvet, så frygt ej. Jeg håber, at I trods alt har fået lidt sommer derhjemme, imellem al regnen, og så hører I fra mig igen om nogle uger, når vi igen har vænnet os til at leve på dåsemad og kildevand.. I disse sidste 7 uger har vi levet lidt for godt, mht. mad, så det bliver sikkert svært at vænne sig til baked beans og nudler igen - men det hele er jo en del af eventyret! :D

I aften skal vi lave et dansk måltid til Tai, og på menuen er stegt flæsk med persillesovs - jeg mangler endnu at finde ud af, hvordan jeg skal beskrive det på engelsk.. Så med denne danske ret i tankerne vil jeg slutte af og endnu engang sige, at jeg savner jer alle sammen rigtig meget!