Efter mit sidste netcafé-besøg i Queenstown satte vi kursen mod Blenheim, da det var her, vi havde størst mulighed for at finde et job (selvom køreturen er utrolig lang). Vi gjorde dog holdt for natten i den nærliggende by Cromwell, 60 km. fra Queenstown, og besluttede os for at sove på jobsituationen..

På min fødselsdag, onsdag morgen, vågnede jeg til en skyfri himmel og høj sol allerede kl. 7, hvilket må siges at være en af de eneste gange i mit liv, jeg har set solen SÅ tidligt på min fødselsdag! Vi sendte en sms til en farmer i byen Bannockburn (5-7 km. fra Cromwell), som var vores eneste mulighed for et nærliggende job. Fem minutter senere ringede farmeren Maurice til os og fortalte, at vi måske kunne sikre os en arbejdsplads på hans abrikos-farm - alt vi behøvede var at mødes med ham en times tid senere, så han lige kunne vise os stedet og selve arbejdsformen. Vi takkede selvfølgelig straks ja, og halvanden time senere kørte Maurices hvide ute op foran Bannockburn Shop (den eneste bygning i byen), hvor vi havde aftalt at mødes.

Vi fulgte efter Maurice yderligere 5 km. ud af Bannockburn, til vi kom til arbejdsstedet. I løbet af fem minutter fik Maurice fortalt os, at vi kunne starte allerede i morgen (han ville godt nok ikke være der hele dagen, men han kom igen på fredag), og at vi var velkomne til at bo på stedet (der er et skur med både toilet, køleskab, strøm og mikro-ovn), og for resten var lønnen 13,50$ i timen (mindstelønnen, men til gengæld kunne vi jo bo gratis)..

Da han skulle til at forlade os igen, nåede jeg at få indskudt: "What exactly are we supposed to do??", hvorefter jeg fik svaret "oh yes, I might as well show you how to do it". Jo tak! Maurice ledte os herefter ud til et af de mange store abrikos-træer, der omringede os og fortalte, at vi skulle tynde ud i frugterne, således at de tilbageværende frugter havde mulighed og plads til at vokse sig store og saftige. Og det var dét!

Vi så ikke Maurice de næste 2 dage..

I starten var jeg rimelig skeptisk og syntes næsten, at de nye oplysninger var for gode til at være sande: vi havde fået et job med det samme og kunne starte allerede dagen efter; vi kunne bo helt gratis på stedet og bogstaveligt talt vågne op på arbejdspladsen; vi bestemte selv vores timer og måtte arbejde op til 10 timer om dagen, så vi kunne nå at tjene god slat penge; og jobbet virkede næsten for let til at kunne blive en byrde. Men hva', vi takkede ja og begav os opstemte til Queenstown, hvor jeg pludselig følte, at jeg havde ekstra penge til at fejre min fødselsdag for..

Valget faldt på Skyline Gondola, som er en slags kæmpe skilift, der dagligt transporterer hundredevis af mennesker op til en af de højeste bakker i Queenstown centrum. Heroppe fik vi en fornem aftensmads-buffet med den smukkeste udsigt over Queenstowns sø og bjerge, og da vi lidt senere kørte tilbage for at overnatte på vores nye arbejdsplads, følte jeg, at min fødselsdag næsten ikke kunne have udartet sig bedre!

Torsdag den 27. startede vi på vores nye job, dog uden nogen egentlig anelse om, hvad vi egentlig skulle foretage os - udover at plukke lidt frugter af træerne, hist og her. Vores eneste andre kolleger var et canadisk par, som vi snakkede en smule med, men ellers heller ikke så vanvittigt meget til. Kort fortalt passede vi os selv, og vi fik hurtigt lavet vores eget system over, hvordan vi bedst fik frugterne plukket så hurtigt og grundigt som muligt.

Vejret var oven i købet helt fantastisk, og tiden fløj afsted, så jeg var glad og tilfreds og følte mig overordentligt heldig over, at vi havde fundet dette arbejde!

Kl. 13 tog vi en pause for at køre ned i byen og få vores halvårlige, obligatoriske mekaniker-tjek til bilen, og det endte med at trække ud til 3 timer OG en aftale i morgen tidlig kl. 8 - men derefter skulle vi også være klar til at arbejde dagen lang!

Da vi kom tilbage efter også at have købt stort ind til en hel uge, arbejdede vi nogle timer og spiste aftensmad udenfor i solen til solsorte-kvidr - hvor er livet egentlig ganske dejligt!

Kl. 8 fredag morgen tog vi til mekanikeren for at få påsat nogle remme, der åbenbart var blevet slidt op (95$ for 40 minutters mekaniker-arbejde!) - vi var tilbage og i gang med at arbejde kl. 9:15.

Vejret var igen helt perfekt, og temperaturen var heldigvis blevet mere udholdelig end den forrige dag. Vi tog det stille og roligt, og parret fra Canada fulgte bestemt vores eksempel. Vi så igen intet til Maurice hele dagen..

Aftensmaden blev igen lavet udenfor i det dejlige vejr, og vi forsøgte at få køleskabet til at fungere, eftersom det havde frosset alle vores ting.

Fremover gik arbejdet som en leg (tiden begyndte dog at gå langsommere og langsommere), og efter et par dage så vi Maurice oftere og oftere; vi fik at vide, at vi ikke måtte arbejde om søndagen, men derudover var der frit slag.

Mandag morgen fik vi et par stiger til rådighed, så vi nu også kunne nå de øverste frugter på træerne - det var rart at få lidt afveksling i jobbet, og vi vænnede os lynhurtigt til at placere stigerne rigtigt og sørgede for, at alle træets grene var gennemgået, før vi fortsatte til det næste træ - vi følte os som gode arbejdere!

Den første søndag på arbejdet tog vi ind til Cromwell og købte ind igen (det er lækkert med en fryser for en gangs skyld, så vi kan købe en masse kød ind), og vi forkælede os selv med sushi til frokost. Herefter kørte vi til den campingplads, vi havde overnattet på, da vi først kom til byen, og aftenen gik med bad, mad og brætspil.

Vi begyndte at arbejde så mange timer som muligt, men det var de færreste dage, vi rent faktisk holdt til 10 timers arbejde. Timerne begyndte dog at løbe op, og efter en uge kom Maurice med en check på 500$ til hver af os. Det gav en god start på weekenden, og vi fik at vide, at vi betalte 15% i skat.

Vi fik desværre en del korte arbejdsdage, da det begyndte at regne regelmæssigt - grenene knækker nemlig lettere, når de er våde, hvorfor vi ikke må arbejde under de omstændigheder.

Tirsdag den 1. november startede en ny arbejder: Luke fra England. Ham faldt vi hurtigt i god snak med, og dagen efter startede hans storebror, Tom, også - super hyggelige fyre, og det tog os ikke mange minutter at beslutte os for at tilbringe de næste weekender sammen.

Weekenden den 12.-13. tilbragte vi med Tom og Luke i Queenstown. Vi tog afsted kl. 12 lørdag efter arbejde, og første stop blev Queenstown hospital; den hoste, jeg har haft i over 4 uger, er stadig ikke gået væk, og efter et lægebesøg med efterfølgende antibiotika-behandling, der ikke virkede, besluttede jeg mig for at prøve hospitalet i Queenstown. Jeg blev dog informeret om, at en simpel samtale med lægen ville koste mig mindst 600$, hvorfor jeg kontaktede rejseforsikringen og heldigvis blev forsikret om, at de gerne ville dække dette besøg.

Jeg ventede i 3 timer hos lægen, hvorefter jeg fik taget røntgen og blodprøver, og efter yderligere 2 timers ventetid kunne de berolige mig med nyheden om, at de voldsomme bryst-smerter, jeg havde, blot var forårsaget af flere ugers hoste og ikke (som de frygtede) skyldtes en blodprop.

Kl. 20:15 forlod vi langt om længe hospitalet (uden så meget som en brødkrumme siden kl. 12), så efter et hurtigt bad på hostelet købte vi en burger og gik direkte til casinoet for at mødes med Tom og Luke, der havde ventet på os i mange timer efterhånden. Tom og Luke havde bestemt ikke heldet med sig og tabte begge trecifrede dollar-beløb, imens jeg vandt hele 100$, og Casper vandt 50 - hvilket betød, at vi gav en omgang i byen efterfølgende; det hjalp lidt på englændernes humør, og vi havde en rigtig hyggelig og sjov aften!

Søndag forlod vi hostelet kl. 10, og fordi de engelske drenge havde fået en anelse for meget at drikke aftenen forinden, fik jeg æren af at køre deres Subaru hele resten af dagen (den er heldigvis også med automatgear, og hvor var det fedt at køre en bil, der rent faktisk startede, når man trykkede på speederen)..

Vi kørte til Wanaka og derfra til Mt Aspiring National Park, hvor vi efter halvanden time på grusvej og gennem floder nåede til endepunktet for bilister - udsigten var fantastisk, og vi brugte en halv times tid på stedet - hvorefter det igen tog os halvanden time at køre tilbage til Wanaka. Herefter gik turen tilbage til farmen, hvor Casper og jeg blev sat af, og englænderne selv fik lov at køre bilen tilbage til campingpladsen 5 km. derfra.

Ellers har vores weekender ikke budt på det helt vilde; en af dem brugte vi på en tur til byen Alexandra, men eftersom det var søndag og alt havde lukket, begav vi os hjemad efter en lille time. Vi fik dog købt en mini-udgave af Matador/Monopoly, som vi kan spille i bilen - og det har vi så brugt adskillige timer på sidenhen!

Denne uge er gået enormt hurtigt - mærkeligt at tænke på, at vi snart har arbejdet for Maurice i en hel måned! Dagene flyder sammen, og aftenerne flyver afsted.

Mandag var Tom og Lukes sidste arbejdsdag, eftersom de har fundet et længerevarende job i nærheden, og der regner med at blive i området helt til februar.

I onsdags overnattede vi igen på vores stam-campingplads, hvor Tom og Luke også er bosiddende, og på pladsen stødte vi ind i Samuel og hans canadiske ven, der begge begyndte at arbejde sammen med os i torsdags.

Fredag blev Casper og jeg udstyret med hydra-ladders (mekaniske stige-/lift-tingester, der kan nå meget højere op end de almindelige stiger, vi havde været vant til), som vi kommer til at bruge i løbet af vores sidste arbejdsuge.

Den første dag var rigtig sjov, når man ellers lige fik styr på teknikken til at styre stigerne på pedalerne - vi havde et par styrt og "crashes", når man fx kom til at trykke på den forkerte pedal, eller når en abrikos valgte at blive skyld i, at en pedal satte sig fast - men ellers gjorde disse stiger, at tiden begyndte at gå overraskende hurtigt!

For at snakke lidt om vejret har det været rigtig blandet i løbet af den sidste måned. Vi har haft ulideligt varme solskinsdage og bidende kolde regnvejrsdage, men arbejdet har heldigvis været udholdeligt uanset hvad.

Flere gange er det begyndt at både sne og regne fra en helt blå himmel, hvilket igen giver stof til eftertanke og bidrager til billedet af New Zealands for-evigt-skiftende klima.

Den sidste uge har budt på arbejde.. Vi arbejdede så meget som muligt mandag til fredag, hvor vi fik vores endelige pay check! På grund af en regnefejl havde Maurice skrevet 100$ ekstra på til mig (eller var det en regnefejl after all??), så jeg har alt i alt tjent lige under 2400$ på den måned, vi har boet og arbejdet i Bannockburn - hvilket ikke er helt dårligt, hvis jeg selv skal sige det. :)

Lørdag morgen pakkede vi bilen sammen og tog hen på den nærliggende campingplads, hvor vi betalte for et bad og samtidigt fik snakket med Tom og Luke, som vi forhåbentlig kommer til at se endnu en gang, inden vi forlader Sydøen.

Herefter kørte vi til Timaru, uden de store stops på vejen (udover Waitaki Dam, der er én ud af tre store dæmninger omkring Cromwell). Der var omkring 300 km. til Timaru, og vi ankom kl. 17:30 lørdag aften.

Vi havde aftalt at mødes med tjekkerne (Petr og Adela) kl. 18:30, og vi tog ud at spise på en god restaurant - endnu en rigtig hyggelig aften! Vi har i hvert fald et sted at overnatte, hvis vi engang skulle komme til Tjekkiet, det er sikkert og vist. :)

I dag, søndag, stod vi tidligt op og kørte mod Christchurch, da vi har booket os på et nature cruise i Akaroa (90 km. fra Ch.ch.), hvor vi forhåbentlig kommer til at se både sæler og delfiner - det må I vente til næste indlæg med at få billeder af. :)

Ellers kommer der ikke til at ske det store i dag, og i morgen kl. 13:30 lander mor og Per i Christchurch internationale lufthavn, hvor vi står klar i ankomsthallen og vinker! De skal være her de næste tre uger, i hvilken tid vi kommer til at køre igennem Arthur's Pass, se Fox og Franz Josef glaciers, iceclimbe, se Mount Cook, svømme med hvaler, se delfiner og en MASSE andet! Så der kommer igen fart over feltet de næste par uger; startende allerede på tirsdag, hvor vi (hvis vejret holder) skal på en varmluftballon-tur omkring Christchurch - dét bliver en oplevelse! :)

Ha' det godt derhjemme, og jeg giver lyd fra mig igen lige inden jul. Håber I kan holde varmen, for det har vi bestemt intet problem med!! ;)