Efter blog-skrivningen i L.A. blev vi transporteret til LAX (Los Angeles' koloenorme lufthavn) free of charge, og check-in gik smertefrit.

Efter godt og vel 10 timers flyvetur ankom vi til Heathrow Airport og fandt hurtigt igennem alle sælgerne, der forsøgte at sælge os tog-billetter til centrum til dobbeltpris - den faldt vi dog ikke for, selvom vores hjerner var lidt udbrændte efter den ringe søvn i flyet (good thinking, engelske sælgere!).

Det tog os næsten tre timer at komme igennem lufthavnen, metrosystemet og gaderne i London, inden vi fandt frem til vores forudbestilte hotel (Queen's Park), hvor vi fejlagtigt lagde os på sengen i fem minutter og først vågnede ved midnatstid.. Hvad vi ikke forinden havde overvejet var, at vores sidste "måltid" var indtaget kl. 7:30 ombord på flyet, og at absolut alle spisesteder i miles omkreds havde lukket, da vi vågnede - av av, for en hård nat at komme igennem! Heldigvis var der flernsyn på værelset, og da morgenmads-buffeten åbnede kl. 7 (den var heldigvis inkluderet i vores ophold, men ellers var jeg ikke i tvivl om, at vi begge gladeligt havde betalt overpris for at få blot en enkelt croissant) var vi de første, der fyldte en tallerken!

Efter morgenmaden tog vi metroen til centrum (vi havde købt en uges metro-/tog-/bus-kort til hele London), hvor vi i løbet af nogle timer havde set både Leicster og Trafalgar Square, Big Ben, London Eye, Houses of Parliament og Westminster Abbey. Til den tid var vores hænder og ører ved at fryse til is ved mødet med minusgraderne, som bestemt var den diamentrale modsætning til temperaturen på Cook Islands, som vi alt for hurtigt begyndte at længes efter..

Vi ville dog ikke lade dette ødelægge vores gode humør, og vi besluttede os for at investere i et par teater-billetter til samme aften: We Will Rock You på Domonion Theatre.

Kl. 19 var vi ved Dominion, og inden forestillingens start kl. 19:30, havde vi god tid til at gå rundt i foyeren, hvor der var hængt utallige billeder af Freddy op med beskrivende undertekster. Jeg begyndte at glæde mig endnu mere..

.. men desværre blev jeg svært skuffet, da teaterstykket viste sig at omhandle nymodens cyberspace og facebook og hvad ved jeg.. Jeg ville bare have set Queen! Øv øv, men ikke desto mindre er det jo altid en fantastisk oplevelse at være i teatret. :)

Torsdag morgen begyndte det hele at gå galt!.. Efter den lækre mogenmadsbuffet (som jeg næsten ikke kunne klemme noget ned af pga. en tiltagende hals-, hoved- og mavepine), gik jeg tilbage på værelset og forblev dér i de efterfølgende 3-4 dage. Det var dén London-tur!

Vi trøstede os begge med, at vejret alligevel ikke var til at rende rundt og nyde Londons parker og museer, og at så sparede vi da DE penge (vores eneste udgifter var sandwiches fra Spar)...

I løbet af weekenden vovede jeg mig udenfor et par gange, men det blev aldrig til længere ture end ad en time eller to's varighed - men mere behøvede vi heller ikke for at se de ting, vi "manglede" at se i Londons gader.

Mandag tog vi en tur til Buckingham Palace, gik på en nærliggende café og forsøgte at bestille billetter til aftenens forestilling af Phantom of the Opera, som DESVÆRRE var udsolgt! Men så sparede vi da DE penge..

Efter at have levet udelukkende af sandwiches i flere dage, besluttede vi os for, at vi nu havde råd til at tage ud på et fint steakhouse om aftenen - og dét gjorde vi!

Næste morgen tog jeg til frisøren, og resten af dagen gik med at pakke og ellers gå tidligt i seng, da vi skulle forlade hotellet kl. 3 om natten.

Onsdag den 8. februar kl. 9:50 landede vi i Aarhus Lufthavn, hvor vi blev mødt af Caspers familie, der tog os med tilbage til Skanderborg, der ved første (og efterfølgende mange) øjekast ikke så ud til at have ændret sig synderligt i løbet af de sidste 12 måneder..

Til slut er der ikke meget mere at sige end: JEG HAR HAFT MIT LIVS EVENTYR, og jeg er glad for, at I har villet følge med i det!

- 'till we meet again.