Så er vi her igen. Vi er nu kommet til Laos - et land vi er rimelig begejstret for. Vi havde planlagt at være i to uger, men måske bliver vi i tre uger - det er den tid vi har malariapiller til. Nu må vi se, vi har ikke rigtig nogen fastlagte planer.

Onsdag d. 20/3

Vi stod tidligt op, da vi skulle flyve med Nok Air kl. 7.40. Flyveturen gik fint, men desværre blev vores kamera stjålet i lufthavnen . Det var ellers et kamera, Helena var svært glad for. Heldigvis var der kun lidt billeder fra stranden på Koh Samet. I lufthavnen mødte vi en amerikaner Nancy, som også skulle til Laos, så vi aftalte at følges ad. Vi tog en minibus fra ludthavnen til busstaionen, hvorfra vi skulle med en bus over grænsen til Laos. Vi fik af vide, at bussen gik kl. 10, men vi endte med først at køre kl. 10.45. Først kørte vi til den Thailandske grænse, hvor vi blev stemplet ud af landet. Herefter kørte vi nogle meter frem til grænsen til Laos, hvor vi skulle søge om visum. Vi fik 30 dages visum, og det meget let for os. Det var godt nok lige før, at Nancy ikke fik visum, idet hun ikke havde flere tomme sider i sit pas, men hun fik grænsevagten overtalt til at klistre det nye visum ind over nogle gamle stempler. Herefter kørte vi videre med bussen til busstatione i Tha Khaek. Da det var blevet middagstid, startede vi med at spise frokost lige ved siden af Mekong-floden sammen med Nancy, og vi fik aftalt med hende, at hun vil emaile nogle af sine billeder af byen til os. Dejligt. Rasmus hævede en million kip, hvilket svarer til 700 kr. Herefter tog vi op til et guesthouse, som Lonely Planet anbefalede. Her er mange gæster, men det er ikke et sted vi vil anbefale. Det virker lidt som om, at de ikke forsår særlig meget. Da vi var blevet installeret, gik vi ned til turistkontoret, hvor vi købte en tur ud i junglen på to dage. Det var egentlig meningen, at vi ville have været i en kæmpe hule - Kong Lo Cave - men vi fandt ud af af, at den ligger 200 km nordpå, så i stedet tager vi derop selv, da det ligger på vejen til Vientianne.

Torsdag d. 21/3

Vi stod tidligt op, da vi ville blive hentet på vores guesthouse kl 8. Da de ikke rigtig forstår engelsk på vores guethouse, var det meget svært at bestille morgenmad, og vi fik kun halvdelen, af det vi havde bestilt. Der var tre andre, som også skulle med på turen - en franskmand på 51 og et par fra Canada på 33. Vi startede med at køre i tuk tuk hen på et marked, hvor vi skulle købe ind til vores frokost. Det var meget interessant at gå rundt på markedet, som ikke er rettet mod turister, men mod lokalbefolkningen. Man kan købe næsten alt hvad hjertet begærer, men vi vil fremhæve græshopper & frøer, som stadig var levende, men når man køber dem, bliver de slagtet. Der var også masser af levende fisk, så her kan man tale om frisk mad.

De forskellige små boder havde alle en kæmpe kasse, som bare var fyldt med pengesedler, men al ting koster jo også flere tusinde kip.

Efter markedet kørte vi et godt stykke tid ud mod junglen, og så begyndte vores trekkingtur. Vi gik i nogle timer igennem junglen, og undervejs var vi inde og klatre igennem nogle kæmpe grotter. Det var rigtig flot. Vi badede også ved nogle af grotterne, hvilket var meget rart, da der var utroligt varmt.

Det var en meget flot natur vi gik igennem. Der var kæmpe klipper rundt om os, og junglen var flot. Vi gik også igennem en del rismarker, men de var ikke grønne.

Sidst på eftermiddagen kom vi frem til en lille landsby, hvor husene er lavet af træ og bambus. Det var interessant at observere, hvordan noget af deres dagligdag er. Landsbyens kvinder var i gang med at binde tobaksblade sammen i kæmpe bunker. De havde elektricitet derude, men det eneste vand de havde, var i en pumpe midt i byen, som den franske regering har doneret for nogle år siden.

Efter vi havde fået aftensmad, holdte de ældste i byen en lille ceremoni for os for at ønske os en god videre rejse og et godt og lykkeligt liv. Vi gik alle tidligt i seng, da vi var ekstremt trætte.

Fredag d. 22/3

Dagen startede ved solopgang hvor vi fik et dejligt stykke tørt hvidt brød til morgenmad, og herefter havde vi et fem-timers trek foran os. Det var temmelig hårdt at gå så lang tid, når vi ikke rigtig havde fået noget ordenligt morgenmad. På vores tur så vi nogle aber, men de var temmelig langt væk. Vi spurgte hyppigt vores guide om forskellige ting i naturen, men han vidste godt nok ikke ret meget. Efter de fem timers trek kom vi frem til en anden lille landsby, og herfra blev vi kørt et kort stykke ned til en kæmpe og meget blå lagune, hvor vandet var fuldstændigt klart. Her badede vi, selvom vi synes, at vandet var lige koldt nok. Da vi havde spist frokost og slappet lidt af, blev i hentet i en tuk-tuk og havde en times kørsel foran os hjem til vores guesthouse. Imens vi kørte, blæste det op og begyndte at regne, men hjem kom vi da. På vores guesthouse havde vi svært ved at få et værelse på trods af, at vi allerede havde betalt for et. Vi fik dog et, men døren er temmelig skæv, så vi kan ikke finde ud af at låse den, så hver gang vi går herfra, skal personalt hjælpe os. Heldigvis skraber den hen ad gulvet og laver en masse larm, så vi skal nok vågne, hvis vi får uventede gæster i nat.

Det er meningen, at vi vil stå tidligt op i morgen og tage en lokal bus op til hulen, hvor vi vil overnatte på et guesthouse, inden vi tager videre til hovedstaden Vientianne. Desværre er Rasmus blevet syg, så vi er måske nødt til at blive her lidt endnu.

Vi har ingen billeder at vise, da vores kamera jo er blevet stjålet, men vi har fået de søde canadier til at sende os deres billeder, hvilket de dog først gør, når de kommer tilbage til Canada. Til gengæld skal Helena så sende opskriften på snickerskagen til dem .

Vi skrives ved før eller siden - internettet her i Laos skulle ikke være så godt.