GRUFULD GRAENSEOPLEVELSE

Ja, vi havde jo som sagt faaet denne gode ide, at vi ville tage natbussen fra Hanoi til Vientiane - det var utrolig billigt i forhold til at flyve og hvor slemt kunne det lige vaere?

Det viste sig, at det kunne vaere noget saa slemt!

Som de fornuftige piger vi jo altid er, bookede vi naturligvis billetten gennem vores hotel, for saa var vi jo helt sikkert paa den sikre side og alt kunne jo kun gaa godt!
Vi lavede derfor en aftale med Mr. Nam fra vores hotel, om at vi kunne betale billetterne nu og saa ringe fra Halong Bay og fortaelle, hvilken dag vi gerne ville afsted, da vi ikke var helt sikre paa, hvor lang tid vi ville vaere der. Den foerste alarmklokke burde nok have ringet, da Mr. Nam sagde, at vi bare skulle ringe til ham paa hans mobil i stedet for at ringe til hotellet, naar vi ville booke billetterne, da det ville vaere meget nemmere, da han med det samme ville vide, hvem vi var og hvad det drejede sig om!
Trine behoevde da heller ikke, at sige meget mere end sit navn, da hun ringede, foer han var helt med paa hvem vi var og hvad vi ville. Den anden alarmklokke burde saa nok have ringet, da han sagde, at han ville booke billetterne naar han kom tilbage til hotellet, hmm?!
Da vi kom tilbage til hotellet dagen efter, var det en af de andre, der var paa arbejde. Den tredje alarmklokke burde saa nok have ringet, da han sagde, at han ikke kunne se, at vi havde booket vores busbilletter!!!
Saa da Mr. Nam kom paa arbejde senere skyndte vi os naturligvis at spoerge ham, om alting var i orden, hvilket han (naturligvis) svarede ja til. Det var saa her, at det gik op for os, at han maaske var lidt for glade for os!
Han fortalte, at vi ville blive hentet af en minibus mellem 17 og 18 dagen efter, som ville koere os til busstationen, hvorfra vi skulle tage natbussen. Det var alt samt helt fint, lige indtil vi naede naeste dag...
Som de fornuftigepiger vi jo altid er, var vi naturligvis paa hotellet allerede kl. 16.30, da vi paa ingen maader ville misse den bus. Det var saa ogsaa omkring det tidspunkt at Mr. Nam begyndte at opfoere sig virkelig underlig og panikken begyndte at saette ind! Han spurgte os flere gange om vi havde snakket med en af de andre omkring bussen og da vi svarede nej blev han mere end bare glad. Han havde heller ikke rigtig styr paa praecis hvornaar vi blev hentet og pludselig skulle han ogsaa bruge vores kvittering paa, at vi havde betalt for busbilletterne, som vi endnu ikke havde faaet.
Herfra gik det staerkt: Vi blev hentet af en mand paa en scooter, som havde en kvinde bagpaa. Derudover var der ogsaa et andet par og saa os. Vi skulle saa bare foelge denne mand, da han ville tage os hen til minibussen. Desuden ville han ogsaa koebe busbilletterne til os paa stationen. Det hele gik saa staerkt og var saa underligt. Desvaerre havde vi ikke oplevet det vaerste endnu. Vi naermest loeb efter manden paa scooteren for at foelge med og da vi kom til minibussen var den mere end bare overfyldt med folk og tasker. Han pegede paa Trine og saa pegede han ind i bussen. Hvor hun skulle side ved vi ikke helt, men det endte ud saaledes: En af fyrene fra bussen, gav os hans saede, saaledes at Gry kunne side paa skoedet af Trine. Fyren var saa noed til at staa op i den meget lille gang, der ellers blev laesset med tasker helt op til loftet. Saa da scooter manden lidt efter ville have to mere ind i bussen kom der kun een kommentar fra bussen. Den engelske fyr sagde: You are a f***ing idiot - there is NO MORE SPACE!"
Endelig kom vi frem til busstationen, hvor vi (stadig uden vores billetter) skulle foelge en anden fyr. Pludselig kunne ingen engelsk, scootter manden grinede bare af os og vi var mere end bare aggressive! Vi var klar til at tage tilbage til Mr. Nam, slaa haanden i bordet og saette ham paa plads en gang for alle. Men tanken om, at han maaske ville ringe til politiet, hvis vi gik lidt for meget amok holdte os tilbage.
Vi fik saa noget stykket i haanden, som vi gik ud fra var en bus billet, kiggede paa hinanden og tog chancen.
Den foerste time brugte vi nok paa at vaere i panik og snakke om hvor galt det kunne gaa ved graensen, hvis de stoppede os...
Det lykkedes os dog til sidst at falde til ro og faa lidt soevn, saa vi var bare en smule friske da vi naede graensen kl. 7 om morgenen naeste dag. Her kom vi saa ud for endnu en forfaerdelig oplevelse. Bussen stoppede, saa man kunne komme af og faa noget mad og komme paa toilettet inden vi skulle krydse graensen, men da vi kom tilbage fra toilettet, var alle folk vaek. Vi stod saa lidt og vidste ikke helt, hvor vi skulle gaa hen, da en militaermand pegede paa en bygning. Vi gik ind og saa heldigvis det andre og var glade. Lige indtil vi kom ud af paskontrollen og hverken kunne se nogen fra gruppen eller bussen!!! Panik!!! Vi var forladt igen - flashback til graensebyen ved Mongoliet. En anden militaermand pegede hen ad landevejen og vi begyndte derfor at gaa... Hen ad en snoet, oedet landevej kl. 7 om morgenen... Glaeden kom tilbage da vi naede den laotiske graense og vi igen fandt gruppen og endnu mere glaede da vi kom ind i Laos helt uden problemer og fuldstandig glaede da vi ENDELIG efter 21 timer kom til busstationen i Vientiane :)
Selvom det heldigvis endte godt, saa tog det os ikke mange minutter at blive enige om, at vi flyver fra Luang Prabang til Chiang Mai!

Nu er vi saa i Vientiane og nyder det afslappede liv her. Vi har allerede set det vi ville og er klar til at tage videre til Vang Vieng i morgen :)