5 marts 2010: Syd vest Australien Margaret River, Augusta, Albany og Esperance

Pu-ha dagbogen er over denne tur er ved at fylde et par sider nu og jeg er snart ved at være helt træt af at skrive og skrive, men også hyggeligt når jeg nogle dage inde jeg skal sove tager en tilfældig fil ud og læser den. Hurtigt flyver tankerne tilbage og jeg forsøger at huske alt det jeg har oplevet. Og hvor er der enlig bare meget…. Og ja når man tænker på det, så er det slet ikke så tossede at skal skrive et par sider mere om nogle af de fantastiske dag i det sydvestlige Australien :-)

Første stop var i Margaret River Regionen i byen Busselton. De er så heldige at være ejer af den længste træbro på den sygelige halvkugle, den er 2 km lang.

I Busselton har de også formået at bruge et gammelt fyrtårn til et nyt og godt formål nemlig en vandruchebane hihi, det så hyggeligt ud. Busselton er mest af alt en ferie by lidt lige som Blokhus og Løkken, hvor mange Aussi familier fra Perth tager på weekend tur til , men hyggeligt virker der til at være her .

I Margaret River Regionen er der i år også CowParade en af verdens største public art event.

Jeg er specielt på udkig efter et sted hvor jeg kan købe en lille ko med en Australsk kunstner ved navn Wendy Binks hun laver de sødeste, gladeste og sjoveste Emu tegninger og hun har også dekorere en ko jeg har hørt at man i byen Marget River kan købe dem, så det må jeg prøve når jeg kommer der til sener i dag. I Busselton havde de kun de store kør på Græs hihi ingen små køer.

Ikke langt fra Busselton ligger limestoe (kalksten) hulen Ngilgi Cave. Hulen eller det yderste af hulen har været beboet af aboriginal folket. De har dog aldrig selv udforsket hulen indvendigt. For ifølge dem levede de onde ånder hvor der var mørkt og uhyggeligt dvs. ind i hulen. En dag var der dog 3 vågehalse drenge der tog på ekspedition ned i hulen og de fandt den så flot at de måtte fortælle på deres vej om deres nye fund. Og ikke mange år efter blev hulen åbnede for offentligheden. De første der tog på tur i hulen, var rige Australier der efter 3 dages toge tur og 1 døgns heste vognens tur kunne fire sig ned af det 10 meter tove i deres stiveste pus. Dengang var der stadig vand i hulen så noget beskidte blev de. Det tog dem i alt 10 timer at komme ned til det dybeste punkt i hulen. I dag går du der ned på under 5 minutter. I dag er hulen blevet brugt til alt fra koncerter til bryllup mv.

De forskellige formationer dernede vokser med kun ca. 1 centimeter pr 100 år og nogle af dem er mere end 3 meter høje/lange.

Inden vi nåde byen Margaret River og det berømte surf spot Prevelly Parkvar vi forbi en vingård

Moss Brothers vingård. Det var nu ikke noget særligt syntes jeg faktisk bare lidt kedeligt….

Og derefter på en chokolade fabrik heler ikke noget der kunne rive mit sind op i stører etage J men chokolade smagsprøverne var ok J

Endelig i Margaret River, men desværre ingen små køer L syntes ellers det havde været den perfekte gave til Vivian L buhhhh så ingen ko til hende.

Prevelly Park er en af de mest berømt surf spot i verden og det er her en af World Cup afholdes. I dag var der nu meget stille, ja der var faktisk ikke en anstændig surf bølge der kunne imponer, men her var dejligt.

Nu gik turen ned til Augusta som er den by der ligger mest sydvestlig i Australien her var vi ude ved det højeste fyrtårn som Australien har på fastlandet og der hvor Sydhavet og det Indiske ocean mødes og se solnedgang. Genvalg til denne oplevelse!

Efter en dejlig nats søvn, hvilket der også blev brug for, da næste dags første udfordring var at klatre 60 meter op i trækronen på et træ. Op til verdens højeste udkigspost i et træ.

Der var langt op, men endnu længer ned da man bevægede sig med sikker klatre teknik (hele tiden 3 faste kropsdele på "træet".

Måden man kom der op på var at gå på nogle ca. 2 centimeter tykke metal rundpinde som var boret ind i træet i en vindeltrappeformede hele vejen op til toppen. På vej der op kunne man da godt lige komme til at tænke på diverse cenarier med hvor ofte træet blev tjekket og hvor godt jern rørene sad fast for sikkerhed var der ikke rigtig så meget af på denne tur …men toppen nåde jeg som den første J …. Der var kun 44,4 % der nåde toppen og det tog sidste mand over 1 time at nå toppen, men ret sejt gjort at hun kom der op for tro hun havde nogle meget lange snakke med sig selv, da hun var nået ¾ del op…så ret sejt at hun ikke vente om. Men flot var udsigten fra det 60 meter høje Bicentennial.

Ikke langt der fra ligger The Valley og the Giants. Her var vi på en Tree top walk. Det er sådan en tur hvor man går 40 meter oppe i luften på en bro og kigger på skoven og dens træ uden at betræde skoven bunde og dermed ødelægge den. Vi var også på en anden gå tur her kaldt the Ancient empire walk.

På denne tur kunne man se en masse træ som var blevet ramt af lyn nedslag og derved havde fået kæmpe huller inden i sig. Nogle af dem kunne man gå helt igennem. Træer levede trods deres stor huller stadig vider…..

Efter at have tilbragt ½ dag i skovens dybe stille ro gik turen ud til vand siden igen…. Jubiii jeg elsker bare det vand…og hvor var der bare flot her i William Bay NationalparkPark…. Vandet i Green pool var så klart og finte at man slet ikke kunne lade være at tage en svømmetur og Elephant Rock lignede virkelige en elefant hi hi

Længer nede af kysten kom vi forbi the Blow Holes. Der var nu ikke meget Blow I dem da der var helt vindstille, men til gengæld var der en klippe der lignede en hund J også var der en NatureBridge. ( dvs en bro skabt af at vandet der havde lavet et stort hunl under klippen så der blev en bro.)

3 dagens største udfordring skulle blive Bluff Knoll, men inden vi kom der til gik turen til Mt Clarence. Mt Clarence er et minde sted for New Zealands og Australske soldater op gennem tiderne. Her fra får man et super lookout udover Albany by og kyst strækning samt øer.

Et par timer efter var det tid til Bluff Knoll et 1200 meter højt bjerg. Gå turen var ca. 5 km men med en højde meter på 1000 meter var det rigelig langt syntes jeg.

Det tog mig 1 time og 20 minutter at nå toppe og 45 minutter at komme ned igen. syntes selv det var ret godt klaret set i betragtning af at jeg kommer fra et land uden bjerge og vores guide gjorde det på 1 time og 10 minutter og han skal bestige Kilimanjaro til juni så syntes jeg faktisk jeg gjorde et ok job. Ud af 9 var vi kun 4 der nåde toppen under de 2 timer som han havde sagt vi Max kunne bruge på at nå toppen.

Men føj hvor man godt kunne mærke at man havde brugt musklerne og bene til at komme der op sener på dagen og ikke mindst næste dag de var stive som betong pæle (De trænger hvis til at komme i form igen)

I Esperance ( håb på fransk) startede dagen med endnu et bjerg det var ikke lige det ens beton ben som stort set ikke kunne strækket ud drømteom . Heldigvis var Frenchman Peak som bjerget hed kun 300 meter højt så det var jo vand ved siden af det andet og efter 20 minutter var toppe nået og hvilken lækker udsigt man fik der oppe fra. Derudover var selve turen op af Frenchman Peak også meget flot. Der var nogle utrolige klippe formationer og endnu en naturlig brod skabt af naturens egene midler….

Her efter gik turen til Lucky Bay rigtig flot strande, men vi havde desværre ikke det bedste vejer til alle de strand besøg vi ellers havde planlagt, men kunne snildt have forstillet mig det når solen var på, det måtte bare have været lækket …men det er jo heldigvis bare endnu en grund til at komme tilbage til denne del af Australien J

Her hefter var det frokost tid dette fik vi ved Hellfire Bay her så vi også en stor leguan ting den komme efter sigende hver gang grillen tændes. Det var er hyggeligt lille sted og en dejlig lille strand dog noget koldt og der kom da også lidt regn buhhh

Tilbage på hostlet for at få varmen inden tur gik ud af Great ocean Road ned til Esperance Jetty her så vi den dovneste sæl man kan tænke sige, inden vi atter forsatte ud af Great Oacen Road.

Og great er den, der er virkelig flot natur man får lyst til at gå rundt mellem det hele og bare suge lygte og lyde inde… vi sluttede af med at se en salt lake sø kaldt pink lake, men den var godt nok ikke pink bare som alle de andre salt laker sø…

I morgen går turen tilbage til Perth påveje gør vi stop ved noget kaldt Wave Rock samt Hippo´s Yawn. Og et sted for hunde….

Jeg regner med at tage til lufthavnen om aften for mit fly er meget tidligt i morgen tidlig så tro bare jeg tuller der ud her til aften i stedet for at betale for en seng jeg kun kommer til at sove 3 timer i ….

Og ja i morgen går turen så til Adelaide og Kangaroo Island som er sidste destination inden turen den 11 marts går mod Danmark. J