11. januar 2010: Hobart, Tasmanien

Efter at have tilbragt et halvt døgn i Melbourne lufthavn fløj vi til Hobart. Flyveturen tog 1 time og et kvarter. Vi ankom til Hobart International Airport som sjovt nok kun have ankomst/afgange til og fra Australien blev vi mødt af Jim og Tracy, som Gry havde mødt på sin rejse til Mellemamerika. De hentede os i deres bil og kørte os ind til Hobart, hvor vi fik en kop kaffe sammen før Jim skulle på arbejde. Derefter kørte vi med Tracy hjem til deres hus i Blackman's Bay. På vej hjem kørte Tracy os en tur op til Mount Wellington, her var en rigtig flot udsig ud over byen og områderne omkring Hobart.

Da vi kom hjem til Jim og Tracy, som i øvrigt er et rigtig hyggeligt lille sted fik morgenmad (og især de lokale Crumpets vidste sig at være populære hos de 2 danskere). Tracy skulle på arbejde kl. 12 så der fik vi en lift ind til byen igen hvor vi var på turistinformationen for at se hvad der var af oplevelser på Tasmanien. Derefter gik vi en tur i Hobart, hvor vi bl.a. var ved Battery Point ( gammelt forsvars sted for Hobart men nu er det mere cafert og små hyggelige huse), Salamanca Place (som er den ældste del af Hobart med gamle fredede huse), så på både i havnen, kiggede på butikker hvor Thomas fik købt en fin ny skjorte som var på tilbud.

Der var rigtigt varmt. 36 grader fandt vi senere ud af. Så vi var nødt til at købe vand at drikke et par gange. Da vi gik ned af Salamanca Place fandt vi et hyggeligt sted hvor vi delte en pizza og fik en kold cola. I en camping-forretning fandt vi en hængekøje-stol som vi ville give i gave til Jim og Tracy som tak for at vi måtte bo der. Problemet var bare at vi skulle køre med hjem til Blackman's Bay når Tracy hentede Jim fra arbejde. Campingbutikken havde desværre ikke noget gave-papir men i mangel på bedre lykkedes det dem at skære en papkasse nogenlunde til så hængekøjen kunne være deri. Da vi blev hentet blev vi nødt til at fortælle Jim og Tracy, som var nysgerrige over hvad der var i den store kasse, at vi havde købt en didiradoo (sådan et langt hult rør af træ som aboriginaerne spiller på). De hoppede heldigvis på den selvom Jim stærkt insisterede på at komme til at spille på den. På vejen hjem til Jim og Tracy var vi et lille smut på stranden og få en hurtig dukkert for at køle af i varmen, herligt.

Da vi kom hjem var det meningen at vi skulle grille men der var lidt problemer med gasflasken. Så det blev komfuret som kom til at tilberede vegetar-maden i stedet. Jim og Tracy er nemlig vegetarer. Men de må gerne spise fisk så det blev til en rigtig lækker ret med laks og masser forskellige salater yam yam.

Det var rigtig rart at få et rigtig bad efter at have boet 9 døgn i Hyundaien. Vi havde godt nok fået et hurtigt bad i lufthavnen men det var stadig rart. Det vidste sig at Thomas havde tabt sig 4 kg siden han tog af sted. Så nu kan han nok snart komme med i Paradise Hotel som sådan en strandløve han er blevet;-)

Den aften sov vi så dejligt i deres gæste seng, det var fantastisk at sove i en rigtig seng… og sikkert også godt for Thomas begyndende sygdom. Jim og Tracy havde godt nok advaret mod at sengen var hård og dårlig men i sammenligning med en Hyundai vidste det sig at være en ganske god seng.

Dagen efter havde vi besluttet at lave så lidt som muligt for vi trængte begge til at få ladet rejse batterierne op og bare slappe af . så den stod på at vi sov længe lavede lidt praktisk, så film og gik en lille tur.

Og så ellers bare aftensmad fish og chips nam nam inden det gik i seng igen. Det var rigtig dejligt bare at lave ingenting.

I dag den 13 fik vi også sovet lidt længe, dejligt dejligt. Inden vi tog med Tracy med ind til byen.

Dagen i dag stod på en tur på Hobart Museum. Hvilket var en rigtig god oplevelse. Fint museum der ikke var så stort at det blev for meget og heller ikke for lille.

Her efter tog vi i Great Moscow Circus. Det var rigtig godt og sjovt , det varede 2:15 min det var rigtig hyggeligt. Det var lidt anderledes end det cirkus vi var vandt til at se i Danmark. De eneste dyr som var med var en gammel mand som havde et nummer hvor han havde dresseret 3 små heste til at løbe i rundkreds. Det var ikke det bedste nummer i cirkusset. Jim og Tracy havde også været i cirkus før os og vi måtte nok give Jim ret i at den eneste nationalitet som ikke var repræsenteret i Great Moscow Circus var russere.

Efter den dejlig tur i cirkus gik vi en tur i Botanic Garden på en memorial walking track for faldne tasmanske soldater i 1. verdenskrig. Der var plantet et træ for hver enkel soldat.

Da vi kom hjem havde Tracy allerede lavet aftensmad og endnu en dejligt vegetarmad stod klar . det smagte herligt og til dessert fik is nam nam

Jim og Tracy bor i området udenfor Hobart som hedder Blackmans Bay. Det er i dette område at Prinsesse Mary kommer fra. Hver gang vi har mødt nogle lokale i Hobart som har fundet ud af at vi er danskere spørger de næsten også altid om vi kender Mary eller så fortæller de at Mary handlede i deres butik sidste hun var i Tasmanien.

Den sidste dag vi var hos Jim og Tracy skulle vi køre med Jim ind til byen når han skulle møde på arbejde. Så kunne vi blive sat af der hvor vi skulle hente vores nye udlejningsbil. Aftenen forinden havde vi givet Jim og Tracy gaven for at vi måtte bo der. Vi havde spurt Jim om han ikke kunne spille lidt didiradoo for os. De blev noget overrasket over at finde en hængekøje-stol i stedet for et instrument. Men de blev heldigvis glade for stolen.

Efter at have sagt farvel til Jim og Tracy fandt vi ned til bil-udlejningsfirmaet Thrifty. De havde ikke flere økonomiske Hyuandai Getzer og vi fik i stedet en kæmpe Mitsubishi Lancer med 5 døre og 6 automatgear til samme pris. Dejligt nok med den ekstra plads men det vidste sig også at den slugte en del mere benzin en getz'en.

Men af sted det gik ud i den Tasmanske natur…..