Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores trekkingtur havde vi 2 dage inden afgang til Vietnam. Vi tog hen til vores trofaste hotel fra da vi ankom fra filippinerne. Her fik vi vasket tøj og kom i bad efter jungleturen. Den første dag gik med shopping og faren vild i de kæmpe centre som man hurtigt får for meget af. Vi spiste sen frokost/tidlig aftensmad, da vi ville se Thailands must see show "siam niramit". Showet startede kl 20 og varede 1,5 time. Det var et virkelig storslået show med over 500 kostumer, 150 dansere, 2 elefanter, geder og høns. Det handlede om Thailands historie og foregik på en af verdens største scener. Danserne kom ned fra loftet og fra alle sider - man var helt paf da det var slut :)
Vores sidste dag ville vi gerne væk fra centre og bilos og havde eftersøgt en pool. Vi fik at vide på hotellet at vi kunne finde en, i "The mall". Noget skeptiske drog vi derud og troede vi var blevet snydt. Men pludselig opdagede vi at på taget af mall'et var der et kæmpe vandland, rutchebaner og en lazy river. Entre = 20 kr. Vi havde knap sat os da vi faldt i snak med en dansk fyr som var i Thailand for at thai bokse. Han lånte os hans "se og hør" blad, så vi fik opdateret noget sladder ;) ham snakkede vi med hele dagen og tog på sushi/hot pot restaurant om aftenen. Virkelig hyggeligt. Da klokken var 20 sagde vi farvel til Dennis og tog så i biografen på 5. etage hvor vi så oblivion med Tom hanks. Efter bio hentede vi vores tasker på hotellet og drog så mod lufthavnen.
- comments