Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Vi har været her i Cusco siden d. 1. maj hvor vi har været på Walking Tour rundt i byen, spist lækker mad, fået massage og shoppet! Vi har læst en masse og slappet af for at forberede os på vores 4-dages Inca Trail til Machu Picchu. Vi har bestilt turen hjemmefra sidste år, da den er meget eftertragtet og nu udsolgt indtil september.
Cusco er en vildt hyggelig by, med en flot main plaza, Plaza de Armas og mange små hyggelige gader i sydeuropæisk stil. Den ligger i 3300 m højde og gaderne er meget bakkede, hvilket har været godt som træning til trekket.
I går lavede vi vores egen chokolade på byens Choco-museum, hvor vi hørte om chokoladens historie, smagte rå kakaobønner og drak varm chokolade som Mayaerne drak det med chili og menneskeblod, hvilket vi dog sprang over. På billedet bliver kakaobønnerne ristet, før de skulle pilles og derefter knuses i en morter.
I morgen skal vi afsted fra hostelet kl. 06 med bus til den by hvorfra trekket starter. Vi er meget spændte og lidt nervøse for hvor hårdt det bliver. Vi skal overnatte i telt i bjergene 3 nætter, hvor der kan blive ned til 0 grader om natten! I alt skal vi vandre 45 km på de 4 dage.
Vi har lagt lidt nye billeder op fra byen i Peru albummet.
I får en update igen, når vi er kommet godt tilbage fra turen.
Mange kærlige hilsner
Eva og Emma
- comments
Trine Medhira Fyldt med dejlige oplevelser piger:-) Endnu engang skønt at læse jeres blogindlæg. Glæder os til at høre om jeres Machu Picchu tur. Kærlig hilsen Mor (Trine)
Thøger Når i nu alligevel er ude og shoppe, kan i så ikke ta en plade menneskeblodschokolade med hjem til mig, den med de røde chilier? Kh Thøger
evaogemma-i-sydamerika Den har vi alligevel ikke set men jeg vil da holde øjnene åbne :)