Profile
Blog
Photos
Videos
Hola, ¿Qué tal?
Vi har været en masse steder siden sidst og vi har haft det skønt!
Efter Palomino tog vi til nationalparken Tayrona. Her gik vi i hundrede år i klip-klappere, fór lidt vild, gik lidt mere og kom så endelig frem til den smukkeste strand, vi længe havde set! Vi så solnedgang, sov i hængekøjer og solede på stranden hele næste dag.
Vi red på heste tilbage til udgangen, hvorfra vi kom på en bus til Santa Marta, som virkelig ikke var noget ved, alt for varmt, larmende og påtrængende mænd. Så vi skyndte os videre til smukke Cartagena, som efter en uge hurtigt blev vores ynglingsby indtil nu. Der var et enormt smukt og hyggeligt centrum, hvor hestevogne kører rundt i gaderne og der var i det hele taget meget liv. Tiden gik med at ligge på stranden, shoppe og gå i byen, hvor vi mødte et par sejlerfyre, som viste os deres båd, som de havde sejlet med over Atlanterhavet, mega sejt!
Vi tog en en dag til Playa Blanca, som er en LÆKKER bounty-strand på en lille ø ud for nordkysten, hvor vi snorklede og så en masse flotte fisk og koraller.
Vi tog herefter til Medellín, som er 3 gange så stor som Cartagena. Vi fik et værelse i en stor lejlighed hvor der boede 6 drenge, som vi festede og havde det rigtig sjovt med. Vi fandt et sted i bjergene hvor vi kunne paraglide, hvilket var en virkelig fed oplevelse! Det var meget afslappende bare at hænge i luften og nyde den smukke udsigt!
Vi er nu i Salento, kaffeområdet i Colombia, hvor vi i dag var på rundtur på en lille økologisk kaffe-plantage og lærte hvordan man producerer kaffen. Senere tog vi et kaffe-kursus i kaffenteori, historien og de forskellige måder at tilberede kaffe på. Vi har lidt ondt i maven nu, efter de 6 kopper vi drak på ca. 3 timer
I morgen er det tilbage til Bogotá.
I hører fra os igen, inden vi er off to Cuba, hvor der nok ikke er meget internet tilgængeligt.
Abrazos Eva y Emma
- comments