At sidde her ombord på ¨færgen¨ fra Japans sydø Khushu til Busan Korea er en god tid til at tænke tilbage på gårsdagens absolut grænseoverskridende besøg, nemlig The Memorial park for the first atom bomb i Hiroshima.

I morges startede dagen fuldstændig uden planer med en lang morgen og kaffe på hotellet lidt før 10 - jeg vidste at jeg skule videre, ikke noget med at lege turist i Hiroshima. Så jeg tog vadsækken på nakken og vandrede mod banegården. Ca. 2 km. Her fik jeg min sidste pladsbillet på mit Japan Rail Pass og det blev til Hakata og sidste tur med Shinkansen 0g toget kørte lige efter og klokken 12:34 var jeg flyttet de over 3oo km til byen, hvorfra færgerne til Sydkorea sejler,

Jeg tog bus nr. 88 til færgeterminalen og regnede egentligt ikke med noget, stillede mig i køen og ved skaranken fik jeg at vide at alt var udsolgt til dagens sidste 2 afgange klokken 14 og 14:30 og det betød egentligt ikke noget. De tilbød mig en venteplads, jeg ville så blive nummer 4 og det tog jeg i mod. 10 minutter før afgang blev jeg kaldt frem og fik tilbudt den sidste billet til kl. 14:00. Betalte de de 14.900 Yen - betalte de 500 Yen i havneafgidt og fik escorte af en funktionær til færgen, der var ikke mere en 4 minutter til afgang og jeg skulle i gennem paskontrollen. På sekundet kom jeg over landgangsbroen og sekunder efter sejleede vi. Intet kan gøre en japaner mere nervøs en overskridelser af tidspunkter. En sejltur på 250 km på 2 timer og 55 minutter - med det hele og på vinger, så apparatet er helt fri af vandet. Jeg bliver nok i havnebyen Busan i nat og tager viderere sikkert til Seoul i morgen når det er blevet lyst.

Jeg havde forregnet mig lidt på mit togpas - 7 dage er altså kun 6 nættet! Det giver så 5 dage i Korea, hvilket er passende før min flyvetur til Vladivostok på tirsdag.

En af de store oplevelser på turen ventede ved ankomsten med toget til Hiroshima. Jeg vandrede ud i byen og fandt mit hotel, hvorefter jeg gik ad Peace Road til Memorial Park og det første man møder er museet. Jeg fik rabat ved at vise mit pas - pris 30 Yen - det er nok fordi jeg har været i hjemmeværnet!

Jeg vil ikke skrive om museet, de var alt for stærkt og skal opleves - kun dette, at selv om museet var fyldt med besøgende, hørtes ikke en lyd - ingen talte eller grinede - alle gik indesluttede og tænkte på grusomhederne denne 6. august 1945 kl. 8:15, hvor byen blev udslettet i en radius af 2 km og hvor 140.000 mennesker var døre inden årets udgang. Bomben udløstes i 600 meters højde og kunne så ødelægge mest. Man regner med at yderligere 140.000 er døre siden af strålingen.

På vej hjem til hotellet fandt jeg stedet, hvor man laver og serverer okonomia kaya, som er byen specialitet. Det laves kun et sted og der er der samlet ca. 30 restauranter der alle kun laver detr samme. En ca 6 meter lang ståldisk som samtidig er kogeplade rundt om køkkenet og barstole rundt om med plads ti ca. 15 gæster. Maden laves lige foran en af krofatter og mutter selv. Ikke noget fint! Først laves en pandegale ca 15 cm den fyldes med et lag grønt salat og et lag bønnespirer. Så ristes en god håndfuld nudler og pandekagen med grøntsager vendes og lægges over, Det hele presses noget sammen og vendes igen. Så slås et æg landet med kammuslinger, rejer eller østers og krydderurter ud over og det hele vendes igen og steges færdig - ca ½ minut - det hele vendes igen ig der er serveret - det spiles direkte fra varmedisken! Prøv selv - en ide til søndagsfrokosten - kan sikkertjekkes på nettet - det hele serveres med 2 brune sovser, lidt HP-agtige, en krydret og en ikke. Tilsidt en fadøl eller 2 - i alt 2.000 Yen eller 100 DKK - Velbekomme!

nok lidt luksusudgave: http://norecipes.com/recipe/okonomiyaki-recipe/

Og om20 minutter bliver det Sydkorea - hvad mon det er for et land - lidt spændende!

Og nu hvor klokken er ½8 har jeg fundet min plads på K-motel ikke langt fra banegården, hvorfra det vist går videre i morgen. Nem indrejse og tre månedes ophold lige som i Japan. Fin og velfungerende banegård med information og shuttle bus til banegården. og mennesker der ser en og ikke kun er formelle. Nok mere om det en anden gang.

Sydkorea har, tror jeg, verdens største porten i kiosken - 1,6 liter. På hotellet er det største fjernsyn, jeg har set på hoteller. Og Samsung naturligvis. Og computer med stor skærm.

Om lidt skal jeg ud at kigge lidt på koreansk mad - det er vist også spændende?