Profile
Blog
Photos
Videos
Bilen blev fundet og turen gik uforglemmeligt over The Golden Gate i den dis der gør broen aller smukkest. Jeg havde parkeret bilen ude ved stranden uden for et motel - jeg havde ikke lyst til at betale minimum 25 $ pr døgn for parkering i byen - og det gik godt!
I regn, blæst og sol gik turen forbi Napa Valley, langs mange vingårde og frugtplantager, skove og golde baller til Oregon.
Oregon er min stat nr. 20
Jeg skal være ude af USA fredag inden kl. 10 pga forsikringen til bilen. Jeg valgte at tage næsten halvdelen af de 2.ooo km i dag og har så bedre tid til at nyde Portland og Washington de næste par dage - jeg er kørt igennem fantastiske naturområder, men sne og slud har ikke tiltalt mit friluftsgen og det blev et motel i Eugene og en mindre interessant by kan vist ikke findes. Stedet blev udvalgt på en McDonalds med gratis WiFi og god kaffe til 1$ for 20 oz. Motellerne her koster typisk 70$ ved personlig henvendelse og 40$ når man sidder udenfor i sin bil og bestiller på Trivago.com.
Jeg har sat bilen til salg på nettet i Canada og håber den kan sælges nu i næste uge!
Jordskælvet i 1906 var 7,7 på Richter og varede 90 sekunder: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_San_Francisco_1906
- comments