Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag eftermiddag nåede vi Det Karaibiske Hav. Turen over bjergene var igennem et par regnskyer og ruten kalden Himmerigsvejen pga af de mange trafikdrab - lidt bizar efter min mening.
I hovedbyen Limón kørte vi sydpå mod nogle hytter vi havde bestilt på Booking.com - de var svære at finde, selv om vi havde koordinaterne - da vi fandt dem, var der låst og venlige naboer hjalp, men ejeren var et andet sted og selv om hytterne var nye, så det hele lidt forladt ud.
Vi fortsatte og fandt et sted der var ejet af en franskmand, men alt optaget og derefter Costa Azul Lodge, hvor vi fik dejlige og nye hytter midt i regnskoven. Prisen er 150 kr pr hytte pr nat. Vi har betalt for en nat mere, det har regnet meget i nat, nu ved middagstid bryder solen frem og vi skal ud at kigge på byen og stranden - vi er blevet frarådet at gå tur længere ind i regnskoven.
Costa Rica er et helt anderledes land en de 4 tidligere Centroamericano-lande. Her er ingen kyllingebusser, ingen picops med 30 mennesker på ladet, ingen nationaldragter, ingen huller i vejene - eller næsten ingen. Her skal trafikreglerne overholder. Jeg er levet belært om at man ikke må overhale lastbiler når der er fuld optrukken gul linie og at højeste hastighed er 80 km på landevej og 40 i byerne - bøden er 40.000, hvilket jeg dog fik snakket mig fra.
Butikkerne er velassorterede og alt kan købes - selv om det er højsæson er turistfaciliteterne dog ikke udnyttede, selv om man ikke kan forestille sig et skønnere område i verden.
Temperaturen er mellem 22 og 35 grader, i dag er luftfugtigheden dog lidt høj - 84% - men det lufter lige til pas.
Vi bor tæt ved grænsen til Panamá, så det bliver det næste. Der skal vi prøve at få bilen sendt til Colombien, hvis det ikke lykkes, går turen igen mod USA - da bilen skal udføres og er indført i passet - jeg får ikke lov at komme ud af nogen af de 7 lande uden bil, heller ikke Mexico!
- comments
Birthe. Jeg ved snart ikke, om jeg tør se flere billeder. Sådan at få smidt en ækel grøn slange lige i hovedet!!! Du kunne godt lige advare.Men der er vel altid en slange i paradis, og det ligner det da. Kan I ikke bare blive der?Held og lykke med bilen.
Holger Lundgaard HejJa dit snakketøj har redet dig ud af mange cituationer. Du har meget at undskylde rundt om i din spændende verden. Hilsen til EditFortsat god tur, held og lykke med bilenHilsen Holger