Profile
Blog
Photos
Videos
San Francisco (Eller som far kalder det: Sankt Franses Skivsko). Størstedelen af dagen i dag blev tilbragt ude ved Fishermen's Warf, hvor vi blandt andet gik på Pier 39, som er en af de mere befærdede piers. Vi fik også kørt en tur over The Golden Gate Bridge, hvorefter vi kørte op til nogle af de udsigtspunkter der er nær Golden Gate Bridge.
Vi fik også kørt med en af San Frans berømte sporvogne, hvor vi alle tre kom til at stå på de trinbrættende yderst på vognen. Vores sporvognstur sluttede på sporvognsmusseet, hvor sporvognene bliver stukket fra. Derefter gik vi en tur gennem China Town, hvor mor fik købt sig ikke bare ét men hele to flotte halstørklæder.
Efter solen gik ned kørte vi op til Twin Peaks, hvor der er en super flot udsigt over byen, specielt når der er mørk; så kan man rigtig se alle lysene dernede. Far havde håbet på at der var nogle restauranter deroppe, hvor vi kunne få en 'rigtig' fødselsdagsmiddag. Det viste sig ikke at være tilfældet, så i stedet fik vi spist en rigtig god burger på Smashburger.
- comments